Bagom ekstremt vejr – konsekvenserne af global opvarmning

I forlængelse af at klimaet ændrer sig, bliver vejret også mere ekstremt. Men hvad definerer egentlig ekstremt vejr, hvorfor regner det mere, når temperaturen stiger, hvordan kommer det til at se ud i fremtiden, hvad gør vi for at stoppe udviklingen, og hvem skal betale for de mange skader? Vi klæder dig på til at tage diskussionen om, hvad du selv og hele verden kan gøre for at vende udviklingen og bremse ødelæggelserne. 

Vi har allesammen brug for basale ting i livet som tag over hovedet, mad på bordet og håbet om en sikker fremtid for os selv og vores børn. Men millioner af mennesker rundt omkring i verden mærker lige nu frygten for, at den næste storm, oversvømmelse, naturbrand eller ekstreme tørke skal ødelægge deres liv. Ekstreme vejrfænomener som olie- og gasindustrien bliver ved med at fyre op under og gøre værre og værre.

Hvor ekstremt det bliver i fremtiden afhænger af, hvor hurtigt vi får stoppet vores voldsomme udledninger af drivhusgasser. Den gode nyhed er, at ved at stå sammen og lægge pres på politikerne, kan vi stadig nå at bremse den globale opvarmning og dens ødelæggende konsekvenser. 

Læs også: 10 vigtige pointer fra FN’s Klimapanel

Hvad er ekstremt vejr?

Ekstremt vejr dækker over fænomener som ekstrem varme, ekstrem kulde, ekstreme regnskyl, skybrud, stormflod, tropiske orkaner og skypumper. Og selvom vejret varierer naturligt og ekstreme vejrhændelser ikke er et nyt fænomen, så ligger det helt fast, at den globale opvarmning medfører vildere vejr. 

Hvad har ekstremt vejr med den globale opvarmning at gøre?

Hver eneste lille stigning i den globale gennemsnitstemperatur fører mere ekstremt vejr med sig verden over, og på samme måde er den stigende voldsomhed i de ekstreme vejrfænomener en indikation på den globale opvarmning. De naturlige udsving i vejret, der for eksempel resulterer i ekstrem varme og hedebølger, bliver altså i stigende grad varmere end tidligere, og sandsynligheden for at slå varmerekorder bliver højere. Derfor er hver eneste hundrededel det lykkes os at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur så vigtigt.

Læs også: Bagom klimaforandringer og global opvarmning

Er vejret blevet mere ekstremt?

Det korte svar er: Ja! Klimaforandringerne påvirker alle områder af verden. Polarisen smelter, og vandstanden i havene stiger. I nogle områder bliver ekstreme vejrfænomener og nedbørsmængder mere almindelige, mens man i andre regioner oplever mere ekstreme hedebølger og tørker. Ekstremt vejr er en trussel for menneskeliv, natur og biodiversitet i hele verden.

Temperaturrekorder 13 måneder i streg

Det har aldrig været så varmt i verden, som det vi måler nu. Hver eneste måned, fra juni 2023 til juni 2024, har dermed slået sin egen globale varmerekord, og selv klimaforskerne er rystede. Den globale gennemsnitstemperatur for året målt fra juni 2023 til maj 2024 ligger 0,75°C over gennemsnittet for 1991-2020 og 1,63°C over det førindustrielle gennemsnit. Men fordi fænomener som El Niño går ind og påvirker enkelte år – som det seneste – skal man se på de globale temperaturer over en længere periode på 20-30 år for at kunne konstatere, hvordan klimaet har ændret sig. Klimaforskerne forventer, at den gennemsnitstemperatur, vi ser lige nu, snart vil falde lidt igen. Men selv om vi nu får nogle naturligt køligere La Niña år, går tendensen fortsat opad. Det gør det vigtigere end nogensinde før, at verden handler nu. 

Havtemperaturrekorder 15 måneder i streg

Hver eneste dag fra marts 2023 til og med juni 2024 har gennemsnitstemperaturen i de isfri dele af verdenshavene, som kan måles med satellit, sat rekord. Og de ser ikke ud til at falde hurtigt igen, selvom El Niño nu er ved at blive afløst af det nedkølende modsvar, La Niña. Det skyldes blandt andet, at over 90 procent af den varme, som drivhusgasserne fanger i atmosfæren, bliver gemt i verdenshavene, som nu også er med til at holde luften varm.

Læs også: Iltsvind i havmiljøet: Årsager og konsekvenser

Hvorfor regner det mere, når temperaturen stiger?

Den grundlæggende forklaring på, at global opvarmning gør ekstreme vejrbegivenheder endnu kraftigere, er relativt enkel: Varmere luft kan nemlig optage mere vand. Luftens evne til at optage vanddamp stiger kraftigt med temperaturen. Det betyder, at selv en mindre stigning i temperaturen bevirker en betydelig stigning i, hvor meget vanddamp luften kan indeholde.

Det kommer især til udtryk i kraftige byger og skybrud, der med højere temperaturer vil stige i hyppighed og intensitet

Ekstremt vejr i Danmark

Der er en klar sammenhæng mellem stigende temperaturer og hyppigere forekomst af ekstreme regnskyl. Og Danmark er allerede blevet både varmere og vådere som følge af den globale opvarmning. 

