Netop nu er op mod 100.000 tons russisk råolie på vej mod dansk farvand i en ældgammel nedslidt olietanker. Med sig bringer tankskibet desuden truslen om en kæmpe miljøkatastrofe, mens de danske myndigheder sidder på hænderne.
Olietankeren Robon er netop afsejlet fra Rusland lastet med råolie og med kurs mod Danmark. Den 243m lange tanker blev søsat i 1997 og er med sine mere end 26 år usædvanligt gammel. Går det rigtig galt for den udtærede olietanker, når den passerer gennem det snævre og stærkt trafikerede Storebælt, er der stor risiko for en enorm miljøkatastrofe.
Hvad er en skyggeflåde?
Robon tilhører den såkaldte skyggeflåde af stærkt tvivlsomme olietankere, der er eksploderet i omfang siden Vesten vedtog sanktioner mod eksport og fragt af russisk olie. Grundtanken i sanktionerne er, at olien fortsat skal flyde til verdensmarkedet, men at Rusland ikke må tjene for mange penge på den. Derfor er der lagt et prisloft på, så vestlige selskaber siden december 2022 ikke har måttet transportere eller forsikre russisk olie, der er handlet til over prisloftet.
Resultatet har været en eksplosion i opkøbet af udslidte olietankere, der normalt ville have været solgt til skrot. Fænomenet er også kendt fra andre sanktionsramte lande som Iran og Venezuela.
Opskrift på en katastrofe
Danmark har en nøglerolle i sagen, fordi en stor del af den russiske olie kun kan eksporteres med skib fra olieterminaler i Østersøen ved Ust-Luga, Primorsk og Sankt Petersborg. Derfor bliver der fragtet enorme mængder olie gennem dansk farvand, der som bekendt er den eneste adgang til verdenshavene. Det er der ikke noget nyt i.
Det nye er, at transporten i langt større omfang sker med de udslidte olietankere, og altså resulterer i en langt større fare for olieforurening i havet.
For akkurat som en gammel bil, så er en gammel olietanker oftere i tekniske og mekaniske problemer. Og med de snævre og lavvandede danske farvande og i tæt trafik med de ca. 70.000 andre skibe, der sejler gennem Storebælt og Øresund hvert år, så er opskriften på en katastrofe på plads.
Ukendt ejer og uigennemskuelig forsikring
Robon bliver ofte fremhævet som et skoleeksempel på en olietanker tilhørende skyggeflåden. Skibet er registreret i Cameroun, der som flagstat er kendt for sine lempelige regler. Den oplyste ejer af olietankeren er Crystal Crest Corporation, der er hjemmehørende på Seychellerne, men den egentlige ejer er ukendt. Skibets forsikringsforhold er ligeledes uigennemskuelige. I første omgang har skibet sat Gibraltar som destination, men her ender olien højst sandsynligt ikke, og misvisende signaler om route og destination er velkendte tricks for skyggeflåden.
Det er ikke første gang, at Robon sejler gennem dansk farvand lastet med russisk olie. Skibet passerede senest igennem vores smukke, men snævre farvand tilbage i marts 2023 uden indgriben fra danske myndigheder.
For et halvt år siden, i oktober 2023, blev opmærksomheden for alvor rettet mod Robon, da skibet i et trafikeret område i Det Indiske Ocean gik i stå og drev rundt i to dage uden at kunne navigere. Hvis noget lignende skulle ske i Danmark, kan det meget vel ende grueligt galt.
Flere gamle tankskibe med kurs mod Danmark
En anden olietanker, Blue Sun, er netop sejlet fra olieterminalen Primorsk i Rusland, og har ligeledes kurs mod Danmark. Det er heller ikke første gang, at den 19 år gamle tanker sejler gennem vores farvande. I marts 2023 tiltrak Blue Sun sig ligeledes international opmærksomhed, da skibet gik i stå ud for Gibraltar, da mandskabet skulle skifte brændstof. Redningsfartøjet rapporterede om usædvanlig røgudvikling, men efter godt to timer fik mandskabet startet motoren igen, og skibet satte kurs mod Østersøen.
