Ringe, 12. december, 2019 – Her til morgen gennemfører Greenpeace en fredelig protest ved Danmarks største slagtesvinestald – nemlig ved landsbyen Heden på adressen Fåborgvej 15, 5750 Ringe. 

Den 156-meter lange svinestald udråbes af Landbrugsavisen til Danmarks snart største med plads til 10.500 svin, der skal leve på 9.500 m2. Den ventes færdigbygget i februar 2020 og vil ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes miljøgodkendelse hvert år udlede over syv ton ammoniak til omgivelserne i et lokalområde, der i forvejen belastes af lugt, ammoniak og kemiske stoffer fra en minkfarm, en kvægfarm og en kyllingefarm. 

Greenpeace anbringer et 66-meter langt banner med teksten “Stop svinefabrikkerne” på vejen ved byggeriet, og lokale borgere vil deltage i protesten sammen med lugt-plagede naboer fra såvel Fyn som Sjælland.

“Danmarks er verdens største producent af kød per indbygger, og de alt for mange landbrugsdyr skader klimaet, miljøet, biodiversiteten og naboerne, der fremover skal leve med stanken og den potentielle sundhedsrisiko fra store mængder ammoniak og kemiske stoffer,” siger landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, Kristian Sloth. 

“Vi protesterer mod byggeriet af den her svinefabrik sammen med lokale borgere og andre ligesindede fynboer, fordi den er symbol på industriens vokseværk. Set i lyset af regeringen og et stort flertals ambitiøse klimamål må der nu udvises politisk ansvar, så mængden af landbrugsdyr reduceres markant,” siger Kristian Sloth.

Hent fotos her

Kommunen oplyser, at 1.389 lastbiler hvert år ventes at transportere foder, gylle, svin og døde dyr til og fra fabrikken. Den nye svinefabrik ligger få hundrede meter vest for landsbyen Heden, så når vinden blæser fra vestlige retninger, vil stanken og de kemiske stoffer brede sig ind over landsbyen og de nærmeste naboer.

Der er også lokalpolitikere til stede denne torsdag morgen. De er utilfredse med, at kommunerne med Landbrugspakken fra 2015 og en efterfølgende ændring af Husdyrbrugloven mistede retten til – ud fra lokale forhold – at afslå etablering eller udvidelser af svinefabrikker. Hvis fabrikken opfylder standardkrav til eks. afstand til naboer og forventet lugt- og ammoniakemission, kan en kommune ikke længere sige nej til en ny svinefabrik eller til udvidelsen af en eksisterende. 

Den kolossale svine- og kødproduktion bør samtidig omstilles for klimaet: 
“Det danske klimaregnskab er belastet af landbruget, som må tage langt mere del i den nødvendige omstilling og levere til klimalovens 70%-målsætning. I stedet for at bygge flere svinefabrikker som her på Fyn og i resten af landet, skal der skæres ned i kødproduktionen til fordel for skov, natur og mere plantebaseret mad,” siger Kristian Sloth.

Nuværende prognoser viser, at antallet af svin i Danmark vil stige frem mod 2030. Danske svinefabrikker falder i antal men vokser i størrelse. I 2000 var der 198 fabrikker med mindst 5.000 svin. I 2018 var tallet – ifølge Danmarks Statistik – vokset til 940. Den nye stald, der opføres af firmaet Langerod ApS, reducerer ganske vist på papiret udledningerne af lugt og ammoniak per dyr, men den er samtidig udtryk for en voksende svineindustri. 

Det er endvidere ikke muligt at undgå udsivning af lugt og kemiske stoffer – herunder ammoniak – fra en bygning med 10.000 dyr. Det underbygges af, at naboer flere steder klager over stank – også fra de nye superstalde. Regeringen har netop bevilget yderligere 85 mio. kr. til moderniseringsstøtte til slagtesvinestalde, og dermed sponseres endnu engang bevarelsen af en industri, der i høj grad modarbejder regeringens egen miljø- og klimapolitik.  

