Den blå planet har akut behov for hjælp mod ødelæggende fremfærd fra mennesker. Beskyttede havreservater er samtidig et fantastisk bolværk mod klimaforandringerne.
Næsten halvdelen af vores klode er dækket af oceaner – verdenshavene – der er uden for de enkelte landes grænser. Når man kommer længere end 200 sømil fra ethvert lands kystlinje er havet ejet af alle og af ingen på samme tid. Klodens blå oceaner tilhører på den måde os alle – og vi har alle et fælles ansvar for at passe på dem.
Tab af biodiversitet
Desværre har vi ikke været gode til det: Verdenshavene er i dag under større pres end nogensinde tidligere og akutte, nyere trusler i form af klimaforandringer, plastikforurening, industrielt overfiskeri, dybhavsminedrift og andre menneskelige aktiviteter resulterer i et enormt og uopretteligt tab af biodiversitet og habitater.
Flere lande kan frygtes at ville modarbejde en FN-traktat, der skal være færdig i 2020 og som har til formål at mindske det menneskeskabte pres på havenes biodiversitet og habitater. Greenpeace har blandt andet forsøgt at bremse udvidelsen af det industrielle fiskeris omkring Antarktis, hvor fiskeflåder fra flere lande i øjeblikket er på jagt efter de små, rejelignende krill, der er en helt grundlæggende føde for blandt andet hvaler. Antarktis er et af de steder, hvor Greenpeace opfordrer til, at der oprettes en række beskyttede havreservater; en udvikling, der heldigvis allerede er i gang.
Havreservater mod klimaforandringer
Truslerne mod verdenshavene er så alvorlige, at den gængse videnskabelig anbefaling er, at vi bør gøre 30 procent af dem til beskyttede havreservater. Reservaterne skal beskytte havet mod menneskers påvirkning, så livsbetingelserne kan genoprettes og økosystemer styrkes mod det tiltagende, menneskeskabte pres fra blandt andet overfiskeri og klimaforurening.
En traktat til at beskytte verdenshavene
FN-forhandlingerne om en traktat, der skal være med til at beskytte verdenshavene, blev for alvor åbnet i september 2018 og forhåbentlig bliver man enige om en stærk traktat senest i 2020, selvom mange lande med store interesse i blandt andet fiskeri og minedrift ventes at ville stritte imod.
Der er ingen tvivl om, at tiden er knap. Internationale farvande, som traktaten har fokus på, er i øjeblikket miljømæssigt så godt som uregulerede. Vi har brug for oceaner, der er fulde af liv og biodiversitet, til at sikre mennesker verden over føde og modstå klimaforandringerne. Beskyttede reservater er både nødvendige for mennesker, natur og dyreliv.