Fiskeri Tidende, udgivet af Danmarks Fiskeriforening PO, har i en række artikler rettet kritik af vores Fair Fiskeri-kampagne og især rapporten, der bruger den danske trawler Kingfisher som eksempel på en monsterbåd, der fisker destruktivt.

Greenpeace er ikke én af gang blevet kontaktet for at få mulighed for at svare på kritikken. Derfor har jeg skrevet dette indlæg der blev bragt i Fiskeritidende lørdag den 22. november. Her uddyber jeg, hvorfor Greenpeace mener at Kingfisher er en monsterbåd, og et resultatet af en fejlslået fiskeripolitik, der er godt på vej til at sende det naturskånsomme fiskeri til de evige jagtmarker.

Kingfisher, her i havn i Thyborøn, har en væsentlig del af torskekvoten i Nordsøen, hvor bestanden er overfisket, og dermed medvirker fartøjet til et overfiskeri. Fiskeri Tidende har skrevet en del om, at vi anklager ejeren for ulovligheder. Det har vi intet sagt om, men vi siger til gengæld, at det er ubæredygtigt og destruktivt, når fartøjet fisker på en overfisket bestand.

Greenpeaces rapport om monsterbåde fik i forrige uges Fiskeritidende en del dækning. I rapporten har Greenpeace udarbejdet en liste med de 20 fartøjer, fordi de fartøjer er symptomatiske for en fiskeriregulering, der har slået fejl i EU, i Danmark og globalt. Store fartøjer, der fisker med ødelæggende fangstmetoder, favoriseres på bekostning af naturen i havet og det naturskånsomme fiskeri.

Vi fremhæver også som et af de 20 fartøjer bundtrawleren Kingfisher, som et af de 20 eksempler på det skadelige fiskeri – den kritik fastholder vi.

Fiskeritidende skriver, at vi er gal på den, da vi skrev, at Kingfisher har fisket næsten 8% af den danske torskekvote i Nordsøen i 2013. Vi beklager fejlen.

Det korrekte tal er 6,4 procent.

Kingfisher landede i 2013 7,7 % af de registrerede danske FKA-landinger af torsk fra Nordsøen.

Overfiskeri

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Kingfisher bidrager til overfiskeri på torsk, men flere har misforstået, hvad Greenpeace mener med at overfiske.

Lad mig slå en ting helt fast: Hvis Greenpeace havde bevis for, at fartøjer i den danske flåde fiskede ulovligt, så ville det være en sag for politiet. Termen overfiskeri bruges generelt om bestande, hvor der fiskes mere, end der er bæredygtigt.

For eksempel skriver EU-Kommissionen i sin meddelelse for fiskerimuligheder for 2015 (ikke gældende for de pelagiske bestande), at: ” Sej, rødspætte, kuller og jomfruhummer i Skagerrak og Fladen Grund befiskes på niveauer, der er i overensstemmelse med MSY.

Alle andre bestande er enten overfiskede, eller deres tilstand kendes ikke”. Så overfisket, eller overfiskeri, er altså ikke kun knyttet til, at man holder sig inden for sine kvoter, men også for hvordan en bestand fiskes.

Det er, hvad vores rapport kritiserer. Vi har hverken skrevet eller haft til hensigt at insinuere, at Kingfisher har foretaget sig noget ulovligt.

Bundtrawlsfiskeri

Vi har ifølge Kingfishers ejer taget “det forkerte skib ud”. Det mener vi ikke, vi har! I en rapport fra DTU Aqua fremgår det, at bundtrawlfiskeri efter bl. a. torsk rangerer højt i forhold til påvirkningen af naturen i havet. Det gør de pga. bundkontakt, bifangst og udsmid. Bundtrawlsfiskeriet er af Miljøministeriet vurderet til at være en hovedårsag til, at Danmark ikke kan leve op til EU-forpligtigelsen om ” god miljøtilstand” i vores havområder.

I 2011 vurderede DTU Aqua, at bundtrawlerne medfører 10 gange mere udsmid end passive redskaber.