Greenpeace udgav i oktober filmen “Nabo til en svinefabrik”, der beskriver de mange gener og potentielle sundhedsmæssige risici for tusindvis af danske familier, som er naboer til svinefabrikkerne. Filmen beskriver også kommunernes tab af retten til at sige nej til svinefabrikker som følge af Landbrugspakken.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har på baggrund af filmen bedt Sundhedsstyrelsen vurdere, om ny forskning fra en række lande giver anledning til at revurdere sundhedsrisikoen ved at være nabo til en svinefabrik.

Kontakt:
Kristian Sloth, landbrugspolitisk rådgiver. Mobil: 2349 6595
Poul Bonke Justesen, kommunikationsansvarlig, Greenpeace. Mobil: 2629 4938

Greenpeace-klimaanalyse: ‘Halvt så mange køer og svin’ om halvering af Danmarks produktion af køer og svin i 2030 for at indfri klimalovens mål om 70%-reduktion af drivhusgasser her

Udvalgte deltagere i protesten: 
Birgit Andersen & Per Smith Nielsen, Heden, mobil: 61 12 54 94 [email protected]
Har protesteret mod kæmpe-stalden i høringsfasen – især over de mange transporter og partikel- og kvælstofforureningen.
Jan & Belinda Sejer Sørensen, Køllenbjerg 1, Heden, 5750 Ringe  mobil: 22 10 65 55 [email protected]
Købte i sommeren 2019 den nærmeste ejendom til svinefabrikken uden at blive ordentligt orienteret om byggeriet. Er utilfreds med byggeriet så tæt på boliger.

Christina Åkerman, Thurø, mobil: 62 20 56 21 [email protected]
81 år og bor på Thurø. Christina er med for at protestere mod Danmarks overproduktion af svin og spiser af samme grund slet ikke svinekød. Tidligere mangeårigt medlem af DN Svendborg.

Kurt & Anne Sofie Ulrich, Stenstrup, mobiler: 28 69 32 29, 23 64 21 71, [email protected]
Har i mange år kæmpet mod lokal svinefabrik, der fik tilladelse til kraftig udvidelse. Over 80 personer skrev under på protest dengang. Nu lever de med stanken, der kan være meget slem. 

Poul K Jensen, Otterup, Mobil: 4232 8532, 64 82 49 11[email protected]
Bor i lille landsby få hundrede meter fra Otterup i Nordfyns kommune – lige op ad stor kvægfarm og stor svinefarm, der udvider og udvider. Meget plaget og med i lokal protestgruppe.

Carl Erik Sander, Nordlangeland, mobil: 40 87 73 07, [email protected]
Sidder med miljøgodkendelse i høring og er nabo. Er med i en gruppe på ca. 6 personer, som kæmper imod denne svinefabrik og har gjort det siden 2005. 

Kim Welcher, Sydlangeland, mobil: 23 80 60 29 [email protected]
Sidder i byrådet for DF. Ung mand som er nabo til svinefabrik, der angiveligt har bygget uden miljøgodkendelse. Kim er også forarget over kommunernes tab af ret til at sige nej til udvidelser som følge af Landbrugspakken.

Birgitte Østergaard Hansen, TUSE NÆS GRUPPEN, mobil: 41 11 71 91 [email protected]
4-5 medlemmer af Miljøforeningen Tuse Næs nord for Holbæk. Foreningen har cirka 600 medlemmer og begyndte som en lokal protestgruppe mod udvidelser af svinefabrikker på den naturskønne halvø Tuse Næs. Siden er gruppen vokset med medlemmer fra hele landet. Gruppen undersøger nu mulighederne for en retssag mod Danmark ved EU-domstolen for ikke at beskytte Natura 2000 områder og andre naturområder mod forureningen fra dyrefabrikkerne.

Jan og Pia Roger Vittrup, Agertoften 34, Brylle, 5610 Assens, mobil: 27 90 07 09. (Ikke til stede, men kan kontaktes)
Kæmper sammen med en gruppe andre borgere mod en stor udvidelse af en svinefarm i landsbyen Langsted. Parret har skrevet dette indlæg om sagen i Fyens Stiftstidende.