Greenpeace og 50 år for vores klima, miljø og natur

I år er det 50 år siden, at en lille besætning af miljøforkæmpere gik ombord på en fiskerbåd for at stoppe en atomprøvesprængning – som de vidste – ikke havde nogen gang i en grøn og fredelig verden. Siden da har Greenpeace – sammen med mennesker verden rundt – skabt grønne forandringer for en sundere og mere fredelig planet i bæredygtig balance. Herunder zoomer vi ind på fem betydsningfulde Greenpeace aktioner og kampagner, som har ledt til vigtige fremskridt for beskyttelsen af vores miljø, klima og natur her i Danmark.

Bliv en del af vores videre rejse her

Historien om Greenpeaces 50 års lange rejse har altid været en om håb og handling.

Det startede for 50 år siden i 1971, da en lille besætning af visionære, idealister gik ombord på en gammel fiskerbåd med kurs mod den lille ø Amchitka ud for Alaskas kyst i et forsøg på at sætte sig i vejen for en atomprøvesprængning, som – de vidste – ikke havde nogen gang i en grøn og fredelig verden. Det lykkedes dem ikke at stoppe prøvesprængningerne, men deres rejse skabte så meget opmærksomhed, at USA samme år besluttede at indstille sprængningerne på øen. Samtidig førte protesten til en bølge af støtte fra mennesker verden rundt, som markerede starten på en miljøbevægelse og historien om Greenpeace. 

Siden er Greenpeace vokset, startet nye kampagner og nye aktioner i flere og flere lande, på alle verdenshave, på ethvert kontinent og i de fjerneste afkroge men visionen om en grøn, retfærdig og fredelig planet er altid forblevet den samme. 

Og over tid har samme håb og vilje til handling, som lå til grund for vores første rejse, taget mange former. 

Fra aktivister, der har stoppet kulforsendelser, kampagnemedarbejdere, der har været med til at afsløre illegal skovrydning i Amazonas til Indonesien, vidner, der har dokumenteret ulovligt fiskeri i Stillehavet og Det Indiske Ocean, besætningsmedlemmer på vores skibe, som har arbejdet med uvildige forskere for at dokumentere uudforskede økosystemer, frivillige, som har ydet nødhjælp til lokalsamfund ramt af katastrofale naturkatastrofer, brandbekæmpelse i skovene i Rusland til Australien til græsrodsarrangører, strateger og dokumentarister. 

Men Greenpeace er ikke kun en fortælling om mennesker, der har været med i kampen for at beskytte vores planet VERDEN RUNDT. Også herhjemme har vi sammen med unge, der giver en donation til vores arbejde hver måned og pensionisten, der marcherer sammen med klimastrejkere, været i frontlinjen for at beskytte den natur og det miljø, som er tættest på os – nu i et halvt århundrede. 

Fem vigtige fremskridt, som har haft sit udspring i Danmark

I det følgende vil vi zoome ind på fem mindeværdige og betydningsfulde eksempler på aktioner og kampagner, som har haft sit udspring herhjemme og som har været med til at sætte den grønne dagsorden øverst på den politiske agenda og ledt til vigtige fremskridt for beskyttelsen af vores miljø, klima og natur.

Greenfreeze-køleskabet

I starten af 90’erne gik Greenpeace Danmark aktivt ind i arbejdet for at redde ozonlaget. Greenpeace havde på det tidspunkt allerede i flere år peget på de sundhedsskadelige effekter af forhøjet UV-stråling, som var en konsekvens af hullerne i ozonlaget. Vi pressede på for at få industrien til at fjerne ozonlagsnedbrydende stoffer og stærke drivhusgasser fra køleskabe. Industrien påstod hårdnakket, at det ikke var muligt at fremstille køleskabe uden disse stoffer. Men Greenpeace viste, at det var muligt, og gik foran industrien ved sammen med en mindre tysk producent at udvikle et køleskab baseret på naturlige kølemidler – ”Greenfreeze”. Befolkningen var med os og forudbestilte tusindvis af greenfreeze-køleskabe gennem Greenpeace. Det gjorde det muligt at sætte køleskabet i produktion, og inden længe var efterspørgslen så stor, at de store producenter også begyndte at sende Greenfreeze-køleskabe på markedet. 

I dag bruger alle køleskabe og frysere i Europa greenfreeze-teknologien. Vi arbejdede samtidigt med at påvirke politikerne, og i 1996 annoncerede daværende miljøminister, Sven Auken, at Danmark som det første land i verden inden for 10 år ville udfase de miljøskadelige kølestoffer. Det skete 6 år senere. 

Ozon-kampagnen står som et smukt eksempel på en af Greenpeaces største styrker: Vi nøjes ikke med at kritisere men udvikler også alternative løsninger, der viser vejen frem for industrien og politikerne.

