En ny rapport fra Klimarådet maler et fremtidsbillede af Danmark med vidtstrakte naturområder, urørte skove og liv i havet. Greenpeace mener, at det er en no-brainer.

Hvis vi følger Klimarådets vejledning, kan vi i fremtiden se frem til langt mere skov, natur og rekreative områder. Og det vil komme med mange positive effekter for både vandmiljø, klima og biodiversitet. © Will Rose / Greenpeace

Der er opløftende konklusioner at finde for den grønne omstilling i Klimarådets nye rapport “Danmarks fremtidige arealanvendelse”, der netop er udkommet. Klimarådet viser nemlig, at vi med en ny arealanvendelse i Danmark på én gang kan få livet tilbage i havet, kan få store sammenhængende naturområder og kan levere store klimareduktioner.

Konkret beregner Klimarådet, at vi ved at omlægge en tredjedel af landbrugsarealet til natur og skov kan opnå 30% beskyttet natur, god økologisk tilstand i havene og de nødvendige CO2-reduktioner, for at den danske arealanvendelse bliver klimaneutral.

Greenpeace er begejstret for rapporten og ser den som et tilbud, regeringen ikke kan afslå

“Rapporten er et wake-up-call til regeringen, som ellers har været helt visionsforladt. For Klimarådet kommer faktisk her med så godt et tilbud, at regeringen ikke bør kunne sige nej. De maler et fremtidsbillede af Danmark med vidtstrakte naturområder, urørte skove og liv i havet. Ved at omlægge landbrugsarealer til skov og natur vil vi både kunne få liv på land og til vands – og opnå enorme CO2-reduktioner. Alt for noget, der i det store billede er et småbeløb. Det er ærligt talt en no-brainer,” siger Greenpeace Danmarks kampagneleder for landbrug, natur og skov, Christian Fromberg.

Klimarådets rapport viser, at vi i fremtiden vil skulle omlægge mange marker til natur og skov. Marker som det på billedet, der ligger tæt på vandmiljø, er oplagte at omlægge for at reducere kvælstofforureningen. © Greenpeace

Prisen er ifølge Klimarådet “beskeden” sammenholdt med gevinsterne. Set alene i et klimaperspektiv vil omlægningen koste 409 kr. pr. ton. Det er markant billigere end de fleste andre klimatiltag, der er i spil. Men til den pris vil der i tillæg til klimaeffekten komme en masse andre positive effekter for både biodiversitet, vandmiljø og rekreative områder. 

“Alt for ofte hører vi, at der er konflikt mellem at redde vores natur og at handle på klimaet. Men Klimarådets rapport viser, at det er en totalt unødvendig konflikt. Den bedste løsning for vores biodiversitet og ødelagte hav, er også den bedste klimaløsning. Og løsningen er at skabe et grønnere landbrug, der fylder mindre og giver plads til langt mere natur,” siger Christian Fromberg.

Konklusionerne i Klimarådets nye rapport er i tråd med rapporten “Fra Foder til Føde”,som Greenpeace sammen med en række andre NGO’er udgav i efteråret. Begge rapporter viser en fremtid for arealanvendelsen i Danmark med et markant mindre areal til landbrugsproduktion og væsentlig mere plads til natur og biodiversitet. Rapporterne konkluderer også begge, at der er behov for hurtig handling for at opnå effekterne i tide, og at der er brug for en helhedsorienteret regulering af landbruget. 

Fakta: Seks centrale konklusioner i Klimarådets rapport: 

  1. Landbrugsarealet skal reduceres med en tredjedel for at give plads til bl.a. natur og skov. Fødevareindustriens økonomiske betydning behøver dog ikke nødvendigvis mindskes, hvis det lykkes at omstille og udvikle sektoren.
  2. Omkostningerne er beskedne sammenlignet med de store gevinster. Omlægningen koster 409 kr. per ton CO2, hvilket er billigere end de fleste andre klimatiltag, og oveni får vi også vidtstrakte naturområder samt livet tilbage i de danske farvande.
  3. Der er store synergier ved en koordineret indsats. F.eks. giver en kombineret indsats for biodiversitet og vand store klimagevinster som sideeffekt, og det er ovenikøbet markant billigere, end hvis vi forsøger at løse problemerne hver for sig.
  4. Klimaafgift er vigtigt instrument: En klimaafgift vil tilskynde til at ændre arealanvendelsen og gøre de arealændringer, som er skitseret i analysen, nemmere at opnå.
  5. Tidlig planlægning og igangsætning af indsatser er afgørende. Det gælder især skovrejsning og udtagning af kulstofrige jorder, som skal igangsættes hurtigt, for at de kan bidrage mest muligt til de fremtidige klimamål. 
  6. Der er behov for en målrettet regulering og udpegning af arealer, der tager hensyn til de geografisk specifikke mål. Tilskud og projekter skal understøtte dette.