Nøgne vingesnegle, behårede rejer, dumbo-blæksprutter og kaskelothvaler. Den skrøbelige biodiversitet i Arktis er alvorligt truet af Norges beslutning om at åbne for minedrift i havbunden. I en ny rapport maler Greenpeace et dystert billede af de helt unikke økosystemer, som vi står til at miste, og som allerede er sårbare over for klimaforandringerne.
20. september 2024, Barentshavet, Arktis – Hvis Norge gennemfører sine planer om dybhavsminedrift i Arktis, vil det forvolde uigenkaldelige skader på biodiversiteten. Sådan lyder advarslen i en ny rapport fra Greenpeace International, “Deep Sea Mining in the Arctic: Living Treasures at Risk”. Rapporten dykker dybt ned under overfladen til et af verdens mest afsides, diverse, følsomme, sjældne, og mindst undersøgte økosystemer og sætter spot på den store risiko, der ligger i at tillade endnu en industri, at udvinde ressourcer i et område, hvor klimaforandringerne allerede forårsager store ødelæggelser.
Rapporten viser, at økosystemerne i det Arktiske Hav allerede ligger i frontlinjen, når det gælder påvirkninger på grund af klimaforandringer, og den understreger behovet for politiske tiltag, der kan stoppe yderligere ødelæggelser fra dybhavsminedrift-industrien, inden den kommer i gang. Norge er et af de første lande, der har meddelt, at det ønsker at åbne for minedrift på havbunden, det til trods for at politikerne fra mange sider er blevet opfordret til at sætte alle planerne i bero. [1] I 2020 forpligtede Norge sig desuden til en 100 procent bæredygtig administration af sine egne havområder inden 2025 gennem High Level Ocean Panel for a Sustainable Ocean Economy.
Haldis Tjeldflaat Helle, kampagneleder, Greenpeace Nordic udtaler:
“En nations succes måles ikke på, hvor mange løfter der gives, men tværtimod på hvordan den holder sine løfter. Den måles på, hvor mange af dens økosystemer der reelt beskyttes for fremtidens generationer. Samtidig med at Norge påstår at den er en hæderlig nation med en ansvarlig politik inden for havforvalting, så ruller landet den røde løber ud for mineselskaberne, så de kan anvende maskiner, som vil forårsage uoprettelige skader på den unikke og følsomme biodiversitet i Arktis. Norges fine ord om dets forpligtelser over for havet, bliver altså fuldstændigt glemt, når der opstår mulighed for profit. Det kan vi ikke bare lade ske.”
Konsekvenserne af minedrift på havbunden er vidtrækkende. Det indebærer blandt andet at levesteder og organismer direkte fjernes fra havbunden, ændring i fødekæder, frigivelse af giftstoffer, støj- og lysforurening samt risiko for kemiske udslip fra minedriftsudstyret.
I det planlagte arktiske mineområde ligger et utal at undersøiske bjerge, som er levesteder for en bred vifte af arter som f.eks. nøgne vingesnegle, behårede rejer og dumbo-blæksprutter , samt mere end ti arter af havpattedyr, herunder hvaler, helt i toppen af fødekæden. Det er disse sårbare levesteder, som den norske regering i jagten på værdifulde mineraler ønsker at grave op med undervandsrobotter og larmende maskiner [2].
I august udførte forskere ombord på Greenpeace skibet, Witness, visuelle og akustiske undersøgelser af hvaler i Norskehavet, herunder arter som kaskelothvaler, som på globalt plan er truet.
Dr. Kirsten Young, chefforsker for Greenpeace Research Laboratories hos University of Exeter, udtaler:
“Selvom det er dokumenteret, at der lever både hvaler og delfiner i dette område, så ved vi stadig meget lidt om deres antal, fordeling og adfærd, herunder hvor afhængige de er af sunde økosystemer omkring de undersøiske bjerge. At tillade minedrift her vil skade disse økosystemer og vil gøre det umuligt at vurdere det fulde omfang af effekterne eller at kunne kontrollere dem. Norges planer truer altså ikke kun arter og levesteder på havbunden, men hele det brede marine økosystem, helt fra det mindste plankton til de store hvaler.”
Med en besætning af aktivister fra 16 forskellige lande sluttede Greenpeace-skibet Arctic Sunrise sig til Witness i de arktiske farvande for at videregive en en besked fra over 3 millioner mennesker, nemlig; at minedrift på havbunden ikke skal finde sted noget på kloden. En video med budskaber fra mennesker fra hele verden blev projekteret op på Sveabreen-gletsjeren på Svalbard [3].
I sidste uge sluttede tech-giganten Apple sig også til en opfordring om at indføre en verdensomspændende udsættelse af alle planer om minedrift på havbunden. I alt 58 førende elbil- og teknologivirksomheder har nu offentligt taget afstand fra denne industri, herunder Google, Samsung, Volvo og BMW. I øjeblikket støtter 32 lande ligeledes et moratorium, en “forsigtighedspause” eller et forbud mod minedrift på den internationale havbund, som dækker næsten 60 procent af den blå planet.
Fodnoter:
[1] I januar stemte et flertal i det norske parlament for, at landet skulle åbne sin havbund for kommerciel minedrift. Tiltaget blev kritiseret af det internationale samfund, herunder Europa Parlamentet. I juni præsenterede den norske energistyrelse et forslag til den første licensrunde for havbundsmineraler. Forslaget beskriver de områder, hvor mineselskaber vil kunne søge om licenser til udvinding. Disse licenser omfatter en efterforskningsfase, hvorefter selskaberne kan indsende deres plan for udvinding til godkendelse. På trods af advarsler fra forskere sigter den norske regering mod at uddele de første licenser næste år, og at minedriften skal starte i 2030.
[2] Havbunden på Arctic Mid-Ocean Ridge (AMOR), som Norge har åbnet op for efterforskning og for fremtidig udvinding af dybhavsmineraler, er en del af Norges kontinentalsokkel, men ligger uden for den norske EZZ. Det ligger nord for Polarcirklen, men er uden for det område, hvor havisen normalt dannes.[3] 58 virksomheder har indtil videre skrevet under på en erklæring, der opfordrer til et moratorium for minedrift på havbunden.
Kontakt:
Sol Gosetti, Mediekoordinator for Stop Deep Sea Mining kampagne, Greenpeace International:
[email protected], +44 (0) 07807352020 WhatsApp +44 (0) 7380845754
Greenpeace International presse:
[email protected], +31 (0) 20 718 2470