Robon og Blue Sun’s returnering til Danmark vækker mørke minder om oliekatastrofen, der indtraf med olietankeren Prestige i 2002. Efter at have tanket 77.000 tons tung olie i Sankt Petersborg, navigerede den 26 år gamle og nedslidte olietanker gennem Østersøen og ud gennem dansk farvand til Atlanterhavet. I et stormvejr ud for den Spanske kyst gik der hul på skroget, og skibet sank i sidste ende og spildte mere end 50.000 tons olie, hvilket medførte en økologisk katastrofe for havmiljøet og mere end 2.000 km kystlinje.
Pablo, en anden notorisk olietanker i skyggeflåden, blev i maj 2023 ramt af en række eksplosioner, der sprængte hele dækket af og dræbte tre besætningsmedlemmer. Ulykken fandt sted ud for Malaysias kyst og efterfølgende skyllede tung olie (brændstof fra skibet) op på kysten. Skibet er bygget i 1997 akkurat som førnævnte Robon og både ejer- og forsikringsforhold er ukendte. Det lykkedes aldrig de malaysiske myndigheder at finde ejeren, og Pablo blev i januar slæbt til Indonesien for ophugning.
Olieudslip er gift for havmiljøet
Tankskibet Robon kan transportere, hvad der svarer til over 100.000 tons råolie, og slipper blot en mindre del ud vil det få alvorlige konsekvenser. Råolie er særdeles giftigt og skadeligt for både mennesker og natur. Olien indeholder flere kræftfremkaldende stoffer og sundhedsskadelige tungmetaller, og derfor vil et større olieudslip, der fedter danske strande og kyster ind, være direkte farligt.
Den danske havnatur vil blive særligt hårdt ramt. For sæler der kommer i kontakt med olien kan pelsen miste sin vandafvisende effekt og isolerende funktion, hvilket betyder at havpattedyret dør af kulde. Det samme gælder for fugle, der kommer i kontakt med olien. Delfiner, marsvin og andre hvaler risikerer at indånde olien, hvilket både kan være direkte dødelig, men også kan skade lunger, immunforsvar og evnen til reproduktion. For fisk og plankton kan der ligeledes være store negative konsekvenser.
Sidst men ikke mindst vil en oprydning efter en sådan katastrofe være overordentlig vanskelig, og på grund af skibets ukendte ejerforhold og tvivlsomme forsikring, vil regningen for oprydningen med alt sandsynlighed tilfalde skatteyderne i Danmark.
Behov for dansk indgriben mod uforsvarlige olietankere
For at øge sejlsikkerheden i danske farvande tilbyder Danmark lodservice til gennemsejlende olietankere. Efter ulykken med Prestige i 2002 kom der ekstra fokus på lodsernes indberetningspligt i forhold til skibe med sikkerhedsmangler, herunder observationer af noget der er kritisk for sejlsikkerheden og miljøet. Spørgsmålet er, om der med den øget trafik af nedslidte olietankere gennem dansk farvand ligeledes er sket en øget indberetning fra lodserne, og hvilke konsekvenser eventuelle indberetninger har haft.
Samtidig gælder det, at nogle olietankere helt undlader at tage lods ombord. Det mindsker sejlsikkerheden i sig selv, og gøres tilmed endnu værre af, at nogle af olietankerne i skyggeflåden har meget begrænset lokalkendskab til danske farvande.
I slutningen af januar afgav Rigsrevisionen desuden en beretning, der kritiserede det danske miljøberedskab, til at bekæmpe olie- og kemikalieforurening.
I det hele taget er det uvist, hvordan de danske myndigheder håndterer situationen, men den tilspidsede situation og øgede fare for det danske havmiljø kalder utvivlsomt på et modsvar.
På den korte bane må de danske myndigheder gribe ind overfor olietankere, der sejler gennem vores farvande i uforsvarlig stand og sikre beskyttelsen af vores havmiljø og sejlsikkerheden generelt.
På den længere bane er det dog en opgave, der rækker langt ud over Danmarks grænser. De store geopolitiske konflikter, som skyggeflåden er en del af, muliggøres blandt andet af vores fortsatte afhængighed af olie og andre fossile brændstoffer. En hastig udfasning af vores forbrug af olie vil derfor tjene flere gode formål.
