De globale temperaturer stikker lige nu af både i luften og i vandet. Samtidig fortsætter vi ufortrødent med at afbrænde olie, kul og gas. Men hvor meget stiger temperaturerne, hvad er konsekvenserne, hvordan løser vi den klima- og biodiversitetskrise, vi befinder os midt i, og hvad kan du selv gøre? Vi klæder dig på til at tage diskussionen om, hvad du selv og hele verden kan gøre for at bremse klimaforandringerne.
Hvad er klimaforandringer?
Den letteste måde at forstå klimaet på er ved at tale om vejret. Hvis du kigger ud af dit vindue, kan du se, hvordan vejret er i dag. Solrigt, overskyet eller regnfuldt, vejret kan ændre sig time for time. Men hvis vi kigger på vejret over mange år, kan vi se, at der er mønstre. Disse mønstre kalder vi klimaet. Klimaet ændrer sig naturligt, men vi mennesker ændrer det lige nu med stigende hastighed og med drastiske konsekvenser for både os selv og naturen.
Vejr = daglige atmosfæriske forhold
Klima = et mønster af vejr over 30+ år
De menneskeskabte klimaforandringer oplever vi lige nu i større eller mindre grad over hele kloden gennem de flere og voldsommere episoder af ekstremt vejr med storme, oversvømmelser, hedebølger, tørke og brande. Noget som klimaforskerne siger, vi skal vænne os til i fremtiden, men en udvikling vi også kan bremse, hvis vi handler nu.
Læs også: Bagom ekstremt vejr – konsekvenserne af global opvarmning
Hvad er global opvarmning?
Vi bruger udtrykket global opvarmning om jordklodens stigende gennemsnitlige overfladetemperatur. Den globale opvarmning ses tydeligt i grafer, der over en årrække viser temperaturen på både på jorden og i havet. I 2023 og 2024 bliver der løbende slået nye varmerekorder måned efter måned.
Det har aldrig været så varmt i verden
2023 blev globalt set det varmeste år nogensinde målt.
Og varmerekorderne er fortsat ind i 2024. Således har alle 13 måneder fra juni 2023 til og med juni 2024 slået rekorder som de varmeste nogensinde målt. Tendensen fortsætter i juni ´24, og selv klimaforskerne er rystede.
Fakta: Varmerekorder
- Juni 2024 er den varmeste juni nogensinde målt globalt, ligesom de foregående 12 måneder også satte globale varmerekorder for de pågældende kalendermåneder.
- Juli og august 2023 blev de to varmeste måneder nogensinde målt.
- Målinger af den globale havoverflade fra NOAA, USA’s nationale havtjeneste, viser at temperaturen også her har ligget på et rekordvarmt niveau i over et år – siden marts 2023.
Kilde: DMI
Hvor meget er den globale temperatur steget?
Fra juli ´23 til maj ´24 har de globale gennemsnitstemperaturer hver måned ligget over Paris-aftalens 1,5 graders stigning i forhold til den førindustrielle tid (1850-1900). Faktisk ligger den globale gennemsnitstemperatur for de 12 måneder – juni ‘23 – maj ‘24 – 0,75°C over gennemsnittet for 1991-2020 og 1,63°C over det førindustrielle gennemsnit.
Men det betyder ikke, at Parisaftalens 1,5 gradersmål officielt er overskredet. Fordi fænomener som El Niño går ind og påvirker enkelte år – som det seneste – skal man se på de globale temperaturer over en længere periode på 20-30 år for at kunne konstatere, hvordan klimaet har ændret sig. Klimaforskerne forventer, at den gennemsnitstemperatur vi ser lige nu snart vil falde lidt igen. Men selv om vi nu får nogle naturligt køligere La Niña år, går tendensen fortsat opad. Det er derfor vigtigere end nogensinde før, at verden handler nu.
Hvor meget kommer temperaturen til at stige de næste 100 år?
Lige nu er verden på vej mod en temperaturstigning på 2,9 grader i år 2100, hvis vi fortsætter vores drivhusgasudledninger som nu. Hvor meget, temperaturen reelt kommer til at stige, afhænger af, hvor hurtigt vi får udfaset udvindingen og afbrændingen af fossile brændsler – olie, kul og gas. Vi kan ikke bremse klimaforandringerne og den globale opvarmning, før vi får styr på verdens udledning af CO2.