Kingfisher er et af Danmarks største konsumfartøjer med en betydelig torskefangst.

Udsmid

I Fiskeritidende påstås det, at Kingfisher næsten ikke har noget udsmid og bifangst. Hvis Kingfisher skiller sig ud med lave mængder bifangst og udsmid, er det kun glædeligt.

Jeg vil da opfordre Kingfishers ejere til at dele tallene.

Ifølge Fødevareministeriet kræver landingsforpligtigelsen en stor omstilling af dansk fiskeri. Så stor, at der er afsat hele 40 millioner kr. til blandt andet at bygge fartøjer om, så udsmidet nu kan opbevares ombord.

NaturErhvervsstyrelsen bestiller rapporter, der skal afdække, hvad man kan bruge denne ” nye” udsmidsressource til, og Dan Jørgensen (S) skrev for nylig i en pressemeddelelse (i forbindelse med aftalen om EU’s hav og fiskerifond), at der skal sættes ” turbo på udviklingen af bedre redskaber, så fiskerne kan målrette deres fiskeri”.

Det kan synes underligt, at Fødevareministeriet mener, at indførelsen af landingsforpligtelsen kræver en stor omstilling i dansk fiskeri, hvis Danmarks største konsumfartøj ikke har problemer med udsmid eller bifangster. Så kunne den teknologi og den måde at fiske på, som man benytter på Kingfisher, vel overføres til den øvrige danske konsumflåde. Derved kunne i hvert fald en del af de 40 millioner bruges på f. eks. Naturgenopretning.

Denne post får i dag kun sølle 10 millioner.

Kvotekoncentration

Kingfisher er, som et af de største konsumfartøjer, vi har herhjemme, også et eksempel på den koncentration af kvoter, fiskerimuligheder og kapital, som politikerne skal gøre op med.

Det skal ikke være de mest kapitalstærke, der skal have adgang til kvoterne.

Vi skal have et fair fiskeri, der udføres med omtanke for havet. Havet og dets ressourcer er et fælles gode, der skal gavne samfundet og ikke en kilde til berigelse for de få. Koncentration af kvoter i Danmark gør få mennesker til herrer over eksempelvis leje-og kvotepriser. Dette fører til direkte udhuling af princippet om havet som et fælles gode.

Kingfisher havde købt 10 fartøjer op, da man startede i 2008 og ejede i 2013 kvoter til en værdi af næsten 100 millioner kroner. Kingfisher har dispensation for både kuller og mørksej, fordi for store kvoter var knyttet til fartøjet efter regler om koncentrationslofter blev indført i 2012. Som eksempel ejede Kingfisher i 2012 hele 26% af kullerkvoten i Nordsøen og lidt over 10% af mørksejskvoten i alle danske farvande.

Det kan godt være, at Kingfisher i dag bidrager til arbejdspladser i Hanstholm, men overordnet set er mange flere arbejdspladser gået tabt i takt med, at kvoterne fra hele landet er blevet samlet på en enkelt kutter fra Hanstholm.

Greenpeace-kampagne for fair fiskeri

Vores mål er klart: Kapaciteten i EU’s fiskerflåde skal bringes ned. Reduktion skal ske i de dele af flåden, der har de største negative påvirkninger af naturen og fiskebestandene samt bidrager mindst til lokal beskæftigelse. Der skal gives flere kvoter til de fiskere, der fisker med naturskånsomme redskaber, og rammerne skal ændres, så det naturskånsomme fiskeri fremmes. Fartøjer som HM 555 Kingfisher er et resultat af den gældende politik og forvaltning, som Greenpeace gerne vil gøre op med. Og derfor er den en monsterbåd.

På Naturerhvervsstyrelsens hjemmeside fremgår det, at der totalt blev landet 4.547.774 kg. af FKA fartøjer i 2013 (ved at lægge alle registrerede landinger sammen).

Kingfisher havde registreret landinger på 350254 kg, hvilket svarer til 7,7 %. Den danske kvote for torsk i Nordsøen var i 2013 5.043 tons. Kingfisher landede 350254 kg. hvilket svare til 6,4 procent.