Fosfor gødning er en type kunstgødning, der indeholder fosfor som et vigtig næringsstof. Læs mere om, hvordan det bidrager til negative miljøkonsekvenser.
Bevæger vi os ud på landbrugets marker, er fosfor gødning her en afgørende byggesten, hvor det– næst efter kvælstof – er det vigtigste næringsstof for planters vækst. I landbruget tilføres fosfor til planter og afgrøder i form af kunstgødning for at skabe størst mulig vækst og dermed det største udbytte, når høsten er hus.
Fosfor (P) er et grundstof og et mineral, som vi mennesker har store mængder af i kroppen, ligesom fosfor også er en naturlig del af jord, vand, dyr og planter. For at planter kan gro, skal der blandt andet fosfor til som næringsstof. Uden fosfor, intet liv.
Når fosforen optages, skyder planterne frem, rødderne udvikles hurtigere, og der trykkes på speederen i blomstringen og frøsætningen. Hvis planter og afgrøder omvendt mangler fosfor, så vokser de ikke optimalt , og det ser man i Danmark i afgrødernes tidlige vækst.
Men hvor kommer fosfor egentlig fra?
Næringsstoffet er udvundet fra fosfatsten, der kommer fra specielle bjergarter, der kun findes få steder i verden, blandt andet i Marokko, Rusland og Kina. Den rå fosfat bruges til at lave fosfatforbindelser som landbruget bruger som fosfortilskud til at fodre dyrene i produktionen samt til kunstgødning (også kaldet “handelsgødning”) for netop at styrke planteproduktionen.
Den danske landbrugsindustri importerer fosfor i store mængder som kunstgødning og foderfosfat, ligesom næringsstoffet også kommer til Danmark fra importen af soja til foder, som også indeholder fosfor.
Det kendetegnende ved kunstgødningen er, at det er kemisk fremstillet og ikke er organisk – modsat når man bruger naturgødning og kompost.
Det er imidlertid ikke al fosforen i foderet, der udnyttes af landbrugsdyrene. Dette overskud kommer ud som gødning, hvorefter det spredes på markerne som “husdyrgødning” – altså organisk, men med et vist indhold af fosfor og også kvælstof, som kan få afgrøderne til at vokse.
Det er især det konventionelle landbrug, der står for udledningen af fosfor, da det økologiske landbrug ikke bruger kunstgødning. Når kunstgødningen spredes på markerne, er det langt fra al fosfor og kvælstof – altså næringsstoffer – der optages i planterne. Dermed udvasker regnen overskuddet af fosfor og kvælstof, som ender i grundvandet, søer, vandløb, fjorde og kystområder. Det problem for vandmiljøet i Danmark, kan du læse mere om herunder.
Læs mere om, hvordan Greenpeace arbejder for et grønt landbrug.
Fosfor gødnings betydning for miljøet
Ser vi på, hvorfra landbrugets tilførsel af fosfor kommer fra, så er husdyrgødningen den største synder. Det viser tallene over fosforforbruget fra Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Husdyrgødningen står for 70 procent af fosforen, der spredes på markerne, mens kunstgødning står for ca. 20 procent og det resterende kommer fra affald og spildevand.
Danmark skiller sig ud på denne front i EU, og det hænger tæt sammen med, at vi har stor en produktion af dyr. Landbruget producerer i dag omkring 200 millioner svin, køer og kyllinger årligt.
Som Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, dokumenterer, så er der store geografiske forskelle på fordelingen i Danmark. Især i Nord- og Vestjylland, hvor der er intensiv dyreproduktion, er der særligt stort overskud af fosfor. Bevæger man sig til Sjælland og “dele af Fyn domineres landbrugsdrift af planteavl, og her er fosforbalancen negativ”.
Hvad er problemet med fosfor?
Problemet er, at fosforgødningen er en kilde til forurening af naturen og især vandmiljøet. Det vurderes eksempelvis, at udledningen af fosfor har skabt et så omfattende iltsvind og fiskedød, at knap tusind danske søer er ved at blive “kvalt” af forureningen.
