Økologi er en produktionsform, der tager særlige hensyn til natur, miljø og dyrevelfærd. Lær mere om økologi og dens betydning for landbrug og miljø lige her.
Når du køber økologiske varer, støtter du en dyrkningsmetode, der arbejder med naturen i stedet for imod den.
I det økologiske landbrug undgår man kunstgødning og sprøjtemidler og bruger i stedet naturlige metoder til at holde jorden frugtbar og kontrollere skadedyr. Det betyder, at økologiske fødevarer indeholder færre rester af pesticider og har en mindre miljøbelastning.
Dyrevelfærd er også en central del af økologien. I det økologiske landbrug har dyrene mere plads, adgang til udendørsarealer og mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. De får økologisk foder og vokser i naturligt tempo uden vækstfremmere.
I dag er økologisk landbrug især defineret ved, at man ikke bruger genmodifikation (GMO), kunstgødning og pesticider. Landbrugsdyrene må ikke fodres med sprøjtet foder, og de skal være i stalde med mulighed for at udleve den naturlige adfærd.
Læs om, hvordan Greenpeace arbejder for et landbrug, der passer på naturen og klimaet.
Hvad betyder økologi?
Økologien opstod som begreb første i 1866, hvor det dækkede “læren om naturens husholdning”. Det var en ny videnskabelig retning, der undersøgte forhold mellem levende organismer og deres omgivelser, men i dag handler “økologi” ikke om videnskaben. Det er blevet et samlende begreb om produktionen af bæredygtige fødevarer, og hvordan vi skaber et skånsomt forhold til naturen.
Det er altså et begreb i fortsat udvikling, ligesom området også er det. I dag forbinder mange især økologi med en høj dyrevelfærd.
Da økologien tog fart i 1970’erne, var det især som alternativ til det konventionelle landbrug, der bruger kunstgødning, ukrudtsmidler med kemikalier og store mængder antibiotika. Her er nogle af de historiske nedslag i økologiens udvikling:
1924: Rudolf Steiner banede vej for det biodynamiske landbrug, som økologien også tager afsæt ud. De to retninger minder meget om hinanden, men biodynamisk landbrug er båret af Steiners antroposofiske idéer, der binder landbruget sammen med åndelige kræfter.
1981: Landsforeningen Økologisk Jord (senere Økologisk Landsforening) så dagens lys. Foreningen skabte bl.a. samarbejde med FDB, som vi i dag kender som COOP, så økologiske grøntsager kom bredere ud til forbrugerne.
1989: Det velkendte Ø-mærke blev introduceret i handlen.
1995: Med den den socialdemokratiske fødevareminister Henrik Dam Kristensen udsendes en Aktionsplan for økologi, der hjælper landbruget til at omlægge til økologi.
2008: FN udgav en afgørende rapport, der viser, at bønder i udviklingsland både kan skabe mere indtægt og mad ved at lægge om til økologisk produktion.
Økologisk landbrug bygger på fire grundlæggende principper
Det økologiske landbrug er båret af en række principper, der bedst muligt passer på naturen, jorden, grundvandet, dyrene og klimaet. Disse principper er udviklet af den globale organisation IFOAM og består af:
1. Sundhedsprincippet handler om at skabe og bevare sundheden for jorden, planterne, dyrene, og mennesker. Når jorden dyrkes på en sund måde og dyrene har det godt, så skabes der også sunde fødevarer – og dermed sundhed hos mennesker. Hele økosystemet rundt skabes en sund balance. Økologiens mål er grundlæggende at skabe fødevarer med høj kvalitet, der fremmer sundhed og god trivsel. Derfor arbejder økologerne for at undgå brugen af gødning, sprøjtemidler og tilsætningsstoffer, der kan skade sundheden.
2. Retfærdighedsprincippet sikrer, at det økologiske landbrug skaber retfærdighed og praktiseres med hensyn til miljø, mennesker og levende væsner. Princippets mål er at producere nok fødevarer af høj kvalitet, og at dyr sikres forhold med god dyrevelfærd. Naturens og miljøets ressourcer skal forvaltes således, at der bidrages til at skabe social og økonomisk retfærdighed, også i forhold til kommende generationer.
