Greenpeace har netop lavet en analyse med nye beregninger, der viser, at regeringens CO2-udslip i 2018-2050 er milevidt fra at leve op til det globale 1,5 gradsmål.

Hovedkonklusionerne er foruroligende, da regeringens energi- og klimapolitik er langt bagud i forhold til Parisaftalens 1,5 gradsmål. Hvis dette afgørende temperaturmål skal nås, så skal udfasningen af de fossile brændsler ske allerede i 2040 – ikke 2050. Det samlede udslip af drivhusgasser skal reduceres med mindst 70% i 2030 i forhold til 1990 – og ikke kun de 42%, som nås med indregning af energiaftalen og regeringens klimaudspil.

“Regeringens kumulerede CO2-udslip 2018-2050 er det dobbelte af 1,5 grads CO2-budgettet med 50% sandsynlighed, og næsten 2,7 gange større end det danske 1,5 grads CO2-budget med 66% sandsynlighed. Regeringen er således milevidt fra at leve op til et dansk 1,5 grads CO2-budget.”

Læs hele analysen her: Greenpeace-analyse Regeringens klimaudspil er milevidt fra at leve op til det globale 1,5 gradsmål