I forbindelse med tyveårsdagen for Tjernobylulykken, opfordrer ti tidligere europæiske miljøministre – heriblandt Svend Auken – i en fælles erklæring til, at FN’s atomenergiagentur IAEA får ændret sit mandat, så organisationen ikke længere skal arbejde for at fremme atomkraft.

I dag skal IAEA både forsøge at stoppe spredning af atomvåbenteknologi og samtidig udbrede anvendelsen af civil atomkraft. Det hænger ikke sammen, mener de tidligere ministre, der kommer fra Storbritannien, Frankrig, Italien, Rusland, Ukraine, Finland, Hviderusland, Belgien, Tjekkiet og Danmark. I erklæringen siger de bl.a.:

“En forøgelse af andelen af atomkraft forstærker kun den allerede for store risiko for spredning af atomvåben. IAEA kan ikke forene dets freds- og afrustningsrolle med en samtidig promovering af en teknologi, der bringer disse anstrengelser i fare. Atomkraft er en teknologi fra fortiden, og den udgør uacceptable risici for fremtidigt liv på denne klode.”

IAEA medvirker til at udbrede spalteligt materiale og teknologier, som kan bruges til at udvikle atomvåben, og gruppen af ex-miljøministre påpeger i deres brev til

IAEA’s bestyrelse desuden, at atomkraft ikke længere er nødvendig, da vi nu har talrige vedvarende energiteknologier til rådighed for sikring af retten til sikker, ren og billig energi.

Følgebrev til IAEA-ambassadør Gaisenak