I dag tog EU et stort skridt hen imod en omfattende beskyttelse af verdenshavene, da medlemslandene stemte for Kommissionens forslag om at ratificere FN’s globale havtraktat. Nu venter vi blot på, at Danmark følger efter.
Med 556 stemmer for og kun 36 imod besluttede Europa-Parlamentet for kort tid siden at støtte en ratificering af den såkaldte “Havets Parisaftale”, eller BBNJ-traktaten, som er dens officielle navn.
“Det er et kæmpe øjeblik, at et samlet EU nu sætter de store politiske sejl til for at beskytte vores allesammens verdenshav. EU har spillet en nøglerolle i at få FN-traktaten i hus, og derfor er det et vigtigt signal til de andre lande, som har skrevet under på traktaten. Nu har EU givet startskuddet til, at medlemslandene sætter handling bag ordene og begynder at realisere “Havets Paris-aftale”. Vi forventer, at bolden nu for alvor vil rulle, og at andre lande på signalet fra EU vil følge med”, siger projektleder i Greenpeace Danmark, Sussi Lillelund.
Verdenshavene, der altså ligger uden for national beskyttelse, udgør halvdelen af klodens overflade, men kun én procent heraf er i dag fuldt beskyttet. Aftalens hovedmål er at beskytte 30 procent af verdenshavene ved lov inden 2030.
“Det er i dag Det Vilde Vesten på verdenshavene – et lovløst område, hvor dyrelivet og biodiversiteten ikke er beskyttet. I mange år er der sket en voldsom rovdrift på fisk og ressourcer, som hele klodens balance er afhængig af. Vi ser en industri overfiske på bestande, der er ved at kollapse, vi ser et fiskeri med bundtrawl, der pløjer havbunden op, og ude i horisonten truer minedrift af dybhavet med at gøre sit for at ødelægge naturen. Der skal fart på den globale havtraktat, så vi kan få bremset den naturkrise i havet, vi er vidne til,” siger Sussi Lillelund.
FN’s havtrakt betragtes som den vigtigste globale miljøaftale siden Paris-aftalen, og Greenpeace har fulgt og været med i processen i årevis. Efter 15 års arbejde blev den i juni sidste år underskrevet i FN, og nu er der så brug for, at mindst 60 lande også ratificerer traktaten for, at den kan træde i kraft.
Efter EU-afstemningen i dag bliver det de 27 medlemslandes tur til at gennemføre ratificeringsprocessen på nationalt plan. Målet for både EU og Greenpeace er, at ratificeringen skal være endeligt afsluttet globalt inden juni 2025. Indtil videre har 89 lande støttet op om traktaten, og fire lande har ratificeret den og altså vedtaget den ved lov: Belize, Palau, Seyschellerne og Chile.
I Danmark er det nu op til Miljøministeriet at få ratificeret traktaten. Greenpeace har forsøgt at få Miljøministeriet til at svare på, hvor langt de er i processen, men de er ikke vendt tilbage.
“Med dagens afstemning spiller EU bolden op til medlemslandene. I Danmark kan Magnus Heunicke godt stramme fodboldstøvlerne, for nu skal han og hans ministerium i gang med at jonglere en ratificeringsproces igennem i Danmark. Uret tikker, og det er nu “Havets Minister” må komme på banen med en plan for, hvordan Danmark løfter sit ansvar for at redde verdenshavene”, siger Sussi Lillelund.
I september sidste år udgav Greenpeace en stor rapport med opdateret forskning om de mange trusler, verdenshavene står overfor. Rapporten dokumenterer blandt andet, at fiskeriet er stigende, og at deadlinen for ratificeringen i juni 2025 er i ellevte time i forhold til at starte det nødvendige arbejde, som skal beskytte miljø, mennesker og dyr mod truslerne fra de industrier, der hærger det åbne hav.