3. Kredsløbsprincippet fokuserer på, at der arbejdes i levende økologiske systemer og kredsløb. Afgrøderne skal samarbejde med jorden, dyrene skal indgå naturligt i gårdens økosystem og fisk og havdyr ligeså i vandmiljøet. Hvad der tilføres “udefra” skal begrænses ved at genbruge, recirkulere og bruge materialer og energi effektivt – det gælder både for at passe på miljøet og ressourcerne. Hele den økologiske produktion og forbrugssiden skal også beskytte miljøet, naturen, luften, vandet og klimaet.
4. Forsigtighedsprincippet skal sikre, at det økologiske landbrug passer på miljøet og beskytter sundheden for nuværende og fremtidige generationer. Produktiviteten kan udvikles og forbedres, også med teknologiske løsninger, men det må ikke ske på bekostning af hensynet til natur, mennesker og dyr.
Økologiens grundprincipper og praksis ude i mulden skal sikre, at der tages hensyn til jord, vand og luft. Det sker ved at sikre, at:
- produktionen sikrer rent drikkevand
- vand- og havmiljøet er fuld af fisk og liv
- forbrugerne tilbydes sund mad
- landbruget generelt bidrager positivt til at løse to af tidens største kriser: Biodiversitetskrisen og klimakrisen.
De mange fordele af økologi i landbruget
Der er mange fordele ved det økologiske landbrug for miljøet, sundheden og samfundet generelt. Her er nogle af dem:
1. Bruger ikke sprøjtemidler
Det økologiske landbrug bruger ikke sprøjtemidler – også kaldet sprøjtegifte og pesticider – til markerne, og dermed skånes dyre- og plantelivet fra at blive skadet. Der er dog positive undtagelser til dette, da frugt og grønt kan sprøjtes med såkaldt naturlige pesticider dvs. Stoffer fra naturen. Disse pesticider bruges i bekæmpelsen og forebyggelsen af skadedyr og svampeangreb.
Økologisk frugt er derfor så godt som pesticidfri, modsat frugten fra konventionelt landbrug. Ifølge Fødevarestyrelsens pesticidrapport fra 2021 blev der fundet “rester af sprøjtemidler i 84% af konventionelt dyrket frugt og 42% i konventionelt dyrket grønt”.
Kunstige sprøjtemidler som for eksempel ukrudtsmidlet Roundup er altså “no go” i økologien.
Ved at gå uden om sprøjtemidlerne, giver økologien mere plads til natur, insekter og planteliv, der i stedet får mulighed for at leve vildt, ligesom grundvandet, drikkevandet og vandløb bliver fri for sprøjtegift. Økologien bruger husdyrgødning, der bl.a. ikke skader grundvandet.
2. Færre tilsætningsstoffer i din økologiske mad
Når du spiser økologisk, er der lavere risiko for at få tilsætningsstoffer med E-numre indenbords. I økologien må der kun bruges ca. en tiendedel af de tilsætningsstoffer, der anvendes i fødevarer fra det konventionelle landbrug. Vælger du Ø-mærket, undgår du blandt andet de tilsatte stoffer og kunstige farvestoffer.
3. Har høj dyrevelfærd
I tråd med de økologiske principper skal husdyrene i økologisk landbrug leve så naturlig og frit, som det kan lade sig gøre i en produktionsramme. Det betyder adgang til det fri, kvæg skal kunne græsse om sommeren og høns, søer og smågrise skal have adgang til det fri hele året.
Der er altid plads til forbedring og udvikling, også i økologien. Nogle svineproducenter er således begyndt at plante træer for at forbedre svinenes miljø.
4. Lidt mere klimavenligt landbrug
Som samlet erhverv trækker landbruget hårde veksler på klimaet. Sektoren står for 37 procent af Danmarks udslip af drivhusgasser (2022), og det forventes at stige til 48 procent i 2030.
så det er afgørende at skabe en omstilling med færre dyr og mere økologiske og plantebaserede fødevarer. Den udvikling skubber Greenpeace på.
Både det økologiske og konventionelle landbrug har udfordringer med at sænke presset på klimaet. På nogle parametre er økologien dog bedre for klimaet.
