Et af de mest brugte argumenter imod en CO2-afgift på landbruget er, at det vil true erhvervet ved at afvikle mange tusinder arbejdspladser.
Argumentet bruges ofte af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, 3F og ledende politikere, men det er en myte, viser en ny Greenpeace-analyse.
Det er derimod i stedet landbruget selv, der afvikler beskæftigelsen.
Den mest ambitiøse model for en CO2-afgift vil iflg. Svarer-udvalget medføre et fald i landbrugets beskæftigelse på ca. 4.800 årsværk. Det er markant mindre end det fald der sker ved den nuværende strukturudvikling.
- Alene de sidste 20 år er antallet af beskæftigede i landbruget faldet med 25.000 – dermed er hver fjerde stilling i landbruget forsvundet.
- Der forsvinder flere jobs fra landbruget gennem strukturudvikling end ved en CO2-afgift. .
- Knap halvdelen af de jobs, der forsvinder ved en høj CO2-afgift, vil være udenlandsk arbejdskraft. Mange af de jobs der forsvinder, vil uanset overtages af udenlandsk arbejdskraft de kommende år. Dermed vil tabet af arbejdspladser for danske statsborgere i landbruget være 3,3 gange større i dette årti end den højeste afgift.
Ser vi på CO2-afgiften fra trepartsaftalen, så vil denne medført et markant mindre fald end landbrugets strukturudvikling. Beskæftigelseseffekter fra trepartsaftalen (jobtab fra både CO2-afgift og skovrejsning), betyder et beskæftigelsesfald på 1.500 fuldtidsbeskæftigede ifølge et notat fra Økonomiministeriet. Fraregnet udenlandsk arbejdskraft vil det svare til et tab af 810 personer beskæftiget i landbruget. Dermed vil jobtabet fra afgiften være 10,9 gange mindre end den forventede strukturudvikling i landbruget dette årti.
Læs hele analysen her: