Danmarks indsats for at stoppe især landbrugets kvælstofudledning fra gylle og gødning til havmiljøet er så godt som gået i stå, og vi er milevidt fra at leve op til EU’s regler om at skabe god økologisk tilstand i havmiljøet i 2027.

Kvælstofudledningen har været konstant fra 2012-2021, og den danske landbrugsaftale fra 2021 er ikke i nærheden af at levere de nødvendige reduktioner for, at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i Vandrammedirektivet. Danmarks politiske indsats er utilstrækkelig på en lang række områder, der også bringer os i konflikt med Nitratdirektivet, Habitatdirektivet og havrammestrategidirektivet.

I denne fælles klage fra Greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Danmarks Sportsfiskerforbund beder organisationerne Kommissionen om at efterprøve bekymringen over de danske vandplaner for 2021-2027 og den systematiske tilsidesættelse af EU’s lovgivning.

Læs hele klagen her: