Øresund er et unikt havområde – et slags Nordens Great Barrier Reef. Sundet mellem Danmark og Sverige rummer nemlig en stor artsrigdom på et forholdsvist lille areal sammenlignet med andre danske havområder.
Her findes alt fra store arealer med ålegræs, der er hjemsted for et rigt dyreliv og samtidig er vigtige opvækstområder for fiskeyngel, til imponerende stenrev, der vrimler med liv og gemmesteder. Andre områder i Øresund er kendetegnet af bløde sandbanker som f.eks. Lappegrunden, hvor marsvinhunner ynder at føde unger, og mudderbund med sjældne og sårbare arter som den lille tangloppe Haploops og blåmuslingens fætter, hestemuslingen Modiolus. I Øresund findes der mere end 100 forskellige fiskearter bl.a. sundets egen torskebestand, der er den vigtigste kilde til rekruttering af torsk i Kattegat og Skagerrak. Øresundtorsken bidrager faktisk med næsten halvdelen af de torskelarver, der hvert år slår sig ned i disse to tilstødende havområder, og torskebestanden i Øresund er godt 100 gange mere produktiv end bestanden i Kattegat.
Hvert år tiltrækker sundet et stort antal sejlere, badegæster, lystfiskere og sommerhusgæster, og udover de mange rekreative aktiviteter er Øresund også en vigtig rute for diverse former for skibstrafik og erhvervsfiskeri.
Nej tak til trawling
Øresund har siden 1932 været beskyttet af en unik aftale mellem Sverige og Danmark, der forbyder trawlfiskeri, imens mere skånsomme fangstmetoder som f.eks. garnfiskerier tilladt. Trawling er en destruktiv måde at fange fisk på – ikke mindst bundtrawling. Her bliver store trawlplader, der holder fiskenettet udspilet under vandet, trukket hen over havbunden, som pløjes op og ødelægges. Det er et stort problem, fordi en sund bundfauna er forudsætning for sunde og varierede fiskebestande. Desuden er fiskeri med trawl en mindre selektiv fangstmetode, fordi der ofte ryger mange mindre og uønskede fiskearter med i trawlnettene. Selvom trawlingens skadelige miljøeffekt er et tilstrækkeligt godt argument for at forbyde den type fiskeri i Øresund og andre farvande, så blev trawlforbuddet fra 1932 faktisk ikke indført af hensyn til miljøet, men af hensyn til sikkerhed i forbindelse med den livlige skibstrafik i sundet.
Kort over Øresund inkl. Kilen
Forbuddet mod trawling fra 1932 gælder hele året rundt og dækker næsten hele Øresund. Helt konkret er området defineret af en linje trukket mellem Gilbjerg Hoved og Kullens Fyr i nord til en linje trukket mellem Stevns fyr og Falsterbo fyr i syd. Nord for en linje trukket mellem Ellekilde Hage og Lerberget gælder forbuddet mod trawlfiskeri dog udelukkende, hvis der trawles inden for 3 sømil af den danske kyst samt inden for 4 sømil af den svenske kyst. Området udenfor de henholdsvis 3 og 4 sømil kaldes også “Kilen”, og her gælder forbuddet fra 1932 ikke.
Dog begrænser nyere lovgivning trawling i Kilen, nemlig EU’s såkaldte fiskestop for torsk i perioden 1. februar – 31. Marts. Fiskestoppet gælder hele Vestlige Østersø og dermed hele Øresund, bælter samt Østersøen vest for Bornholm. Fiskestoppet blev vedtaget i 2017 og igen i 2018 for at beskytte gydetorsk. For Øresund er området defineret af en linje, der kan trækkes fra Gilbjerg Hoved og Kullen i nord til en linje, der kan trækkes fra Stevns Fyr til Falsterbo Fyr i syd. Fartøjer under 12 meter er undtaget fiskestoppet, hvis der fiskes på vanddybder under 20 meter. Dybden i Kilen er dog over end 20 meter.
Fanget med trawlet i vandet
Desværre har det gennem de seneste 10 år vist sig, at det ikke er alle fiskere, der overholder forbuddet mod trawling i Øresund. Diverse medier har således jævnligt kunnet berette om, hvordan lokale beboere og institutioner i området, f.eks. Øresundsakvariet, har observeret og anmeldt piratfiskeri i området til Fiskeristyrelsen.
Deres observationer bakkes op af tidligere udtalelser fra den danske fiskerikontrol og den svenske kystvagt samt af aktindsigt i henvendelser, indrapporteringer, påtalebegæringer og afgørelser i forbindelse med muligt ulovligt fiskeri i Øresund i perioden 1. januar 2005 til dags dato. Aktindsigten blev indgivet af Greenpeace til Fiskeristyrelsen 19. Januar.
Det er bl.a. i torskens gydeperiode fra december til slutningen af marts, at der er problemer. Her står Øresundtorskene i store stimer tæt på havbunden.
Når brodne kar vælger at se stort på forbud og fiskestop skader det både miljøet, herunder fiskebestande og deres levesteder og dermed også de fiskere, der holder sig til loven, og som nyder godt af den artsrigdom, der netop er i Øresund bl.a. pga. det mangeårige trawlforbud. Greenpeace har med en overvågning af området de seneste uger observeret flere tilfælde af ulovligt fiskeri i Øresund.
Desuden fremgår det på Gillelejes fiskeauktions hjemmeside, at der i flere tilfælde er registreret landinger af torsk fanget med trawl i Øresund i lukkeperioden. Det bekræfter desværre, at ulovligt fiskeri fortsat finder sted i området – endda åbenlyst og tilsyneladende uden konsekvenser.
Tid til handling
Første skridt på vejen til et Øresund uden ulovligt fiskeri er, at fiskerikontrollen strammer op på overvågningen af området, så det ikke længere er muligt for piratfiskere at bryde forbuddet uden at blive opdaget og straffet af myndighederne.
Det underminerer fuldstændig formålet med og respekten for ethvert forbud mod fiskeri, hvis myndighederne ikke formår at håndhæve loven. Desuden er bøderne og straffene for ulovligt fiskeri – ifølge Greenpeaces vurdering – for lave.
Et skridt kunne være, at der kigges på muligheden for, at erhvervsfartøjer under 12 meter også skal have VMS (VMS= vessel monitoring system) installeret ombord, især fartøjer, der bruger bundslæbende redskaber. De fartøjer, vi har fanget i at fiske ulovligt, er trawlere under 12 meter, og det bekræfter vores formodning om, at det illegale fiskeri primært foregår fra mindre trawlere, der ikke er underlagt kravene om brug af fartøjsovervågningssystemet VMS. I dag skal fartøjer over 12 meter hver time via VMS angive fartøjsposition, så myndighederne på den måde kan følge fartøjerne, koble satellittdata sammen med fiskernes elektroniske logbøger og fuldstændig kortlægge fiskernes aktiviteter.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at fremtidssikre Øresunds fantastiske havmiljø ved at koble øget kontrol sammen med reel, permanent beskyttelse af Øresund som et egentligt havreservat. Regeringen og miljøminister Esben Lunde Larsen har desværre indtil nu afvist muligheden til trods for, at en lang række andre aktører ønsker beskyttelse af sundet – det gælder både en række kommunerne på begge sider af Øresund, Länsstyrelsen i Skåne og en lang række NGO’er. Vi vil fortsætte med at udfordre den danske regering og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens afvisning.
Beskyt Øresund nu!
