Bliv klogere på glyphosat, som er et af verdens mest brugte pesticider i landbruget. Læs om dets negative påvirkning af både miljøet og sundheden generelt.
Mange kender Roundup som et ukrudtdsmiddel til at bruge i haver, men det er i landbruget, at den absolut største mængde bruges. I sprøjtemidlet er stoffet glyphosat, der truer biodiversitet og insekter, ligesom det kan give risiko for kræft.
Hvad er glyphosat?
Glyphosat er verdens mest solgte sprøjtemiddel (pesticid) og den aktive ingrediens i blandt andet Roundup.
Forbruget af glyphosat udgør hele 48 procent af den samlede mængde aktivstof i dansk landbrugs pesticidforbrug. Glyphosat ligger dermed på tredjepladsen i samlet belastning for sprøjtegifte i landbruget, fordi der bruges så meget af det.
Glyphosat bruges i landbruget for at forøge udbyttet på markerne, og stoffet virker ved, at det hæmmer og dræber et enzym, der er afgørende for plantevæksten.
Når landbruget anvender glyphosat før høsten, er det muligt at dyrke vinterkorn nærmest kontinuerligt, mens den naturlige frøpulje i jorden nedbrydes. Og resultatet er til at se og mærke. Når der er sprøjtet med glyphosat, er der så godt som intet blomstrende ukrudt tilbage i markerne på grund af vintersæden.
Formålet med at bruge glyphosat i dansk landbrug er altså ikke alene at bekæmpe ukrudt, men det anvendes også for at til at tvangsmodne korn og andre afgrøder før høsten.
Men den udbredte brug af glyphosat har også en række vidtrækkende konsekvenser for miljøet og sundheden. Lad os først se på, hvoran glyphosat virker på miljøet.
Læs mere om, hvordan Greenpeace arbejder for et grønt landbrug.
Glyphosats påvirkning på miljøet
Glyphosat er en sprøjtegift, der udgør en trussel for biodiversiteten, hvilket blandt andet understreges af forskningsresultater fra Aarhus Universitet. Så til spørgsmålet “er glyphosat giftigt?”, er det korte svar “ja”.
Forskerne fra Aarhus Universitet fastslår, at brugen af glyphosat negativt påvirker antallet af blomster og frø langs de marker, der sprøjtes. Og faldet i planters blomstring skaber også nedgang i antallet og variationen af bestøvende insekter og sommerfugle.
Ser vi eksempelvis på bierne, er det dokumenteret, at glyphosat skader biers indlærings- og orienteringsevne, så de har svært ved at finde vejene frem til blomster og den vigtige indsamling af pollen og nektar.
Når der bruges store mængder glyphosat, bliver der slået så meget ihjel fra selve afgrøden, at der kan ske et snævert sædskifte – det betyder, at man i for høj grad kan dyrke det samme igen og igen. Naturen bliver dermed mere ensartet og mister biodiversitet og artsrigdom.
Vandmiljøets biodiversitet påvirkes også negativt, når der sker en udvaskning af Roundup fra markerne. Det sætter plantelivet under pres, og vandlevende organismer, som både insekter, skaldyr, amfibier og fisk kan skades i udvikling og reproduktion. Herudover er glyphosat også et pesticid der sammen med PFAS er fundet i grundvandet.
Glyphosats påvirkning på sundheden
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er der tungtvejende dokumentation for, at glyphosat kan være være kræffremkaldende. Tilbage i 2015 konkluderede WHO’s internationale kræftforsknignsagentur, IARC, at glyphosat “sandsynligvis er kræftfremkaldende”, hvilket skete på baggrund af ikke færre end 1.000 publicerede, videnskabelige artikler. Det franske institut INSERM har ligeledes for nylig dokumenteret kræftrisiko ved glyphosat.
Til trods for dette er risikoen for kræft hidtil blevet afvist i EU’s videnskabelige vurdering. En rapport fra paraplyorganisationen Health and Environment Alliance (HEAL), der blev offentliggjort i juni 2022, viste dog, at EU’s afvisning er sket på et tvivlsomt grundlag.
Til trods for denne voksende dokumentation finder EU’s agentur for fødevaresikkerhed (Efsa) ikke at kræftrisikoen hos mennesker er alvorlig. Efsa vurderer, at der risici ved glyphosat hos pattedyr på længere sigt, men at der på flere områder mangler data om konsekvenserne.
En anden sundhedsmæssig bivirkning ved at bruge glyphosat er, at stoffet kan påvirke bakterier hos både landbrugsdyr og mennesker, så der blandt andet kan komme antibiotikaresistens, når der bruges meget glyphosat.
Hans Jørgen Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, skriver i Berlingske, at “glyphosat skubber dermed til den accelererende resistenskrise,” der fremover kan kan blive en et stort sundhedsproblemer:
“Scenariet er, at vi kan miste muligheden for at behandle mennesker med en række livsvigtige antibiotika, fordi vi misbruger glyphosat. Der er således meget mere i spil end kræftrisiko, når vi taler om glyphosat.”
Herudover viser undersøgelser også, at der kan være sammenhæng mellem glyphosat og produkter indeholdende glyphosat kan have skadelig neurologisk påvirkning og bidrage til udviklingen af Parkinsons sygdom. Spontane fødsler med forkortet svangerskabslængde og unormal udvikling af reproduktive er også blevet forbundet med eksponeringen af glyphosat under graviditet.
Bæredygtige alternativer til glyphosat
Alternativet til det konventionelle landbrugs store forbrug af glyphosat er det økologiske jordbrug uden sprøjtemidler. Dermed beskyttes miljøet og sundheden. Tilgangen i økologien er i stedet at forebygge angreb og sygdomme på afgrøderne med et varieret sædskifte med mange afgrøder – i stedet for at bruge sprøjtemidler til at nedkæmpe angrebene og ukrudt.
Med glyphosat kan det konventionelle landbrug dyrke de samme afgrøder år efter år. Bagsiden ved det er, at brugen af sprøjtemidler og gødning dermed forøges, og det som nævnt fører til en ensidig dyrkning af markerne. Det bliver mere monokulturelt, og dermed får vi også mindre naturliv.
Det kan dog sagtens lade sig gøre at dyrke korn og andre afgrøder uden glyphosat. Det vil fordre mere variation på markerne og bedre planlægning fra landmandens side. Men så længe glyphosat findes på markedet, vil der svække incitamentet til at gøre sædskiftet mere varieret og landskaberne rigere.