FN’s Emissions Gap Report 2023 viser, hvor langt verdens lande er med at nedbringe deres udledninger af drivhusgas i forhold til at nå Parisaftalens mål. Forskellen fra de 2,9 grader til de 1,5 grader kaldes ’emissionsgabet’. Hvis gabet mellem ambitioner og realiteter skal lukkes, skal verden ifølge rapporten skære den samlede udledning af drivhusgasser med 42 procent inden 2030.
Hvor tæt er vi på at ramme en global opvarmning på 1,5˚C?
I maj 2024 nåede den gennemsnitlige globale opvarmning ifølge EU’s klimaovervågningstjeneste, Copernicus, 1,28˚C. Hvis vi fortsætter samme tendens som de seneste 30 år, så rammer vi Parisaftalens 1,5 gradersmål inden 2035.
De 1,5 grader kan stadig nås
Men hvis vi handler hurtigt og drastisk, har vi ifølge FN’s klimapanel (IPCC) stadig mulighed for at nå under de 1,5 grader i slutningen af dette århundrede. For selvom temperaturen måske i en kortere periode kommer over målet og topper ved omkring 1,5°C-1,6°C, så kan den stadig nå at falde tilbage til omkring 1,4°C i slutningen af dette århundrede.
Det vil kræve en halvering af de globale udledninger inden 2030, fulgt op af en netto nul CO2-udledning omkring 2050, efterfulgt af en vedvarende negativ CO2-udledning hvor der fjernes mere, end der udledes.
Hver tiendedel af en grad tæller, og derfor er det er vigtigt at begrænse enhver eventuel overskridelse af de 1,5°C så meget som muligt og i den kortest mulige periode. Den gradvise afkøling vil nemlig ikke have indflydelse på de uoprettelige skader, der udløses af spidsopvarmningen såsom artstab eller isafsmeltning.
Fakta: Hvad står der i Parisaftalen?
- Parisaftalen er juridisk bindende og siger, at den globale temperaturstigning skal holdes et godt stykke under 2 grader, og at landene skal stræbe efter at begrænse stigningen til 1,5 grader.
- Hvert land forpligter sig til at udvikle nationale mål og planer for at mindske sine udledninger. Hvert femte år skal landene fremlægge handlingsplaner, der skal indeholde mere og mere ambitiøse mål.
- De rige lande, som traditionelt er dem, der har udledt flest drivhusgasser, skal hjælpe de fattigere og mere sårbare lande med at håndtere klimaændringerne både gennem økonomisk bistand og gennem ny teknologi.
- En målsætning om at de globale udledninger af drivhusgasser skal toppe så hurtigt som muligt og derefter falde hurtigt. På den måde håber man på at opnå en balance mellem udledningen og optaget af drivhusgasser i anden halvdel af dette århundrede.
Læs også: 10 vigtige pointer fra FN’s Klimapanel
Hvor meget er havtemperaturerne steget?
Også verdenshavene slår lige nu voldsomme varmerekorder, mens havniveauet stiger mere end tidligere.
Hver eneste dag fra marts ‘23 til og med juni ‘24 har gennemsnitstemperaturen i de isfri dele af verdenshavene, som kan måles med satellit, sat rekord. Og de ser ikke ud til at falde hurtigt igen, selvom El Niño nu er ved at blive afløst af det nedkølende modsvar, La Niña. Det skyldes blandt andet, at over 90 procent af den varme, som drivhusgasserne fanger i atmosfæren, bliver gemt i verdenshavene, som nu også er med til at holde luften varm.
Hvor meget er havtemperaturen steget omkring Danmark?
Herhjemme er havtemperaturerne steget endnu mere markant. I de indre danske farvande er temperaturen steget mellem 1,5 og 2 grader på 40 år, hvilket er omkring det dobbelte af den globale stigning, og for hvert år stiger den yderligere 0,05 grader, hvilket svarer til en halv grad på ti år, vurderer DMI. De stigende temperaturer er med til at forværre det katastrofale iltsvind, vi de seneste år har set i de indre danske farvande.
Læs også: Iltsvind i havmiljøet: Årsager og konsekvenser
Hvad betyder den globale opvarmning for livet i havene
Hedebølger i havene har en række konsekvenser for bl.a. økosystemer og de organismer, der lever i havet. Da marine arter er tilpasset til bestemte temperaturforhold giver stigningerne både alvorlige skader på koralrev og en opblomstring af skadelige alger og fører til massedød blandt havfugle og fisk. Ifølge FN’s Klimapanel har klimaforandringer allerede skadet havets økosystemer, skader der i stigende grad medfører uoprettelige tab.
