Danmark er en oliestat, som i årtier har produceret store mængder olie og gas i vores del af Nordsøen, og vores produktion er lige nu stigende. Men hvor stor er den danske olie- og gasproduktion egentlig, hvorfor stiger den, og hvornår skal Danmark stoppe med at producere olie og gas? Vi klæder dig på til at tage diskussionen om udfasning af den danske olieproduktion i Nordsøen.
Hvor mange oliefelter er der i Danmark?
I den danske del af Nordsøen er der lige nu produktion fra omkring 400 brønde på i alt godt 55 platforme fordelt på 21 aktive olie- og gasfelter. Den franske oliegigant TotalEnergies er den største operatør. Total står for produktionen i 16 af felterne. Det britisk/schweiziske seIskab INEOS er operatør på tre felter og søger altså p.t. om at få lov til også at producere fra det endnu uudnyttede Hejre-felt. Andre operatører er Wintershall og Hess. Felterne er koblet til store rørledninger, som sender olien og gassen til enten Danmark (via Nybro og/eller Fredericia) eller til andre lande, der køber det. Noget fragtes også med skib.
I hele Nordsøen er der mellem 700 og 800 olie- og/eller gasfelter med omkring 20.000 brønde tilknyttet.
Læs også: “Bag om Hejre-feltet”
Hvor stor er Danmarks produktion af olie og gas?
I 2022 lå den danske produktion på 23,5 mio. tønder olie og 1.313 mio. m3 gas, men efter at have været støt faldende gennem mange år, stiger både olie- og gasproduktion lige nu kraftigt igen.
Olie:
Energistyrelsen forventer, at olieproduktionen fortsætter med at stige frem til 2030.
I en prognose fra 2023-2027 forventer styrelsen en stigning på hele 47 procent. Målt i tønder forventes olieproduktionen at stige fra 21,4 millioner i 2023 til godt 31,6 millioner i 2027, eller fra knap 59.000 til godt 86.000 tønder om dagen.
Gas:
En endnu voldsommere stigning ses for den danske gasproduktion, som i samme periode forventes at stige med hele 225 procent. Gasproduktionen forventes at toppe i 2028med en årlig produktion på lidt mere end 3,3 mia. Nm3.
Stigningen skyldes primært genåbningen af Tyra-feltet, som er Danmarks største gas-felt. Fra 2024 forventes den danske produktion af gas ifølge Energistyrelsen at overstige det danske forbrug.
Læs også: “COP-aftalen gælder jo også for den danske olieproduktion, Dan Jørgensen”
Hvor længe har Danmark været en olienation?
Danmark har produceret olie og gas fra den danske del af Nordsøen siden 1972. Gennem mere end 50 år har olieselskaber ledt efter og hentet olie og gas op af den danske undergrund. I den tid har de tjent eksorbitante summer samtidig med at de verden over har været den væsentligste faktor til den klimakrise vi står i lige nu.
Hvor afhængig er Danmark af olie- og gasindtægterne fra Nordsøen?
Danmarks status som oliestat har historisk set har haft stor betydning for vores BNP og statslige indtægter. Indtjeningen kommer primært fra skatter og fra udbytte gennem Nordsøfonden, som er statens undergrundsselskab og Danmarks tredjestørste olie- og gasselskab. Fonden repræsenterer den danske stat med 20 procent i et stort antal olie- og gaslicenser i den danske del af Nordsøen – dog ikke i Hejre-feltet.
I perioden fra 1972-2020 tjente den danske stat i alt omkring 544 mia. kr. (omregnet til 2020 værdi) på produktionen i Nordsøen. De seneste år er både produktion og indtægt dog faldet drastisk. I 2008 toppede den årlige indtægt med 36,5 mia. kr., mens den i 2020 var faldet til 0,8 mia. Indtægterne svinger, men den fossile produktion kan altså ikke længere betegnes som af nogen større betydning for dansk økonomi.
Hvor meget olie og gas er der tilbage i Nordsøen?
Energistyrelsen seneste vurdering lyder på, at der pr. 1. januar 2023 findes 139 mio. m3 olie og 77 mia. Nm3 salgsgas i den danske undergrund, som potentielt kan udnyttes.
Hvis man antager, at den resterende danske olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde i Danmark eller udlandet, vil det give en global CO2-udledning på 500 mio. ton. (2020-tal). Det svarer til næsten 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2.
Hvornår skal Danmark stoppe med at producere olie og gas?
Danmark har med Nordsøaftalen fastsat en slutdato for dansk olie- og gasproduktion i 2050. Men det er slet ikke tidligt nok. Danmark har sammen med lande som Norge og USA et særligt ansvar for at lukke for olie- og gashanerne tidligere end de lande, der historisk har forbrugt færre fossile brændsler. Faktisk er et centralt princip i Parisaftalen netop, at ansvaret for at løse klimakrisen er fordelt forskelligt mellem de rige og fattige lande. Hvis Danmarks skal leve op til Parisaftalen, som vi har forpligtet os til i Klimaloven, skal vi stoppe al olie- og gasproduktion i begyndelsen af 2030’erne.
Hvad er Nordsøaftalen?
I december 2020 indgik den socialdemokratiske regering en aftale med Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Konservative om fremtiden for olie- og gasindvindingen i Nordsøen. Aftalen indebærer, at den danske produktion af olie og gas skal ophøre senest i 2050, og at der sættes en stopper for udbudsrunder, hvor staten inviterer til ny efterforskning og øget indvinding i den danske del af Nordsøen.
Men Nordsøaftalen indeholder også flere “smuthuller”. For eksempel er det fortsat muligt, at ansøge om nye efterforsknings- og produktionstilladelser i såkaldte minirunder og naboblokprocedurer, som det var lige ved at ske med Elly-Luke-feltet i 2023. Planerne om at åbne et nyt felt mødte mange protester fra blandt andre Greenpeace, men blev først stoppet i sidste øjeblik, da selskabet BlueNord selv valgte at trække sig.
Hvad er alternativet til fossile brændsler?
I Danmark arbejder vi med flere vedvarende energikilder som alternativer til de klimaskadelige fossile brændsler olie, kul og gas. Det drejer sig primært om vind, men også sol og geotermi. I 2022 stod vindkraft for 53,6 pct. af det danske el-forbrug, mens biomasse udgjorde 18,9 pct. og solenergi, vandkraft og biogas de resterende 8,8 pct.
Hvordan arbejder Greenpeace for at få stoppet den danske olie- og gasproduktion?
I Greenpeace kæmper vi for, at Danmark med det samme stopper alle tilladelser til at hente ny olie og gas op fra uudnyttede felter i Nordsøen, og at vi udfaser hele vores olie- og gasproduktion allerede i begyndelsen af 2030’erne for at kunne leve op til Parisaftalens 1,5 graders mål, som vi har forpligtet os til.
Men vi har brug for al den hjælp vi kan få. Hvis du er enig i at Hejre-feltet og hele den danske oliejagt skal stoppes, så se her, hvordan du kan være med i kampen mod oliegiganternes klimaødelæggende industri.
