Danmark overtræder både dansk og europæisk lovgivning ved at tillade, at der fremover må suges olie og gas op af Hejre-feltet i Nordsøen. Derfor har Kontra Advokater på vegne af Greenpeace klaget til Energiklagenævnet.
For en måned siden gav Danmark tilladelse til udbygning og drift af et nyt oliefelt i Nordsøen, Hejre-feltet. Men tilladelsen til at suge ny olie og gas op af den danske undergrund frem til 2047 er givet på et ulovligt grundlag. Det kan Greenpeace dokumentere, efter vi har haft advokatfirmaet Kontra Advokater til at undersøge de love og retlige forpligtelser, Danmark er underlagt på området.
På vegne af Greenpeace har Kontra Advokater derfor indsendt en klage til Energiklagenævnet, hvor de præciserer hvilke love, der er overtrådt.
“Mange har nu i mange måneder forsøgt at stoppe dette fuldstændigt uansvarlige projekt ved at appellere til regeringens sunde fornuft, men vi er ikke blevet hørt. Høringssvar, samråd, ministerspørgsmål, ministermøder, aktioner, debatindlæg. Intet har haft effekt. Derfor har vi nu indsendt en officiel klage over Hejre-tilladelsen til Energiklagenævnet, hvori vores advokater punkt for punkt redegør for, hvordan Energistyrelsen ved at godkende oliefeltet overtræder flere både danske og europæiske love,” siger klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, Helene Hagel.
Samtidig beder vi om, at klagen får opsættende virkning, forklarer Helene Hagel:
“Vi ved fra en aktindsigt, at INEOS her i sommeren 2024 træffer deres endelige investeringsbeslutning om at starte ny olieproduktion i Hejre-feltet. Hvis klagen får opsættende virkning, kan vi stoppe dette tidligt i processen. Jo længere INEOS kommer med udbygningen af feltet, og jo flere penge de investerer, jo sværere bliver det at stoppe. Det er derfor afgørende, at vi får Hejre-planerne stoppet, inden de for alvor kommer i gang.”
Ifølge Kontra Advokater er der tre væsentlige grunde til at tilladelsen er ulovlig:
1. Miljøkonsekvensrapporten for feltet er mangelfuld
Før et nyt olie- eller gasfelt kan blive godkendt, skal selskabet bag udfærdige en rapport, der udspecificerer hvilke konsekvenser, det i givet fald kan få for miljøet. Men INEOS’ miljøkonsekvensrapport for Hejre-feltet mangler helt en konsekvensberegning for de klimapåvirkninger, det vil have, når den olie og gas, der suges op af Hejre-feltet, afbrændes – de såkaldte Scope 3 emissioner.
Det er kun de direkte miljøkonsekvenser, der er forbundet med selve udbygningen, indvindingen og afviklingen af feltet, der er vurderet. Men det er en overtrædelse af både miljøvurderingsloven og den underliggende EU-ret. For ifølge både miljøvurderingslovens § 20 og VVM-direktivets artikel 5, skal indirekte effekter af et projekt også miljøvurderes før en godkendelse.
Den konklusion er både den norske Højesteret og Tingretten i Oslo også kommet frem til i en dom fra 18. januar 2024. Her blev en godkendelse af udbygning og drift af tre oliefelter i norsk farvand erklæret ugyldige i en dom, der tydeligt slår fast, at også scope 3 emissioner er omfattet af miljøvurderingspligten. Dommen fik ligeledes opsættende virkning.
“Den norske dom er baseret på de samme EU-regler som den danske miljøvurderingslov, og argumenterne og præmisserne for den norske praksis er derfor også relevante i en dansk sammenhæng,”
siger advokat ved Kontra Advokater, Nikolaj Nielsen og tilføjer:
“De væsentligste indirekte miljø- og klimaskadelige effekter af udbygningen og driften af Hejre-feltet, nemlig den udledning af drivhusgasser, som indvinding og afbrænding af de fossile brændstoffer fra feltet vil medføre, har ikke været vurderet forud for godkendelsen. Det skulle de have været. Derfor er Energistyrelsens godkendelse af Hejre-feltet klart ulovlig.”
