Projection against Deep Sea Mining in Norway. © Daniel Müller / Greenpeace
Den eneste måde effektivt at beskytte havet mod minedrift på havbunden er gennem et forbud. Et decideret forbud fik vi ikke, men Kongeriget Danmark (Danmark, Færøerne og Grønland) har vedtaget et moratorium mod minedrift på havbunden.

Helt ubegribeligt har Norge åbnet op for minedrift på havbunden i Arktis å trods af eksperters advarsler om, at det kan få frygtelige konsekvenser for dybhavet. Derfor tager Greenpeace nu ud på en videnskabelig ekspedition sammen med et hold forskere og haveksperter til det område, hvor Norge vil pløje havbunden op. Formålet med ekspeditionen er at undersøge livet i dybhavet og indsamle viden om områdets enestående økosystemer. Vores nyeste skib,  Witness, satte slut juli sejl fra Bergen med kurs mod det Arktiske Hav. Rejsen går forbi Jan Mayen, gennem internationalt farvand og helt op til Svalbard, hvor skibet ankommer midt i august – efter knap 20 dage på havet.

Truede hvaler lever i området

Området, hvor de norske myndigheder nu har åbnet for minedrift, er blandt andet hjem for truede hvaler og delfiner, som både jager og yngler langs de dramatiske undersøiske bjergkæder. Dyrene er følsomme over for støj, lysforurening og anden industriel aktivitet.


Vi vil indsamle viden om de arter, der lever i området og håber, at vores dokumentation kan understøtte anden igangværende forskning på området. I dag er kun fem procent af havbunden blevet udforsket. Hele 95 procent er altså uudforsket.

Vi skal vide mere om, hvad vi risikerer at miste, siger Kirsten Young, biolog og forskningsleder fra Greenpeace Research Laboratories ved University of Exeter.

Minedrift på havbunden truer at udrydde arter, der ikke er opdaget

Norges planer om minedrift på havbunden har mødt stor international modstand. Over 800 forskere og eksperter advarer om, at industrien kan forårsage uoprettelig skade på havbunden og livet i dybhavet. De beder indtrængende om en pause i minedriften, indtil vi ved mere om konsekvenserne for natur, miljø og klima.

Bæredygtigt dybhavsminedrift eksisterer ikke. Uanset hvor havbundsminedrift finder sted, vil det bringe ekstremt sårbare levesteder i fare. Ingen ved, hvor mange år det vil tage for levestederne at komme sig – hvis de overhovedet kan komme sig.

Norge har mistet al troværdighed som en ansvarlig kystnation

Regeringen i Norge ignorerer advarsler fra Havforskningsinstituttet, Miljøstyrelsen, FN-topmøder og hundredvis af internationale eksperter. At åbne op for denne destruktive industri truer ikke kun et af jordens sidste uberørte naturområder – men også fremtidige generationers levebrød.

Når havbunden pløjes op, spredes det kulstof, som har været fanget og lagret i sedimenter i tusindvis af år, ud i vandet. Det forstyrrer havets biokemiske balance og de helt unikke økosystemer, som vi i øjeblikket har meget lidt viden om.

Der mangler viden om, hvilke konsekvenser det vil have for havbunden og havmiljøet at begynde at grave havbunden op. Men videoer foretaget for over 37 år siden viser dog, at havbunden stadig er ødelagt fra tidligere ekspeditioner. Derfor har flere lande, EU-Parlamentet og en række store virksomheder udtrykt et ønske om, at projektet sættes på pause.   

De virksomheder, der vil starte minedrift, har forsøgt at grønvaske industrien ved at påstå, at vi skal hente mineraler fra havbunden for at gennemføre den grønne omstilling. Ny forskning tyder dog på, at vi ikke har brug for havbundsmineraler, og at en sådan minedrift vil have enorme omkostninger for miljøet. 

Ved at tillade denne destruktive drift, har vi alt at tabe. Derfor rejser en gruppe forskere og Greenpeace-aktivister til det område, de norske myndigheder har åbnet for minedrift, for at forske i arktiske økosystemer og undersøge og afsløre alt, der er på spil.

dybhavsminedrift
Stop minedrift på havbunden, før det er for sent

Dybhavsminedrift truer livet i havet. Den gode nyhed er, at vi har mulighed for at stoppe denne destruktive industri, før det er for sent.

Vær med