Stigsnæs den 26. juni – Politiet har efter fem timer afbrudt den fredelige protest mod et kemikalieskib ud for Agersø i Storebælt. Protesten skulle forhindre tankeren i at aflevere op til 5.700 ton giftigt spildevand fra Norge, som efter behandling på RGS Nordics rensningsanlæg i Stigsnæs skulle udledes i det sårbare Agersø Sund.


Aktionen begyndte til middag, da kemikalietankeren ankrede op tæt ved RGS Nordic, mens det stod i kø for at komme ind til terminalen. Greenpeace-aktivisterne fra Norge, Danmark og Tyskland var fordelt på to gummibåde. Gummibådene satte bannere med magneter på tankskibet og fastlåste sig til tankerens ankerkæde, hvilket forhindrede kemikalietankeren i at lette anker. Efter godt fem timers aktion ankom politiet og stoppede aktionen. Alle aktivister er arresteret.

Klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace Danmark, Helene Hagel:

“De fire modige aktivister var her på vegne af de lokale mennesker, der har kæmpet i årevis for politisk handling, mens importen af giftigt spildevand bare fortsætter og fortsætter og først har udsigt til at stoppe om 2,5 år. Dette har stået på i 25 år. Det sårbare Agersø Sund tåler ikke en dråbe gift mere og al import af det giftige spildevand må stoppe øjeblikkeligt.”

“Når dem, der har muligheden for at stoppe denne miljøkatastrofe ikke vil påtage sig ansvaret og gøre det nødvendige, må vi lægge os fysisk i vejen. Vi vil ikke have flere kemikalietankere til Danmark. Nu er aktivisterne blevet arresteret og fjernet af politiet, men vi fortsætter vores arbejde med at få det her stoppet – på alle de måder, vi kan. Vi bliver ved indtil Magnus Heunicke beskytter Agersø Sund og alt sårbart dansk hav.”

SLUT

Tidligere pressemeddelelser om aktionen:

1: Lige nu: Greenpeace blokerer tankskib med norsk oliespildevand

2:  Hårdt vejr har afbrudt norsk Greenpeace-aktion mod skib med oliespildevand med kurs mod Danmark – kun Magnus Heunicke kan nu stoppe det

3 : UPDATE: Greenpeace blokerer på 14. time oliespildevand på vej til udledning i Danmark 

4: Lige nu: Greenpeace i Norge i aktion mod oliespildevand på vej til udledning i Danmark

5: Liveblog: Aktion mod norsk oliespildevand på vej til Danmark

Foto og Video:

Billedmateriale fra aktionerne i både Norge og Danmark kan hentes HER. Materialet kan bruges frit, blot det krediteres.

Kontakt:

Talsperson:

Helene Hagel, klima- og miljøpolitisk leder, Greenpeace Danmark

Tlf.: +45 26113951, mail: [email protected] 

For mere information:

Rikke Agerbæk, Presseansvarlig, Greenpeace Danmark

Tlf: +45 24214530, mail: [email protected]