2. Den strategiske miljøvurdering for Nordsøen er ikke blevet revideret siden 2012 og er ikke længere dækkende
Ifølge miljøvurderingsloven skal der foretages en strategisk miljøvurdering, inden der kan vedtages en ny plan for indvinding af olie og gas i Nordsøen. Den nuværende vurdering for Nordsøen stammer fra 2012. Siden da er rammerne for indvinding af olie og gas i den danske del af Nordsøen blevet ændret en række gange. Senest skulle den strategiske miljøvurdering dog have været opdateret i forbindelse med vedtagelsen af Nordsøaftalen i 2020, hvor vi fik 2050 som slutdato for al olie- og gasindvinding i den danske del af Nordsøen, samt et stop for statslige udbudsrunder af nye licenser.
At den gældende strategiske miljøvurdering ikke længere er dækkende, påpegede Kontra Advokater også overfor Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i forbindelse med miniudbudsrunden af gasfeltet Elly-Luke i efteråret 2023. Til det svarede ministeriet i november 2023, at det ikke vurderede, at en strategisk miljøvurdering af Nordsøaftalen var nødvendig. Det er dog ikke korrekt. Ifølge miljøvurderingsloven er Nordsøaftalen nemlig en plan, fordi det er en aftale, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter i Nordsøen, og fordi aftalen gennemføres ved lov.
“Netop det, at Nordsøaftalen blev gennemført ved lov, er helt afgørende. Det betyder nemlig, at der skulle have været gennemføre en strategisk miljøvurderingsproces inden vedtagelsen. Det er ikke sket. Der findes altså pt ikke en strategisk miljøvurdering, der lever op til kravene i miljøvurderingsloven. Før sådan en er udført, kan der derfor heller ikke gives en gyldig godkendelse til udbygning og drift af Hejre-feltet, og derfor er Energistyrelsens godkendelse af Hejre-feltet også på dette punkt ulovlig,” siger Nikolaj Nielsen.
3. Godkendelsen af et nyt oliefelt er i strid med klimaloven og Parismålsætningen
Ifølge den danske klimalov fra 2020 er den til enhver tid siddende regering forpligtet til at undlade at iværksætte initiativer, som er uforenelige med 1,5 gradersmålet.
Der er som bekendt solid videnskabelig dokumentation for, at det ikke er muligt at opfylde
Parismålsætningen og samtidig udvikle nye olie- og gasfelter med yderligere drivhusgasudledning over de kommende årtier til følge. Godkendelsen af Hejre-feltet er derfor efter alt at dømme i modstrid med klimaloven, hvilket betyder, at tilladelsen også af den grund er ulovlig.
“Planerne om at udvikle et nyt oliefelt, der kan producere fra 2027, er ikke kun helt på månen rent klimavidenskabeligt, etisk og politisk. Det er decideret ulovligt. Regeringen turnerer verden rundt og beder andre lande stoppe jagten efter nye fossile brændsler. Vi står på klimatopmøde efter klimatopmøde og opfordrer hele verden til at udfase den fossile produktion. Men herhjemme undlader regeringen at følge den samme filosofi og gøre det eneste rigtige og stoppe planerne om at åbne nye oliefelter. Fordi, de mener, det er en administrativ beslutning. Den begrundelse for at kaste mere benzin på bålet er meget svær at få til at give mening. Hvordan skal jeg forklare for mine børn at det bare var en “administrativ beslutning”, når de om tyve år kræver svar på, hvordan i alverden vi kunne åbne nye oliefelter i 2024, hvor vi udmærket vidste, at det ville slå endnu flere mennesker ihjel?”, siger Helene Hagel, og fortsætter:
“Vi vil alle gerne have en sikker og grøn fremtid. En fremtid uden klimakollaps, uden ekstremt vejr, uden kaos og konflikt. Hvis vi skal skabe den fremtid, skal vi stoppe jagten efter ny olie og gas og udfase den fossile produktion. Det ved regeringen godt. De ved lige såvel som os, at der ikke findes et eneste CO2-budget, der tillader, at vi åbner nye olie- og gasfelter. I stedet for at åbne nye oliefelter bør regeringen arbejde for det, vi alle gerne vil have: en verden fri for klimakrise. En verden, hvor vi kan leve i tryghed og sikkerhed, og hvor vi overholder de aftaler, vi har lavet med hinanden og lytter til klimavidenskaben.
“Jeg er da lidt ked af, at det ser ud til, at vi nu må stoppe nye oliefelter juridisk. Jeg ville ønske, de ansvarlige politikere lyttede til fornuft, videnskab og gode argumenter. Men når det nu engang ikke forholder sig sådan, er jeg glad for, at vi har sådan en stærk sag med juraen på vores side,” afslutter Helene Hagel.