Brent Spar og dumpning af affald til søs

Modstanden mod atomkraft har altid været central i Greenpeaces historie – også i Danmark, og i 1985 kunne vi glædes over, at der endelig blev sat et endeligt stop for atomkraft. De næste ti år fortsatte Greenpeace arbejdet for lukningen af de to atomreaktorer på Barsebäck, hvilket lykkedes i henholdsvis 1999 og 2005.

Sikker slutdeponering af højradioaktivt affald er et af de helt store problemer ved atomkraft. Radioaktivt affald blev helt indtil for 28 år siden stadig dumpet direkte i verdenshavene, men i 1993 kunne Greenpeace efter flere års kampagne endelig fejre et internationalt forbud mod dumpning af radioaktivt og industrielt affald i havet. 

Desværre var der stadig huller i aftalen, og i 1995 satte vi fokus på disse ved at protestere mod Shells planlagte dumpning af den udtjente olieplatform, Brent Spar, i Nordsøen. Den britiske regering påstod, at dumpningen af Brent Spar – ud over at være den billigste løsning – også ville være den bedste løsning for miljøet. Det var vi uenige i. Samtidigt stod flere andre olieselskaber på spring for på samme vis at skaffe sig af med deres udtjente olieplatforme. 

Både herhjemme og over hele Europa støttede folk op om vores protester imod at bruge havet som losseplads, og efter et halvt år gav Shell sig. Det var en stor sejr for verdens have og Greenpeace, da Brent Spar blev bugseret til Norge, hvor materialerne senere blev genanvendt på land – en løsning, som Greenpeace fra starten havde anbefalet, og som efter uafhængig analyse viste sig at være den økonomisk og miljømæssigt bedste løsning. 

Tre år senere blev der vedtaget et internationalt forbud mod dumpning af olieinstallationer til havs. 

Aktionen mod LEGO

Et af de helt store kapitler i Greenpeace-historien har været beskyttelsen af det fantastiske og sårbare Arktis. Med kampagnen SaveTheArctic gik vi i luften med en bred vifte af taktikker for at beskytte Arktis mod destruktive industrier som olieboringer og industrielt fiskeri. Fra at deltage i politiske topmøder til at konfrontere olieselskaberne til havs, når de flyttede deres olieboreplatforme tættere mod nord i Arktis. Vi tog også til LEGOLAND i Billund for at sætte en stopper for LEGOs globale og omfattende reklamesamarbejde med oliegiganten Shell, som netop havde offentliggjort, at de ville fortsætte deres destruktive olieindtog i Arktis. 

I LEGOLAND installerede aktivister en spektakulær miniature-protest af en simuleret oliekatastrofe bygget af legoklodser i LEGO’s miniland – samtidig med udgivelsen af rapporten ”Ikke flere legeaftaler med Shell”. Herefter gik videoen af lego-figurer i Arktis, der langsomt druknede i olien fra Shells boringer, verden rundt og er blevet set af mere end 8 millioner mennesker.

Efter måneders intens kampagnearbejde og pres fra én million mennesker i Danmark og resten af verden, der skrev protestmails til LEGO, offentliggjorde LEGO i oktober 2014, at de ville stoppe det mangeårige samarbejde med Shell. 
Kampagnen og resultatet var et vigtigt skridt på vejen til at stemple Shell og resten af den aggressive olieindustri med planer i Arktis som et dårligt selskab. Ligesom tobaksindustrien eller våbenindustrien før dem.

Et år senere opgav Shell sine arktiske olieboreplaner.

Ulovligt fiskeri i Øresund

I Greenpeace har beskyttelsen af vores smukke og helt uundværlige blå oceaner altid været en central del af vores historie. I 50 år har vi sejlet verdenshavene tynde for blandt andet at udføre undersøgelser, research, bære vidnesbyrd og – i direkte konfrontation – sat en stopper for særligt destruktivt overfiskeri, der driver fiskebestande tættere og tættere på kollaps. Også i hjemlige farvande har vi været i frontlinjen for at værne om vores smukke kyst- og havområder, der er unikt for Danmark.

En blæsende formiddag i marts 2018 sejlede aktivister fra Greenpeace derfor ud i gummibåd i Øresund med kameraet tændt efter, at vi havde overvåget fiskeriet i Øresund fra land på alt fra sene nætter til tidlige morgener. Vi havde fået tip om, at der foregik bundtrawlfiskeri i områder af sundet, hvor trawlfiskeri er ulovligt. Bundtrawling er fiskeri med tonstunge, bundslæbende redskaber – der pløjer havbunden op.

Med gummibåden kom vi tæt op på siden af en kutter, som tydeligt havde linen til trawlet ude, selvom den befandt sig et sted, hvor det er ulovligt at fiske med bundtrawl. Da fiskeren så Greenpeace, kappede han linen til trawlet, efterlod det på havbunden og sejlede væk i panik. Hele sceancen fik vi på video.

