19. november 2020: Klimarådet har i dag offentliggjort sin rapport om klima-potentialet ved at udtage Danmarks 171.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde af landbrugsproduktionen.

Rapporten udkommer samtidig med finanslovsforhandlingerne, hvor en række partier ønsker yderligere midler afsat til udtag af lavbundsjorde. Senest i weekenden meldte Venstre ud, at de ønsker at afsætte 5 milliarder kroner til formålet.
Ved finanslovsforhandlingerne sidste år blev der afsat en samlet bevilling på to milliarder kroner, som i perioden 2020-2029 skal bruges til samlet at udtage omkring 15.000 hektar lavbundsjord og reducere udledningen af skadelige klimagasser med 0,27 millioner tons i 2030.

Tarjei Haaland, klima- og energipolitisk rådgiver i Greenpeace (+45 28 10 90 53), siger:

“Stor ros til Klimarådets rapport om udtagning af lavbundsjorde. Mens regeringen i Klimaprogrammet har nedjusteret hvor mange hektar lavbundsjord, som skal udtages, så har Klimarådet regnet på en udtagning af hele arealet af lavbundsjord på 171.000 hektar. Det viser tydeligt, at rådet mener, jordenes klimapotentiale skal udnyttes mest muligt”.

“Vi bakker kraftigt op om Klimarådets anbefaling om hurtigst muligt at indføre en gradvist stigende drivhusgas-afgift, der også skal gælde landbruget og lavbundsjordene. Rådet viser, at allerede ved en ganske lav afgift på 360-600 kroner per ton, vil det være økonomisk fordelagtigt for landmændene at udtage de fleste af Danmarks lavbundsjorde, så længe arealerne fortsat udløser landbrugsstøtte. På den måde sparer vi skatteborgerne for mange penge og udtager jordene efter ‘forureneren betaler’-princippet”.

“Hvis vi udtager alle Danmarks lavbundsjorde, bidrager det ifølge Klimarådet med 4,1 mio. tons CO2 – en femtedel af de reduktioner, vi skal have skabt frem mod 2030. Det er nok ikke praktisk muligt, men det viser, at potentialet er enormt, og det må og skal få regeringen til at opjustere sit mål for, hvor meget vi kan udtage. Minimum til de 100.000 hektar, som både Greenpeace, en række grønne organisationer og landbruget selv, mener er realistisk.”

“Udtagning af lavbundsjorde kan give et vigtigt bidrag til at indfri 70%-målet, men det kan ikke erstatte eller unødvendiggøre en markant reduktion af den animalske produktion. Det tror både Landbrug og Fødevarer og tilsyneladende også Klimarådet, at det kan. Men den animalske produktion står for 28% af Danmarks samlede drivhusgas-udledning og for 89% af udslippet fra landbruget – inklusive arealanvendelsen til foderdyrkning”.

“Greenpeace har længe kritiseret, at regeringen ville betale overpris for at købe lavbundsjordene fri. Vi er derfor opløftede over at læse i rapporten, at Klimarådet deler den kritik. Hvis ikke regeringen nu nedjusterer sin kompensation, vil landmænd, der med støttekroner i ryggen har opdyrket lavtydende, kulstofrige jorde med markante CO2-udslip til følge, blive betalt overpris for at ophøre med det. Med andre ord et omvendt ‘forureneren betaler’-princip”.

Baggrund: 

Greenpeace har dokumenteret, at en gradvis halvering af den animalske produktion betyder, at foderarealet kan halveres og dermed skaffe plads til skovrejsning, mere natur, mere plantemad til mennesker, plads til dansk proteinrig soja-erstatning og mere økologi. Det vil tilsammen lede til en reduktion i landbruget og lulucf-sektoren på 8,2 mio. tons CO2ækv i 2030.

Sammen med 5 andre grønne organisationer udgav vi onsdag den 18. november rapporten ‘Fra foder til føde’, hvor en række af ovenstående beregninger indgår i vores fælles vision for, hvordan Danmark når sit klimamål ved at blive førende inden for fremtidens fødevarer.