Elsker du træer? Så skal det fejres – i dag, d. 21. marts er nemlig International Skovdag!

Hvis skovene ikke er sunde og trives kan vores planet ikke understøtte liv. Men vi mennesker udgør en seriøs trussel. Omkring 80 procent af verdens skove er allerede degraderede eller tilintetgjorte.

Den gode nyhed er, at mennesker kæmper en daglig kamp for at beskytte afgørende skovområder i verden. Lad os tage et kig på otte forskellige kampe for skoven, fra hele verden.

Indonesiens regnskove og tørvemoser

Mere end en fjerdedel af Indonesiens skove er forsvundet i løbet af de sidste 25 år – fældet til fordel for produktionen af f.eks. papir og palmeolie. Værre er det, at disse industrier skaber betingelserne for enorme skovbrande – brande der fordriver mennesker og dyreliv, og sender massive mængder CO2 ud i atmosfæren. Forbrugere verden rundt kræver, at internationale brands, der bruger palmeolie i sine produkter, skrider til handling og stopper ødelæggelsen af skovene.



 

Canadas Great Bear Rainforest

I Februar fejrede vi beskyttelsen af Great Bear Rainforest i Canada – en af de største tilbageværende tempererede regnskove i verden. 85 procent af skoven, svarende til 3.1 millioner hektarer, bliver nu lukket land for det industrielle skovbrug – fantastisk! Da kampagnen startede i de tidlige 90’ere, var mindre end fem procent af regnskoven beskyttet. Denne sejr var kun mulig fordi miljøgrupper, oprindelige folk, embedsmænd, skovbrugs-selskaber og folket pressede på.



 

Regnskoven i Amazonas

Kvægdrift er den største enkeltstående årsag til rydningen af regnskoven i Amazonas. Tæt på 80 procent af de ryddede områder i Brasilien blev i 2009 brugt som græsningsarealer. Amazonas’ overlevelse er fundamentalt vigtigt for utallige plante- og dyrearter, samt indfødte befolkningsgrupper, hvis livsgrundlag er baseret på en sund skov. Det er derfor, at folk i Brasilien kræver destruktionen af Amazonas fjernet fra deres bord  – at de store supermarkedskæder forsyner sig fra andre kilder, end de der er forbundet til afskovning.



 

Tasmaniens Verdensarvs-skove

”Sådan her ser klimaforandringer ud”. Således sagde David Bowman, Professor i klimaforandringsbiologi ved University of Tasmania. Tidligere dette år raserede skovbrande områder I Tasmanien, Australiens østat. De var forårsaget af såkaldte varme lyn – og ødelagde ældgamle skovområder fra UNESCOs Verdensarvsliste. Nogle af træerne var 1000 år gamle. I 2015 oplevede Tasmanien det tørreste forår til dato – og rekordhøje december temperaturer.



 

Flodlandet i Tapajó

Tapajós-floden i hjertet af Amazonas regnskoven er truet. Den brasilianske regering tager tilløb til at bygge en mega-dæmmning, der vil skabe et reservoir på størrelse med New York City, og true Munduruk -folkets livsgrundlag og dyrebare økosystem.



 

Kinas kæmpe pandahabitat

I oktober afslørede Greenpeace Østasien at Kinas ikoniske kæmpe-pandaer var truet af stigende ulovlig skovhugst i verdens største panda-habitat. Den bekymrende nyhed spredte sig, og kinesiske Sichuan Forestry Bureau begyndte at udvikle en strategi for at sikre, at kommerciel skovhugst ikke får indvirkning på pandaernes hjem.



 

Argentinas Calilegua National Park

Calilegua National Park beskytter 76.306 hektarer af et de mest biodiverse områder i Argentina, der blandt andet er hjem for halvdelen af landets fuglearter og den truede jaguar. På trods af dette havde regeringen sanktioneret olieudvinding inden for parkens grænser. I december 2015, efter at mere end 270.000, satte sig imod planen, vedtog provinsielle lovgivere en lov der satte stop for olieboringer i parken. I år har guvernøren krævet en plan for lukning af olie brøndene.



 

Regnskoven i Congo-bækkenet

Regnskoven i Congo-bækkenet er verdens andenstørste efter Amazonas – og hjem for skov-elefanten, gorillaer, bonobo aben, okapien, hundredvis af fuglearter og tusindvis af planter. Regeringen i Congo bevæger sig nu mod at løfte et moratorium på 14 år for nye tilladelser til skovhugst i landet. Dette kan udsætte store dele af verdens andenstørste tropiske regnskov for trusler lige fra palmeolie- og gummiplantager til industriel skovhugst i stor skala.



David Bickett er content editor hos Greenpeace i USA