I april 2017, foreslog Greenpeace sammen med mange NGO’er og kommuner på begge sider af sundet, at Danmark og Sverige skal indgå en ny fælles aftale om beskyttelse af Øresund, der – i stedet for sikkerhed – tager udgangspunkt i naturbeskyttelse og bæredygtig benyttelse af Øresund, og som derfor bl.a. også indebærer et stop for den skadelige sandsugning, der stadig finder sted i området. Beskyttelse af Øresund som havreservat er både fair og godt for miljøet og for det skånsomme erhvervs- og lystfiskeri i området.
Siden da har Radikale Venstre fremsat et forslag til folketingsbeslutning, der opfordrer regeringen til at undersøge mulighederne for at etablere et beskyttet naturområde i Øresund. Vi ser frem til Folketingets behandling af forslaget og opfordrer kraftigt regeringen og miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen til at støtte forslaget bl.a. som i led i Danmarks forpligtelser i forhold til EU’s Habitatdirektiv og Havstrategidirektivet, der betyder, at vi inden 2020 skal have god miljøtilstand i alle danske havområder, og at biodiversiteten skal beskyttes.
Øresunds rigdomme og store betydning for rekreative aktiviteter og mindre garnfiskere bør ikke sættes over styr. I tilfælde af, at regeringen ikke støtter intentionerne i forslaget, opfordrer vi til, at Folketingets øvrige partier går sammen og laver en aftale uden om regeringen, sådan som det også skete med fiskepakken tilbage i december 2016.
Kampen om sandet i Øresund
En af de mest markante trusler mod Øresunds sårbare bundfauna er som nævnt sandsugning, hvor store dele af havbunden bliver gravet op og brugt i bl.a. større byggeprojekter i København. Nogle steder er flere meter af havbunden blevet gravet op til skade for livet i Øresunds bundfauna, der kan frygtes aldrig for alvor at komme sig. Regeringen bør indføre et forbudt mod sandsugning, noget som også indgår i Radikale Venstres forslag om at gøre Øresund til beskyttet naturområde, og noget som den svenske regering også bakker op om. Allerede for 35 år siden forbød svenskerne sandsugning i de svenske dele af Øresund netop pga. de skadelige miljøpåvirkninger.
Naturstyrelsens erhvervsøkonomiske analyse viser, at det er muligt at finde sand til byggerierne andre steder end Øresund, og at ekstraomkostningerne for erhvervslivet vil begrænsede. De årlige erhvervsøkonomiske meromkostninger ved ikke at hente sand i Øresund beløber sig til mellem 1,4 mio. kr ved en 25% reduktion af råstofudvindingen i Øresund til 12,8 mio. kr. årligt ved et totalt forbud mod råstofudvindingen (Niras, Naturstyrelsen oktober 2015, s. 28). Det er ensbetydende med, at den samlede udgiftsstigning i bygge og anlægssektoren vil ligge på kun 0.03 % ved et totalt forbud mod råstofudvinding i Øresund (Niras. s29).
Den svenske miljøminister Karolina Skog, som har været særdeles kritisk over for den danske sandsugning i Øresund, mener, at vi her og nu bør bestræbe os på at mindske behovet for jomfrueligt sand og i stedet genanvende sand, som allerede er gravet op. En tanke som den danske miljøminister Esben Lunde Larsen, der efter udsagn er optaget af tankerne om cirkulær økonomi, bør bakke om og igangsætte initiativer til at gøre muligt.
Det er især de omfattende byggerier ved Nordhavnen i København, der i de senere år har betydet, at store mængder sand er pumpet op af Øresund. Det er dog vigtigt at huske, at andre erhverv kan nyde godt af et stop for sandsugning. Et eksempel er fiskerne, som hvert år lander fisk fra Øresund til en salgsværdi af 43 mio. kroner, og turistindustrien.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har tidligere henvist til hensynet til erhvervslivets adgang til råstof som argument for ikke at bakke op om beskyttelse af Øresund. Et argument, vi bl.a. med baggrund i Naturstyrelsens egen analyse ikke mener er relevant.
Kontaktoplysninger:
Pressekontakt: Christina Koll, 28 10 90 21