Og med udsigt til yderligere temperaturstigninger risikerer verden vidtrækkende konsekvenser for livet i havene. Blandt andet vil fiskebestandene omfordele sig, da mange arter bevæger sig fra lavere til højere breddegrader for at finde køligere vand. Det kan reducere fiskeriudbyttet mange steder og dermed øge risikoen for konflikter om fiskeområder og en retfærdig fødevarefordeling.
Hvad betyder det, at havet omkring Danmark bliver varmere?
Den første konsekvens af et varmere hav herhjemme er hyppigere iltsvind, som vi også oplever det i år. Varmt vand indeholder mindre ilt end koldt. Bakterier, som opbruger ilten, er mere aktive i varmen, og ekstra regnvand skyller mere kvælstof og fosfor ud i havet, som fører til fedtemøg, grumset vand, endnu mindre ilt og endelig til fiskedød og døde sæler.
Læs også: Iltsvind i havmiljøet: Årsager og konsekvenser
Hvor meget CO2 bliver der udledt?
Samtidig med at verden brænder, fortsætter de store globale fossilselskaber ufortrødent med at udvinde olie, kul og gas fra undergrunden. Ganske vist falder Vesteuropas forbrug af særligt kul, som bliver erstattet af solceller og vindmøller. Men især Indien og Kina har et stigende behov for energi, som de dækker både med fossile brændsler og sol- og vindkraft. De rekordhøje koncentrationer af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren er hovedårsagen til den temperaturstigning, vi har set accelerere i de seneste 50-60 år.
Læs også: Bagom den danske olieproduktion i Nordsøen
Verden har aldrig udledt så meget CO2
Ifølge en opgørelse fra den private organisation, The Energy Institute, steg verdens udslip af CO2 sidste år med 1,6 procent og satte dermed endnu en rekord. Aldrig før har det ligget over 40 milliarder tons. Hovedparten af stigningen kom fra afbrænding af kul, men også olieforbruget var rekordhøjt, for første gang over 100 millioner tønder. Samtidig sætter koncentrationerne af de næst- og tredjeværste klimagasser, metan og lattergas, også hvert år nye rekorder.
Indholdet af CO2 i atmosfæren har aldrig været større
Den stigende udledning betyder, at indholdet af CO2 i atmosfæren fortsætter med at slå rekorder. Og endnu mere bekymrende er det, at den seneste års CO2-stigning i atmosfæren er den største, der nogensinde er målt.
Koncentrationerne af CO2 er i dag på over 420 PPM (som er måleenheden for CO2 partikler i luften). Det er langt over de naturlige variationer, der ligger på mellem 180 og 280 PPM mellem istid og mellemistid, som er den periode, vi er inde i nu. Ifølge IPPC (FN’s klimapanel) er vi i dag på et niveau, vi ikke har set i to millioner år. Det skaber en ubalance med stigende temperaturer og et mere ekstremt vejr.
Hvilke konsekvenser har den globale opvarmning?
Den globale opvarmning har kolossale konsekvenser for både mennesker, dyr og natur i hele verden. De stigende temperaturer i både hav og luft medfører mere og voldsommere episoder af ekstremt vejr, som orkaner og tyfoner, oversvømmelser, tørke og skovbrande. Flere steder på kloden bliver varmen alene også livsfarlig. En knap tre grader varmere verden vil nemlig give så ekstreme temperaturer i dele af verden, at det store dele af året kan være en sundhedsrisiko blot at bevæge sig udenfor.
Den globale opvarmning vil give millioner af klimaflygtninge
Selv i det optimistiske scenario, hvor det lykkes at begrænse udslippet af drivhusgasser betragteligt, forventer forskere, at 2 milliarder mennesker fremover kommer til at bo i områder af verden med en årlig middeltemperatur på over 29 grader i gennemsnit, døgnet rundt. Hvis vi fortsætter den udvikling vi ser lige nu, er 4 milliarder mennesker mere sandsynligt. Så varmt er der lige nu kun på dele af Den Arabiske Halvø og i udkanten af Sahara. Det vil blandt andet betyde perioder med hedebølger som dem, der i år allerede har plaget Asien med op til 35 grader om natten.
