Det er ikke kun mit køleskab, der bliver fyldt efter en tur i supermarkedet. Spanden med plastikaffald, der står i hjørnet af køkkenet, bugner ligefrem. Som ugen går, vokser mængden af plastik bare. Plastik, som er fremstillet med det ene formål at holde en bestemt fødevare frisk og adskilt fra andre fødevarer i få dage for så at blive kaseret.
Vi lever i en plastikalder
Der er plastik overalt i vores hverdag. Det er næsten umuligt at undgå at forbruge det, og det kan være svært at forestille sig, at vi kan klare os uden. Men faktisk er det ikke mere end omkring 70 år siden, at plastikemballage, beregnet til engangsbrug, gjorde sin entré i vores hverdag.
Ifølge en rapport fra plastikindustrien fra 2016 er plastikproduktionen siden 1950 vokset fra 1,5 til 330 millioner ton om året. Op til i dag er der blevet produceret omkring 9 milliarder ton plastik. En ”global succeshistorie” for plastikindustrien, men en dødbringende katastrofe for Jordens hårdt belastede økosystemer og for alle andre arter end mennesket.
En gruppe amerikanske forskere skriver i Science Advances, at kun 9% af plastikken er blevet genbrugt. 12% er blevet brændt og har forurenet luften med giftige gasser. Resten er blevet i miljøet.
Hvis den nuværende produktion og affaldsbehandling fortsætter uændret, vil der i 2050 være 12 milliarder ton plastik på lossepladser og i naturen. De mest anvendte plastiktyper nedbrydes ikke naturligt, og derfor ophober de sig som permanent forurening i Jordens økosystemer.
Kunstinstallation på stranden syd for Manila i Filippinerne af en strandet hval, der er blevet kvalt af plastik.
Havene kvæles
Der er i dag plastik i alle have i verden. Hvert år havner 8 millioner ton plastik i havet. Det svarer til, at der hvert minut dumpes, hvad der svarer til et fuldt lad på en lastbil, direkte i havet. Plastikken transporteres med havstrømmene og spredes overalt. Den nedbrydes langsomt til mindre dele og gør havet til en giftig suppe fuld af plastikstykker.
World Economic Forum udgav sidste år en rapport, der forudser, at hvis det fortsætter, vil der i 2050 være mere plastik end fisk i havene (målt på vægt). Problemets omfang er så voldsomt, at det næsten ikke er til at begribe.
90% af alle havfugle har i dag plastik i deres maver, og små stykker mikroplast findes i stadig større mængder i fisk, muslinger og endda helt små plankton. Det anslås, at omkring en million havfugle og 100.000 havpattedyr dør hvert år af at spise plastik eller blive filtret ind i efterladte fiskenet eller andet plastikaffald.
Selv store dyr som hvaler er truet af plastikforureningen. Man har fundet plast i maverne hos halvdelen af alle hvalarter. Et af de mest tragiske eksempler er den småhovedede hval, der i februar strandede tæt på Bergen i Norge. Den var syg, og man blev nødt til at aflive den. Da forskere senere åbnede dens mave for at undersøge, hvad den fejlede, fik de et chok. Hvalens mave var fyldt med plastik, mens dens tarme var helt tomme. 30 plastikposer og store mængder mikroplast havde skabt en prop i dens næringssystem, så hvalen langsomt og smertefuldt sultede ihjel.
Kampagnematerialer til at lægge pres på Coca Cola for at tage ansvar for de anslået 110 milliarder plastikflasker, som virksomheden sender på markedet hvert år.
Løsningen er indlysende men ubekvem
Der skal en omfattende indsats til, hvis plastikforureningen ikke skal fortsætte med at kvæle vores havmiljø. Løsningerne findes, men de kræver, at vi ændrer vores livsstil, og at virksomhederne tager ansvar for de produkter, de fremstiller og sender på markedet. Og de kræver, at regeringer verden over begynder at stille krav til de virksomheder, der fremstiller eller bruger plastik i deres produkter og emballage, for at de skal tage ansvar for at genbruge 100% af den plastik, de sender på markedet.
Nogle lande (som bl.a. Danmark) har allerede pantsystemer, der omfatter en lang række plastikflasker – men desværre ikke alle. Det er dog langt fra tilfældet i alle lande. Hvert år produceres der omkring 600 milliarder plastikflasker. Næsten halvdelen smides ud efter kun at være brugt én gang.
Hvis vi skal løse problemet, er vi nødt til at tage fat ved dets rod. I Greenpeace har vi valgt at starte med verdens seks største læskedrikproducenter, der tilsammen producerer over 2 millioner ton plastikflasker om året.
Vi vil have virksomhederne til at tage ansvar for, hvad deres produktion gør ved vores havmiljø. I øjeblikket lægger vi pres på Coca Cola for at vise lederskab. Vi opfordrer Coca Cola til hurtigst muligt at omstille til kun at producere flasker, der kan genanvendes, og til at tage ansvar for at genanvende dem.
Som verdens største producent af læskedrikke kan Coca Cola gøre en kolossal forskel for vores smukke og livsvigtige oceaner.
3 måder hvorpå du kan hjælpe
- Du kan skrive under og hjælpe med at lægge pres på Coca Cola her.
- Du kan give et bidrag til vores arbejde for at beskytte havene mod plastikforurening her.
- Sig nej tak til engangsplastik, når det er muligt. Sorter dit affald og aflever plastik til genbrug. Sørge for altid at aflevere pantflasker i supermarkedet.
