Greenpeace varmer op til en stor aktion i Kattegat og vil gerne fortælle om den først. Derfor besøger Greenpeace skibet Beluga II Gilleleje fra tirsdag d. 4. august til fredag d. 7. august.

Aktionen finder sted i august i to såkaldte Natura 2000-områder. De to områder hedder Fladen og Lille Middelgrund og er i den svenske del af Kattegat tæt på Læsø og Anholt.

Natura 2000-områderne er havparker, som politikerne kalder beskyttede, men som Greenpeace kalder papirparker. Der er nemlig ingen eller meget ringe reel beskyttelse af naturen i Natura 2000-områderne. Derfor lægger Greenpeace store sten på havbunden i de to Natura 2000-områder i Kattegat. Det skal beskytte områderne mod bundtrawling.

Bundtrawling er en af de mest ødelæggende fiskeriformer for den bevaringsværdige natur på havbunden såsom sandbanker og stenrev. Og beskyttelse er rev er netop politikernes hensigt med udpegningen af de to Natura 2000-områder i Kattegat. Der er bare ikke lavet nogen egentlig beskyttelse i form af for eksempel fiskerirestriktioner. Med store sten liggende rundt omkring, kan fiskerne ikke bundtrawle. Det kalder vi naturbevarelse.

Danske fiskere kan ikke undgå at blive berørt vores aktion, og da vi sidste år lavede en lignende aktion ved Sild Rev ved Nordtyskland, skabte det en del uro. Men vi håber på med denne oplysningsrundtur til danske havnebyer at kunne forklare fiskerne og danskerne, hvorfor også havet har brug for åndehuller.

Greenpeace skibet Beluga II vil være at finde på havnen i Gilleleje fra tirsdag d. 4 til fredag den 7. august.