Den ekstreme varme vil hovedsageligt ramme den fattigste del af verden: Indien, Sydøstasien, Vestafrika og det nordlige Sydamerika, hvor mange mennesker forventes at dø på grund af varmestress. Heden vil gøre det meget problematisk at udføre fysisk arbejde udenfor. Det bliver svært at dyrke mange af de nuværende afgrøder. Masser af lokale samfund og kulturer vil gå til grunde, fordi det bliver umuligt at leve, hvor man hidtil har gjort, og verden vil opleve millioner af klimaflygtninge.
Hvad betyder klimaforandringerne i Danmark?
I Danmark vil varmen ikke være det største vejrproblem. Det vil være vandet, som vil komme i langt større mængder både oppefra og fra havet. I 2023 oplevede vi det vådeste år nogensinde målt, og det billede kan vi forvente at få meget mere af. Samtidig kan vi forvente, at en stormflod, som den vi så i slutningen af oktober, i slutningen af århundredet i grove træk bliver 40 centimeter højere. Derudover forventes tørke også at presse landbruget og gøre større arealer ubrugelige som landbrugsjord.
Hvornår kan vi ikke længere stoppe klimaforandringerne?
Hvis vi handler klogt i de kommende årtier, siger klimaforskerne, at vi stadig har muligheden for at stoppe klimaforandringerne og sikre en beboelig klode for vores børn og børnebørn. Det man frygter kan ske, hvis verden ikke handler i tide, er, at planeten rammer forskellige såkaldte “tipping points”.
Hvad er et “tipping point”?
Et klimatisk tipping point er, når mange mindre ændringer i kombination bliver så store, at de ender med at forårsage større og sandsynligvis uoprettelige ændringer for vores klima og vores planet.
Tipping points:
Her er de fire alvorligste “tipping points”, som forskere advarer regeringerne om:
Lige nu smelter indlandsisen langsomt, men hastigheden ser ud til at øges, og det kan have en selvforstærkende effekt, fordi smeltevandet i sig selv får mere is til at smelte. Et endeligt kollaps af den grønlandske indlandsis vil være uopretteligt og havniveauer over hele verden vil stige med op til syv meter, hvilket vil efterlade byer som Miami og Mumbai under vand.
Når atmosfæren bliver varmere, smelter den arktiske permafrost og frigiver drivhusgasser som metan.
Ferskvand fra Grønlands indlandsis smelter og løber ind i Atlanterhavet. Det kan bremse Golfstrømmen, hvilket vil føre til ekstreme kuldeperioder og koldere vintre i USA og Europa. Havene absorberer også varme genereret af drivhusgasudledninger, hvilket påvirker dyreliv og levebrød over hele verden og vil styrke El Niño- og La Niña-vejrmønstrene omkring Stillehavet.
Afbrændingen af Amazonas´ regnskov for at skabe plads til landbrug producerer nu mere end en milliard tons CO2 om året, hvilket er mere end regnskoven absorberer. Hvis Amazonas tørrer ud, vil milliarder tons kuldioxid blive udledt i atmosfæren, hvilket vil ændre regnmængden over Sydamerika og også vil ændre klimamønstre i andre dele af verden.
Hvad er det største klimaproblem?
Det ligger uden for al tvivl, at de klimaforandringer, vi oplever, i langt overvejende grad er menneskeskabte, hvilket også betyder, at vi har muligheden for at bremse dem.
Hvad udleder mest CO2?
Hovedansvaret for udledningen af drivhusgasser ligger i afbrændingen af olie, kul og gas til varme, strøm, transport og industri. Intensivt landbrug, skovfældning og overfiskning er med til at gøre det værre.
Fakta: Verdens største klimaproblemer:
- Forbrænding af kul, olie og gas producerer kuldioxid og kvælstofilte.
- Fældning af skov (skovrydning). Træer hjælper med at regulere klimaet ved at optage CO2 fra atmosfæren. Når de fældes, mister vi denne gavnlige effekt, og den kuldioxid, der er lagret i træerne, frigives til atmosfæren og bidrager dermed til drivhuseffekten.
- Øget husdyravl. Køer og får producerer store mængder metan, når de fordøjer deres mad.
Hvordan bremser vi den globale opvarmning?
Klimaforandringerne og de mange skrækscenarier for fremtiden kan let få os alle til at føle os magtesløse og opgivende. Men selvom udsigterne kan være dystre, så kan vi stadig bremse den globale opvarmning og redde natur, biodiversitet og menneskeliv. Vi har allerede løsningerne. Nu handler det bare om at få dem sat i værk.