Økologien har overordnet en lidt mindre klimabelastning, da økologerne har færre dyr – som er erhvervets store klimaudfordring – per hektar og mere planteproduktion end i det konventionelle. I økologien dyrkes nemlig mere mad direkte til mennesker fremfor foder til dyr, som vi ser i konventionelt landbrug.
Ser man på klimaaftrykket per hektar (arealenhed), så er økologisk landbrug – på alle parametre – mere klimavenligt end det konventionelle. Ser man på på belastning målt pr. kg. produktion, så ligger dog udledningen på samme niveau.
Det økologiske landbrug er dog mere pladskrævende (per produceret kilo) end det konventionelle, når det fx gælder korn. Dette opvejes dog af, at den økologiske dyrkning generelt skåner miljøet og naturen mere. Ser vi på klimaet er der dog, er der dog også i økologien brug for en stor omstilling for at få klimaaftrykket ned.
Ser vi ud i det danske økologiske landbrugsland, er det et område i stor udvikling, hvor der skabes nye løsninger.
Greenpeace har blandt andet besøgt den økologiske landmand Torsten Wetche i Nordjylland. Han har et begrænset antal malkekøer, der alene lever af græs, mens han udover græs kun dyrker mad til mennesker på markerne. Ingen foder. Det er opskriften på at mætte tre gange så mange mennesker, som hvis han i stedet fyldte sin ejendom med malkekøer. På den måde driver han et skånsomt landbrug overfor naturen og klimaet.
En anden, større økologisk producent, der viser nye grønne veje, er mejeriet Thise. Her har man besluttet at vinke helt farvel til importen af soja til at fodre dyrene, så man ikke længere medvirker til at rydde skov i bl.a. Sydamerika.
Læs mere i vores tema “På sporet af landbrugets løsninger”.
Hvor udbredt er økologien i dag?
Danmark er det land i verden, hvor økologi er mest udbredt og udgør lidt over 13 procent procent af det samlede salg af fødevarer (2022), hvilket gør Danmark til det land i verden, hvor økologien er mest udbredt i detailhandlen.
Lidt over 300.000 hektar er i dag økologisk dyrket i Danmark. Det er 11 procent af landbrugsarealet og svarer til størrelsen på Fyn, hvilket er en fordobling af det økologiske areal siden 2007.
Når du køber økologiske fødevarer, støtter du et landbrug, der beskytter naturen og grundvandet, arbejder for høj dyrevelfærd, ikke bruger sprøjtemidler på markerne, og du får varer med færre tilsætningsstoffer.
Sådan kan du være med til at fremme økologisk landbrug
Greenpeace arbejder for et grønt landbrug for fremtiden, der skåner naturen og klimaet. Landbruget er en hovednøgle til løse vandmiljøets krise, til at få mere plads til en levende natur, til at få insekte- og fugleliv i luften, rent drikkevand, ren luft og ikke mindste at sænke det pres på klimaet fra produktionen af kød, som er verdens største (per indbygger).
Greenpeace arbejder for at gøre landbruget 100% økologisk og langt mere plantebaseret. Ved at skære markant ned på antallet af dyr, kan vi tage de store markarealer til dyrefoder ud af drift. I stedet kan vi så få mere natur tilbage og eksempelvis dyrke økologiske bælgfrugter, kartofler og grøntsager – direkte til mennesker. Det får vi ikke bare mere sunde fødevarer ud af, vi dyrker simpelthen mad til flere mennesker.
Greenpeace skubber på udviklingen ved at udgive rapporter og ved at lægge et stort folkeligt pres, med mange tusinde støtter i ryggen, så der kommer fart på udviklingen af et grønt landbrug. Vi lægger også pres med demonstrationer, aktioner og happenings sammen med borgere og i samarbejde med andre organisationer og bevægelser.
Vær med til at skabe forandring for et grønt, økologisk landbrug
- Køb økologisk! Gå bl.a. efter Ø-mærket. Dine forbrugsvalg har betydning.
- Støt vores arbejde. Greenpeace er verdens største miljøorganisation, og vi er samtidig uafhængig. Så vi modtager alene støtte fra mennesker som dig.
- Læs mere om vores arbejde for et grønt landbrug og vær med!