Efter vi forelagde dokumentationen for Fiskeristyrelsen, kunne politikerne ikke længere vende det blinde øje til, hvad vi havde gjort opmærksom på længe: At der er problemer med piratfiskeri i Øresund, og at myndighedernes overvågning af fartøjerne er utilstrækkelig. Det blev derfor besluttet, at alle kuttere, der fisker i det nordlige Øresund, skal have en såkaldt black box installeret. Det er overvågningsudstyr, der registrerer, hvor fartøjet befinder sig, hvor hurtigt det sejler og hvorvidt trawlet er ude.

De nye regler trådte i kraft d. 1. februar i år – og er både en sejr for den unikke og sårbare havbund i Øresund og et vigtigt skridt på vejen mod et fuldt dokumenteret fiskeri i Danmark, som er bydende nødvendigt, hvis vi skal have et mere bæredygtigt fiskeri og en bedre havnatur i de danske farvande.    

70% målsætningen og klimatosserne

Et af de nyeste fremskridt, vi sammen har opnået, går kun lidt mere end et år tilbage. Nærmere bestemt til den 6. december 2019, da Danmark får en politisk aftale om en ny stærk og bindende klimalov med historiske ambitiøse mål om mindst 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030. 

Forud for aftalen havde Greenpeace – sammen med en samlet grøn flok – stillet et borgerforslag om, at Danmark skulle have en klimalov. 68.505 danske borgere skrev under og sikrede, at borgerforslaget kom til behandling i Folketinget. Samtidig var vi med til at samle unge som ældre til demonstrationer og protester for klimaet i byer over hele landet. Her blev det tydeligt for politikerne, at befolkningen ønskede klimahandling og det blev cool at være “klimatosse.”

Men allerede to år før begynder Greenpeace at regne på, hvad der skal til for, at Danmark kan efterleve Paris-aftalens mål om at holde sig så tæt på 1,5 grad temperaturstigning. Efter grundige beregninger og analyser bliver det tydeligt, at det er helt nødvendigt, at Danmark reducerer nationale drivhusgasudledninger med mindst 70 procent inden 2030. Et reduktionsmål, der på det tidspunkt kun er en meget lille del af Folketinget, der vil bakke op om. Senere hen bliver det lige netop de beregninger, som Greenpeace præsenterer og 70%-reduktionsmålet, der får konsensus fra venstre til højre – og altså ender med at blive naglet fast i en ny dansk klimalov.

Med klimaloven sætter Danmark kurs mod rent faktisk at levere på Paris-aftalen og er et enestående eksempel på, at folkeligt pres – kombineret med grundig research og lobbyarbejde – virker.

Lyt til vores podcast herunder, hvor du kan komme med på en rejse og opleve, hvordan Danmark overhovedet har fået en klimapolitik – og hvad historien kan lære os om klimakampen netop nu. Altsammen i selskab med en sand klimahelt, der har været med helt fra begyndelsen – fra nej til atomkraft i 1985, nej til nye kulkraftværker i 1997 og ja til en historisk klimalov i 2019.

Nu og de næste 50 år

Til trods for, at vi står over for enorme udfordringer, som kan føles uoverkommelige, ligger fremtiden foran os. Det er nu, vi beslutter, hvilken planet vi vil leve på, og give videre til kommende generationer.

50 år har bragt vigtige sejre og fremskridt for miljøet, men desværre er udfordringerne stadig meget store, og Greenpeaces arbejde er i dag ikke mindre aktuelt og nødvendigt end for 50 år siden. Verden har stadig brug for Greenpeace til at sætte tingene på spidsen, presse på og placere miljø- og klimaudfordringerne øverst på politikernes og virksomhedernes dagsorden.

Fordi vi er økonomisk uafhængige af de stater og virksomheder, som vi vil påvirke, har vi brug for dig. Greenpeace modtager kun støtte fra mennesker som dig. Vi håber derfor, at du vil med ombord, så vi sammen kan fortsætte med at skabe de nødvendige forandringer, der skal til for at vi kan fortsætte med at

• beskytte sårbare økosystemer og truede arter mod trusler som olieboringer, plastforurening og skovrydning,
  
• sikre bæredygtige samfundsændringer gennem aktivisme og lobbyvirksomhed og lægge et vedholdende pres på virksomheder og regeringer, der er medskyldige i miljøforbrydelser,
  
• og skabe en grønnere og lysere fremtid, så også kommende generationer vil kunne opleve den utrolige rigdom af arter og livsformer, der findes i naturen, og have adgang til rent drikkevand, sund mad og vedvarende energi.

De sidste 50 år har vist os, hvor vigtigt det er, at vi hjælper hinanden, og hvor meget vi kan opnå – sålænge vi står sammen. Lad os føre samme mentalitet, håb og vilje til handling med på vores videre rejse . 

På vores skib er der ingen passagerer, KUN besætningsmedlemmer.