Men det kræver, at specielt vi i den rigeste del af verden reagerer nu. Og det kræver et omfattende internationalt samarbejde mellem regeringer og virksomheder, herunder specielt de mest forurenende sektorer. Allermest kræver det en hurtig udfasning af vores forbrug af fossile brændsler, og at vi med det samme får stoppet alle nye olie- og gasboringer.
Læs også: Danmark tillader åbning af nyt oliefelt i Nordsøen
Hvordan løser vi klimakrisen?
De vigtigste måder at stoppe klimaforandringer på er at presse politikerne og virksomheder til at:
Jo mere kul, olie og gas, der bliver udvundet og brændt, jo værre bliver klimaforandringerne. Alle lande skal flytte deres økonomier væk fra fossile brændstoffer så hurtigt som muligt. Og olieselskaberne skal tvinges til at betale for de klimaskader, de gennem årtier har forvoldt.
At skifte vores primære energikilder til ren og vedvarende energi som sol og vind er den bedste måde at stoppe med at bruge fossile brændstoffer på.
Benzin- og dieselkøretøjer, fly og skibe bruger fossile brændstoffer. At reducere bilkørsel, skifte til elektriske køretøjer og minimere flyrejser vil ikke kun hjælpe med at stoppe klimaforandringer, det vil også reducere luftforurening.
Så folk kan lave energiforbedringer i deres hjem – f.eks. ved at isolere vægge og tage og skifte fra olie- eller gasfyr til fjernvarme eller varmepumper.
Landbruget skal omstilles fra intensiv animalsk produktion til at blive mere bæredygtigt og langt mere plantebaseret.
En af de bedste måder for enkeltpersoner at hjælpe med at stoppe klimaforandringer på er ved at reducere deres kød- og mejeriforbrug, eller ved at blive fuldt ud vegansk.
Den naturlige verden er meget god til at rense vores udledninger, men vi er nødt til at passe på den. At plante træer på de rigtige steder eller give land tilbage til naturen gennem ‘rewilding’-projekter er et godt sted at starte. Det skyldes, at fotosyntetiserende planter optager kuldioxid, når de vokser, og låser det væk i jorden.
Skove er afgørende i kampen mod klimaforandringer, og at beskytte dem er en vigtig klimaløsning. At fælde skove på industriel skala ødelægger gigantiske træer, som kunne optage store mængder kulstof. Alligevel ødelægger virksomheder skove for at give plads til dyrehold, soja- eller palmeolieplantager. Regeringer kan stoppe dem ved at lave bedre love.
Have absorberer også store mængder kuldioxid fra atmosfæren, hvilket hjælper med at holde vores klima stabilt. Men mange bliver overfiskede, brugt til olie- og gasboringer eller truet af dybhavsminedrift. At beskytte have og livet i dem er i sidste ende en måde at beskytte os selv mod klimaforandringer.
Vores transport, mode, mad og andre livsstilsvalg har alle forskellige konsekvenser for klimaet. Dette er ofte med vilje – mode- og teknologivirksomheder vil f.eks. frigive langt flere produkter, end der reelt er brug for. Men selvom det kan være svært at reducere forbruget af disse produkter, er det helt sikkert det værd. At reducere det samlede forbrug i mere velstående lande kan hjælpe med at lægge mindre pres på planeten.
Plastik er lavet af olie, og processen med at udvinde, raffinere og omdanne olie til plastik (eller endda polyester til tøj) er overraskende carbon-intens. Det nedbrydes ikke hurtigt i naturen, så meget plastik brændes, hvilket bidrager til yderligere udledninger. Efterspørgslen efter plastik stiger så hurtigt, at fremstilling og bortskaffelse af plastik vil udgøre 17% af det globale kulstofbudget ved 2050 (dette er udslagspunktet, vi skal overholde ifølge Parisaftalen).
Hvad kan jeg gøre for at bidrage til at løse klimakrisen?
Som individ kan vi alle hjælpe til ved at tænke over, hvorfra vi får vores energi, hvordan vi rejser og hvilken mad vi spiser. Men den bedste måde at hjælpe med at bremse klimaforandringer på er at stå sammen og tage kollektiv handling. Det betyder, at vi sammen lægger pres på regeringer og virksomheder for at få dem til at ændre deres politik og forretningspraksis.
Politikere ønsker at blive genvalgt. Og virksomheder kan ikke overleve uden kunder. At kræve handling fra dem er en kraftfuld måde at få ændringer til at ske. I Greenpeace arbejder vi hårdt for at sikre, at der handles nu for at redde vores planet, og du kan være med. Se hvordan, herunder:
