Mikroperler fra en lang række forbrugsprodukter er en af de hurtigst voksende forureningskilder i havene – og de kan sagtens undgås. Der er først og fremmest brug for et politisk forbud.
Mikroperler – hvad kan de egentlig skade?
Som med én dråbe i havet har de begrænset betydning alene, men når de er mange, og dråberne i det her tilfælde er af plastik, så er de voldsomt ødelæggende.
De såkaldte mikroperler er i dag en af de hurtigst voksende kilder til forurening i havene, der udgør en væsentlig del af den samlede mikroplastik, der ledes ud i havene og fødekæden, så især fisk og havdyr bliver syge og bogstavelig talt får fyldt mavesækkene, inden de lander på spisetallerkener i Danmark og resten af verden. Velbekomme!
Som forbruger kender du dem formentlig som de bittesmå, farvede partikler i fx tandpasta og shampoo samt en lang række pleje- og kosmetikprodukter. Selv om mikroperlerne er stærkt forurenende, så fortsætter en lang række globale brands med at hælde dem på tuber og flasker med lovprisninger om, at produkterne bl.a. garanterer forbrugerne en skøn skrubbende effekt.
Små djævle der farer direkte i havet
Nogle selskaber forsøger at booste brandværdien ved at reklamere for, hvor effektivt mikropartiklerne kan skrubbe fx. hudceller væk som del af den personlige pleje, mens andre går mere stille med dørene. Forståeligt nok.
En enkelt flaske ansigtsvask kan indeholde op til 360.000 mikroperler, så det betyder at forbrugerne uforvarende dagligt kommer til at lede dem ud i miljøet. Det store problem ved mikroperlerne er, at de ikke kan filtreres i rensningsanlæggene, så de farer direkte ud i vandløb, søer og have – og da produkterne sælges globalt, så er problemet globalt.
En anden djævlefaktor, der gør, at mikroperlerne aldrig kommer på havenes liste over gode venner, er, at at de både suger giftige kemikalier til sig, ligesom de udledes i vandet.
Se mere i vidoen her:
USA forbyder mikroperler fra 2017 – Danmark og EU må følge trop
Andre brands viser, at de sagtens kan producere med alternative løsninger, så konklusionen må være, at mange fortsætter med mikropeler simpelthen, fordi de kan. Problemet er, at producenterne gør det med overlæg og kan vælge at lade være.
Det ser vi i USA, der har truffet en politisk beslutning om helt at forbyde brugen af mikroperler i forbrugsprodukter fra januar 2017. Greenpeace lægger pres på, at Danmark og resten af verden går samme vej. Alternativet – at fortsætte med at sende mikroperlerne i havene via forbrugernes hænder – er uanstændigt. Overfor miljøet og forbrugerne.
FAKTA
Hvad er mikroperler?
Mikroperler er plastikpartikler, der ofte giver en skrubbende effekt i mange produkter. De findes typisk i tandpasta, ansigtsvask og plejeprodukter.
Del af den samlende mængde “mikroplastik”, der dækker over alle typer plastikrester under 1 mm.
Hvad er de største problemer?
Mikroperler er en af de hurtigst voksende foureningskilder i havene.
Plastikdelene er så små, at de passerer direkte gennem rensningsanlæggene, så de forurener havene, fisk og dyr og bevæger sig op i fødekæden.
Fisk og dyr forveksler mikroperlerne og mikroplastik med føde.
Hvad er løsningerne?
Den vigtigste løsning, som Greenpeace kæmper for, er at indføre forbud mod at bruge mikroperler.
Hvad kan du gøre for at undgå mikroperler?
Se efter varer, der er 100% fri for mikroperler. Oversigt over plejeprodukter her. I Danmark har bl.a. Urtekram og Weleda den garanti. Find råd hos Beat the Microbead.
Se varedeklarationen plejeprodukter, og hvsis der er listet stoffer som Polyethylene og Nylon, så kan der mikroplastik i indholdet.
Hvis du skal købe et produkt med skrubbemiddel i, så undersøg, om det indeholder salt eller sukker. Er det ikke tilfældet, kan produktet være baseret på et syntetisk stof.
Kilder: Greenpeace, www.beatthemicrobead.org, www.ecolabel.dk, samvirke.dk