Når gødningen spredes på markerne, er det ikke al kvælstof og fosfor, der optages i planterne. Og når det så regner, udvaskes overskuddet af kvælstof og fosfor fra jordene og ender i grundvandet, vandløb, fjorde og kystområder. Det har miljømæssige konsekvenser.
Iltsvind og gispende fisk opstår i høj grad af, at der bliver udledt alt for mange næringsstoffer – kvælstof og fosfor – fra landbrugets gødning (eutrofiering). Det er især landbrugets store dyreproduktion, der er problemet, for det betyder, at vi bruger halvdelen af Danmarks areal på marker til foderafgrøder. Og det kræver store mængder gødning.
Faktisk kommer 70 procent af kvælstofforureningen fra land til Danmarks kystmiljø fra landbrugets brug af gødning. For at komme vandmiljøet til undsætning, er det altså især her, der skal sættes ind.
Kort sagt: Det danske vandmiljø er i dag i en krise, og det gælder i fjorde, vandløb, i vandet langs kysterne og i søerne.
Vi kommer ikke udenom, at kvælstofudledningen er den store trussel for havets liv og fisk, men fosfor bidrager også til forureningen. De store mængder næringsstoffer fra landbrugets gødning fører til algevækst i vandet, som dernæst fører til iltsvind, død havbund og generelt tab af plante- og fiskeliv i vandet.
Kendsgerningen er, at kun 5 ud af 109 af Danmarks kystvande er i det, man kalder god økologisk tilstand. Dermed er Danmark langt fra at opfylde forpligtelserne EU’s vandrammedirektiv, der forpligter alle medlemslande til at opnå god tilstand senest i 2027.
Iltsvind opstår, når for eksempel kystområder får tilført en unaturlig stor mængde næringsstoffer som fosfor og kvælstof.
Kvælstof og fosfor sætter gang i produktionen af planteplankton i vandsøjlen. Det gør vandet mere uklart, og mindre lys når derfor ned til havbunden og gør det mere vanskeligt for eksempelvis vigtige undervandsplanter som ålegræs at vokse i dybden. Mindre lys betyder mindre liv, for når de små fisk ikke har ålegræsset at gemme sig i, er der større risiko for, at de bliver spist, inden de når at vokse sig store nok til at formere sig. Det giver færre fisk på den lange bane, og det er skidt for både mennesker og andre dyr, hvor fisk er en vigtig fødekilde.
Andre løsninger til fosfor gødning
Langt det meste fosfor udledes ligesom kvælstof fra landbruget, omend kvælstof er det store problem for den danske natur på land og i havet. Derfor er løsningerne, som Greenpeace arbejder for, at sætte ind og skabe forandringer, der kan udvikle landbruget i en grønnere retning.
Helt overordnet arbejder Greenpeace for, at landbruget i fremtiden skal satse langt mere på, at bruge markerne til plantebaseret mad til mennesker frem for foder til dyr. For det kræver tusindvis af hektar med foderafgrøder til den store produktion af dyr.
Danmark er sammen med Bangladesh det mest intensivt dyrkede land i verden, da ca 60 procent af Danmarks areal bruges til landbrug. Det betyder et meget stort behov – og brug af gødning,- og dermed udledning af af kvælstof og fosfor.
Greenpeace opfordrer til, at der arbejdes politisk for markant at sænke antallet af landbrugsdyr, så vi kan frigøre arealer til mere natur, skov og plantebaseret dyrkning, hvilket vil sænke presset på naturen og klimaet. Der er brug for at tage landbrugsarealer ud af drift, især lavbundsjorde og marker langs vandløb for netop at give pladsen til at genetablere mere natur og skov. På de tilbageværende arealer skal der være fokus på at dyrke afgrøder til menneskemad og kun i mindre grad til dyrefoder.
Her kan du læse mere om de visioner og løsninger, Greenpeace arbejder for.
Vores kystfarvande og fjorde bliver kvalt af landbrugets kvælstofforurening. Gødning og gylle fosser ud i vandet, der er ramt af fiskedød og iltsvind.
