Greenpeace er enige med mange af Klimarådets veje til at nå klimalovens 70%-mål i 2030. Nu skal de politiske forhandlinger og – ikke mindst – den reelle klimhanding begynde.
Klimarådet har netop offentliggjort sin længe ventede rapport. Den indeholder rådets anbefalinger til, hvordan Danmark kan reducere sine drivhusgasudledninger med 70% inden 2030. Udspillet er beskrevet i rapporten ‘Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion – retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark’.
Greenpeace er enig i det meste, men ikke alt.
Først og fremmest er det afgørende, at Klimarådet med et veldokumenteret spark bagi viser regeringen og Folketinget, at selv om man kan være uenige om vejen, så er det historisk stærke 70%-mål på ingen måde en utopi. Det er også afgørende, at de gør det klart, at der skal sættes ind overalt i samfundet, og at vi skal i gang nu.
I Greenpeace opfordrer vi på det kraftigste til, at politikerne lægger ud med at gennemføre Klimarådets foreslåede akutpakke, der blandt andet indeholder en reduktion af elvarmeafgiften og en plan for, hvordan vi får rejst Danmarks næste havvindmøllepark hurtigere end planlagt.
Derudover er vi glade for, at Klimarådet kommer med et seriøst bud på, hvordan en CO2-afgift skal se ud. Det har mange efterspurgt i lang tid. Nogle brokker sig over, at udspillet til afgiften er højt, men vi er nødt til at indstille os på, at den grønne omstilling kommer til at koste noget. Greenpeace tror, man kan lave afgiften utrolig klogt og på en måde, hvor man også hjælper industrien til at sikre den grønne omstilling.
Det vigtige er, at niveauet er rigtigt. Rådet foreslår 1500 kroner per ton drivhusgasser i 2030. Det niveau er faktisk lidt i underkanten, hvis man skal gå efter forureneren betaler-princippet, fordi vi ved, at skadevirkningerne ved udledningen af drivhusgasser er højere. Det gængse tal er 2.000-3.000 kr. per ton.
“Det er vigtigt og helt nødvendigt, at Klimarådet lægger vægt på en afgift på forurening. Det er i dag enten gratis eller alt for billigt at forurene. Vi bakker op om at reformere afgiftssystemet på klima- og energiområdet på en måde, hvor fokus lægges på drivhusgasser, og hvor en fremtidig, ensartet afgift får et væsentligt højere niveau end summen af de nuværende afgifter”, siger Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace.
Som sagt er der også fokuspunkter, vi i den grad savner i udspillet. Der står ganske enkelt for lidt om Danmarks massive kødproduktion. Den mener Greenpeace, at vi er nødt til at gribe ind overfor, når landbruget, som i dag står for en tredjedel af Danmarks udledning, skal i gang med at reducere massivt.
“Det er opløftende, at Klimarådet understreger, at forbrug og produktion af animalske fødevarer på globalt plan skal halveres i 2050. Men politikerne bør her gå længere end rådet, der ikke kommer med konkrete anbefalinger til, at den danske animalske produktion skal reduceres frem mod 2030. Danmark er det land i verden, der producerer mest kød per indbygger, og derfor er det helt oplagt, at vi er et af de første lande, der igangsætter den nødvendige reduktion”, siger Helene Hagel.
Søndag omtalte Politiken hovedtrækkene i Greenpeaces udspil til, hvordan vi når 70%-målet – det vigtigste tiltag er, at vi foreslår gradvist at halvere antallet af køer og svin frem mod 2030 og på den måde også kan frigiver landbrugsjord, hvor der i dag dyrkes foder, til natur, skov og plantebaserede fødevarer.
Det er ikke kun, når det kommer til kødproduktionen, at Greenpeace savner ambitioner for landbruget fra Klimarådets side:
“Klimarådets forslag til at udtage landbrugsjord for at skabe plads til ny natur og skov er unødigt beskedent. Rådet prioriterer desværre i første omgang CO2-lagringsteknologier højere end både udslips-reduktion fra en mindre animalsk produktion og CO2-optag fra en mere omfattende skovrejsning”, siger Helene Hagel.
Samlet set er vi dog opstemte over at læse Klimarådets rapport, som vi har ventet med spænding. Og vi er især positive over, at Klimarådet husker os alle på, at det ikke skal være muligt at kompensere for manglende klimahandling i Danmark ved at henvise til globalt rettede indsatser, der sænker den globale klimabelastning ved for eksempel at bygge nye vindmøller i Asien. Samtidig fastholder rådet, at vi i Danmark har et klimaansvar, der ligger ud over vores egne grænser.