Hvad er ekstremt vejr i Danmark?

De seneste år har mange danskere allerede oplevet en række episoder af ekstremt vejr i form af både høje temperaturer, og ikke mindst voldsomme oversvømmelser efter skybrud, storme eller stormflod. Huse har stået under vand og familier har været nødt til at flytte fra deres hjem. Ødelæggelserne har været enorme og har kostet milliarder.

2023 blev det vådeste år nogensinde

2023 blev med sine 972,7 millimeter nedbør med længder det vådeste år nogensinde målt, siden man i Danmark begyndte de landsdækkende nedbørsmålinger tilbage i 1874. Den tidligere rekord lå på 906 millimeter. Det skete til trods for, at vi samme år også havde et usædvanligt tørt forår og forsommer. Både januar og juli slog nedbørsrekord og blev med henholdsvis 124,5 og 140,8 millimeter de mest nedbørsrige gennem tiderne. 

Årsnedbøren i Danmark har generelt været stigende siden begyndelsen af 1900-tallet. Den mest markante stigning er sket fra 1960’erne og frem til i dag, hvor syv af de ti vådeste år har ligget indenfor de seneste 25 år. På grund af den globale opvarmning kan vi godt forvente, at den tendens fortsætter, da et varmere klima giver mere regn.

Hvornår advarer DMI om farligt vejr?

Ekstremt vejr kan være farligt at færdes i, og det kan også være økonomisk dyrt, hvis man ikke tager sine forholdsregler. Derfor udsender DMI herhjemme varsler, hvis der er udsigt til farligt vejr. Det sker blandt andet i tilfælde af forhøjet vandstand, oversvømmelser, orkan, kraftig eller langvarig regn, torden og skybrud, kraftigt snefald, snestorm eller snefygning, issalg, tåge og hedebølge. 

Hvornår er der tale om skybrud?

Et skybrud defineres ved, at nedbørsmængden i et område overstiger 15 mm på 30 minutter. Det betyder, at der falder så meget vand på kort tid, at jorden har svært ved at absorbere de store vandmængder. Derfor kan der f.eks. opstå oversvømmelser i kældre, viadukter og andre lavtliggende områder. Antallet af skybrud varierer fra år til år, men siden 2011, hvor DMI begyndte sin registrering, har tendensen været tydeligt opadgående, og vi kan vente flere og voldsommere skybrud i fremtiden. Den 3. oktober 2023 fik Danmark det kraftigste oktober-skybrud nogensinde målt. Flere steder i Jylland gav det mellem 80 og 100 millimeter, og på landsplan fik vi med 21,2 millimeter årets mest regnfulde døgn. 

Hvornår er der stormflod?

En stormflod er en oversvømmelse, der skyldes ekstrem høj vandstand i havet – typisk i forbindelse med kraftig blæst. Stormfloder i Danmark varierer meget i styrke og rammer især kysterne mellem oktober og april. Den 20. og 21. oktober 2023 blev kysterne omkring Østersøen ramt af en historisk voldsom stormflod. I dagene inden havde det blæst fra vest, og derfor var ekstra meget vand blevet skubbet op i den østlige del af Østersøen. Da vestenvinden skiftede til en stærk østenvind, som tiltog til storm, blev vandet i stedet presset ind mod de østvendte kyster og hobede sig op i en stormflod, der ikke er set værre i mere end 100 år. Diger brast, områder blev totalt oversvømmet, skibe blev kastet op på kajen, og skaderne skal tælles i milliarder. Det er Naturskaderådet, der afgør, hvorvidt der har været stormflod i et område på et givet tidspunkt.

Hvornår er der hedebølge?

Selvom mere regn bliver den største udfordring for fremtidens danske klima, vil vi også komme til at opleve flere og længere hedebølger. En hedebølge defineres ved, at middelværdien af de højest registrerede temperaturer målt over tre sammenhængende dage på samme sted overstiger 28°C. De seneste 20 år er den varmerelaterede dødelighed i Europa steget med 30 procent. En ny rapport viser, at antallet af hedebølger i København og andre europæiske storbyer forventes at blive mere end fordoblet frem mod år 2100.

Hvornår er der tørke?

Tørke er defineret ved ekstremt tørt vejr, hvor der mangler vand i jorden, fordi fordampningen gennem en længere periode har været større end tilførslen af vand. Der findes ikke en officiel definition af tørke i Danmark, men DMI opererer med et tørkeindeks på en skala fra 1-10.

Hvad er 20-års- og 100-årshændelser? 

En 20-års hændelse betyder, at man har en vandstand, der er så sjældent høj, at den statistisk kun kan forventes at ske én gang hvert 20. år. Det samme princip gælder for 50- eller 100-årshændelser. Stormfolden i oktober 2023 bliver som tidligere nævnt betragtet som en 100-årshændelse.  

Hvor ekstremt bliver vejret i fremtiden?

