Manganknold fra dybhavet. Disse kan variere i størrelse fra nogle få millimeter til omkring 20 centimeter. Typisk er de er på størrelse med en kartoffel. Der er stor økonomisk interesse for manganknoldene, da de indeholder mange metaller som kobber, lithium, titan og sjældne jordarter, der bruges i moderne teknologi som smartphones, bærbare computere og fladskærms-tv’er.

Har du hørt at, Den Internationale Havbundsmyndighed (ISA) I øjeblikket forhandler om, hvorvidt de vil tillade dybhavsminedrift i dele af havet uden for et enkelt lands jurisdiktion? 

Norge har åbnet op for minedrift på havbunden i Arktis, og det kan være med til at fremskynde godkendelser i andre lande uden at tage hensyn til konsekvenserne for dybhavet.

En banebrydende opdagelse – manganknolde producerer ilt

En gruppe forskere har fundet metalrige knolde, der udleder ilt på bunden af dybhavet helt uden fotosyntese. Det er aldrig før set. I årevis har vi troet, at halvdelen af ​​den ilt, vi indånder, kommer fra havet og udelukkende blev skabt af marine planter gennem fotosyntese – hvilket kræver sollys. 

Men i tusindvis af meters dybde, hvor intet sollys kan trænge igennem, ser det ud til, at ilten er produceret af naturligt forekommende metalrige knolde, som spalter havvand – H2O – til brint og ilt.

Knoldene er de samme, som mineindustrien er interesserede i at udvinde.

Endnu en gang bliver det tydeligt, hvor lidt viden vi har om dybhavets enestående økosystemer. 

Vi skal vide mere om, hvad vi risikerer at miste, og dette nye fund understøtter blot vigtigheden af et stop for dybhavsminer. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at forhindre mineselskaber i at sætte deres kløer i disse unikke økosystemer.

Ny kilde til ilt udfordrer alt hvad vi ved

Denne opdagelse kan udfordre alt, hvad vi ved om oxygen, og hvordan liv skabes på Jorden. Over halvdelen af havdybets biodiversitet og økosystemer lever på knoldenes rå overflader, og vi skal vide mere om deres behov for ilten, siger forskerne. Viser det sig at ilten har stor betydning for havets økosystemer, kan minedrift efter de metalholdige knolde være en katastrofe.

Der er allerede overvældende beviser der påpeger at dybhavsminedrift vil ødelægge økosystemer, vi knap nok forstår, siger professor Murray Roberts, Havbiolog ved University of Edinburgh.

– Knudefelterne dækker så store dele af kloden, at det vil være vanvid at gå videre med minedrift på havbunden vel vidende, at de kan være en væsentlig kilde til iltproduktion, siger han. Vi mangler stadig en omfattende forståelse, ikke kun af den biologiske mangfoldighed, men også af de komplekse økologiske funktioner, de omfatter. 

Læs også Greenpeace ekspedition til Arktis for at undersøge livet i dybhavet

800 forskere har skrevet under på at standse minedrift på havbunden

I januar 2024 har et flertal i Stortinget i Norge givet grønt lys til at søge efter og udvinde eftertragtede mineraler på dybhavsbunden i Arktis. I internationalt farvand er der processer i gang, der kan ende med, at minedrift på havbunden tillades.

Advarsler fra FN’s miljøprogram, World Economic Forum, International Ocean Panel Norway og et kollektivt forskningsmiljø, herunder Miljøstyrelsen og Havforskningsinstituttet i Norge bliver ignoreret.[ss2] Derudover har over 800 forskere og eksperter advaret om, at industrien kan forårsage uoprettelig skade på havbunden og livet i dybhavet. De beder indtrængende om en pause i minedriften, når Den Internationale Havbundsmyndighed mødes i Jamaica for at blive enige om mineindustriens fremtid. 

Greenpeace har længe kæmpet for at stoppe dybhavsminedrift i at starte og de kommende måneder vil vi fokusere endnu mere på vores arbejde for at stoppe minedrift på havbunden, og vi vil holde dig opdateret om andre måder, du kan involvere dig på. 

Stop minedrift på havbunden, før det er for sent

Dybhavsminedrift truer livet i havet. Den gode nyhed er, at vi har mulighed for at stoppe denne destruktive industri, før det er for sent.

Vær med