Med viden om fortidens og nutidens vejr kan forskere og meteorologer give os et billede af fremtidens vejr alt efter hvor meget CO2, der bliver udledt. Hvor meget vil temperaturerne stige, hvor meget vil det regne og hvad med stormflod, tropiske orkaner og tørke. 

Flere episoder med kraftig regn

Globalt forudser klimaforskerne, at vi i fremtiden vil få mange flere kraftige regnhændelser. Således anser FN’s klimapanel, IPCC, det som et meget sandsynligt scenarie, at den globale opvarmning i det meste af verden vil føre til flere episoder med kraftig nedbør.

De tropiske orkaner, tyfoner og cykloner bliver voldsommere

Der vil ikke nødvendigvis komme flere tropiske orkaner, tyfoner og cykloner, men dem, der kommer, forudses til gengæld at blive kraftigere, og nedbørsmængden fra dem forventes at blive højere. Den grundlæggende årsag til det er, at varmere luft kan indeholde mere vanddamp og dermed mere energi. FN’s klimapanel IPCC beskriver det som ’likely’ – altså overvejende sandsynligt  – at de tropiske orkaner bliver voldsommere.

Vi får flere skovbrande

Natur- og skovbrande forekommer hvert eneste år forskellige steder på kloden, men mere tørke og varme er med til at øge risikoen i f.eks. Middelhavsregionen, som går varmere og tørrere somre i møde i et varmere klima. I år er de første danske turister allerede blevet evakueret fra den græske ø Kos, Canadas regering har advaret om, at landet ser ind i endnu en “katastrofal” periode med skovbrande, en langvarig hedebølge har fået skovbrande til at hærge flere steder i USA og i februar blev Chile erklæret i undtagelsestilstand på grund af omfattende skovbrande. FN’s Klimapanel (IPCC) vurderer, at vejrbetingelser, der giver risiko for naturbrande, er blevet mere sandsynlige i Sydeuropa, det nordlige Asien, Nordamerika og Australien. 

Hvordan bliver klimaet i Danmark i fremtiden?

Herhjemme kan vi i fremtiden forvente at se store ændringer i både den danske sommer og den danske vinter. Vintrene vil blive varmere og byde på mere nedbør, mens fremtidens sommervejr vil blive mere ekstremt og både vil give flere skybrud, hedebølger og tørke og dermed større risiko for oversvømmelser og naturbrande. Derudover skal vi forberede os på flere regnskyl, som tidligere blev set som 100-års hændelser. Lige nu diskuteres det desuden, om klimaforandringerne ud over at forstærke ekstremerne også kan medvirke til at blokere vejret i længere perioder med f.eks. tørke. 

Ifølge DMI’s klimaatlas kan vi forvente følgende klimaændringer i Danmark for perioden 2070-2100 sammenlignet med år 1981-2010. Intervallet angiver forskellen mellem et scenarie med en lav udledning af drivhusgasser og et scenarie med en høj udledning:

Prisen for ekstremt vejr stiger

Alene i EU-landene kostede oversvømmelser, storme og skovbrande i 2023 100 milliarder kroner og 151 menneskeliv. Ifølge EU’s klimaovervågningsinstans, Copernicus, var yderligere 1,6 millioner mennesker påvirket af oversvømmelser, 550.000 af storme og 36.000 af skovbrande. 81 procent af de økonomiske omkostninger kom fra oversvømmelser.

På verdensplan lyder regningen for sidste års ekstreme vejrhændelser på 1.700 milliarder kroner, mens 74.000 mennesker mistede livet. Af disse tab var kun en tredjedel dækket af en forsikring. 

Læs også: Danmark tillader åbning af nyt oliefelt i Nordsøen

Hvem skal betale for skaderne efter ekstremt vejr?

Der er ingen tvivl om, at det er udledningen af drivhusgasser fra kul, olie og gas, der har det store ansvar for den globale opvarmning og dermed stigningen i skaderne efter ekstreme vejrhændelser. Men mens store olieselskaber som Shell, Total, BP og norske Equinor fortsætter med at fylde lommerne med store profitter, så ender regningen lige nu hos helt almindelige mennesker. I 2023 udbetalte de fem største olieselskaber alene svimlende 780 milliarder kroner til deres aktionærer. Det er på tide, at de i stedet begynder at betale for de skader, de gennem årtier har forårsaget. 

Læs også: Bagom den danske olieproduktion i Nordsøen

Det kan du gøre 

Som individ kan vi alle hjælpe til ved at tænke over, hvorfra vi får vores energi, hvordan vi rejser og hvilken mad vi spiser. Men den bedste måde at hjælpe med at bremse klimaforandringerne på er ved at stå sammen og tage kollektiv handling. Det betyder, at vi sammen lægger pres på vores regeringer og får dem til at tvinge oliegiganterne til at betale for de skader, de er skyld i. I Greenpeace arbejder vi hårdt for at sikre, at der handles nu for at redde vores planet, og du kan være med. Skriv under her:

Sammen kan vi sætte en stopper for, at de store olieselskaber fortsat kan få lov til at trække skadelige fossile brændsler op af jorden, og i stedet kan vi få dem til at betale.