Midt i Det Indiske Ocean findes et unikt og uudforsket økosystem: Saya de Malha banke. Blot få meter under havoverfladen ligger verdens største område af søgræs og fungerer som naturens støvsuger af CO2. Området er også hjem for et rigt dyreliv som fx pygmæ blåhvalen, havskildpadder og hajer. Men industrielt fiskeri og klimaforandringer betyder, at området i dag er under pres.
For bare få uger siden, sejlede Greenpeace, ved Saya de Malha banke, på en ekspedition for at studere dette unikke område, som er et godt eksempel på de områder, som en global havtraktat bør beskytte. Her har vi foretaget videnskabelige undersøgelser af dyr og økosystemer for at overbevise beslutningstagerne om, hvorfor disse internationale farvande hurtigt skal beskyttes mod menneskelig udnyttelse.
Kom med os ned under bølgerne og udforsk dette smukke sted! Lad os sammen dykke ned i det ukendte og udforske et område, som verden kun ved meget lidt om.

Kaskelothvalen, der er verdens største tandhval, er registreret i den internationale naturorganisation IUCN, som en sårbar art. Hvalen, der kan blive op til 60 år gammel, dykker op til 3000 meter under havoverfladen for at finde sine livretter; blæksprutter, hajer og fisk. Kaskelotten på billedet her, mødte mandskabet nær Seychellerne.

På billedet her, ser du søgræs og koraller på Saya de Malha banke. Det store område strækker sig mellem Mauritius og Seychellerne midt i Det Indiske Ocean.

Smukke koraller omringet af søgræs på Saya de Malha – udover at være verdens største område af søgræs, er stedet også en af de største støvsugere af CO2 på åbent hav. Sammenlignet med skoven på land, lagrer søgræs mere end dobbelt så meget kulstof per kvadratkilometer og spiller dermed en afgørende rolle i reguleringen af havet og klimaet.

Saya de Malha er hjem for et fantastisk dyreliv og et rigt økosystem – fra pygmæ blåhvaler, søkøer, farvestrålende koraller til et stort antal fisk.

På et område på størrelse med Schweiz og hundrede af mil fra den nærmeste kyststrækning, svajer gummilignende søgræs i havstrømmen.

En karettehavskildpadde uden for Mahes kyst, Seychellerne. Ligesom andre havskildpadder er arten truet af forurening, øget bosættelse langs kysterne, fiskeri og mangel på yngle- og fødeområder.
Havskildpadder er et levende levn fra fortiden og hører til en gruppe af krybdyr, der har levet på jorden og svømmet under bølgerne i mere end 100 millioner år. Padderne spiller en afgørende rolle i havets økosystemer, hvor de hjælper med at holde koralrev og områder af søgræs sunde.

Millioner af mennesker, der bor langs kysterne og på øerne i Det Indiske Ocean, er afhængige af havet for at få mad og for at kunne opretholde en levevej. Industrielt overfiskeri og klimaforandringer truer deres overlevelse.

En delfin af arten øresvin i havnen i Victoria på Seychellerne. Antallet af delfiner i Det Indiske Ocean er faldet med mere end 80% i de seneste årtier. Mange fanges som bifangst, når industrielle fiskeflåder jagter tunfisk.
Om bord på Greenpeace skibet, Arctic Sunrise, har forskerne samlet eDNA for at være i stand til at dokumentere og forstå områdets megafauna. eDNA betyder miljø-DNA, og kan indsamles på mange forskellige måder. Når dyr som fisk, hajer og hvaler svømmer gennem havet, efterlader de spor af deres DNA i form af hud, afføring og skaller.

En særlig stor tak til dig, der støtter Greenpeace. Det er på grund af støtte fra mennesker som dig, at ekspeditionen til Det Indiske Ocean overhovedet har været mulig.
Greenpeace finansieres udelukkende af privatpersoner som dig. Vi modtager ikke støtte fra hverken myndigheder eller virksomheder, og derfor gør du en særlig stor forskel, hver gang du støtter os.
Sammen kan vi beskytte havet! Vi håber, du vil følge med på rejsen hen imod en stærk international og juridiske bindende havtraktat, der endelig forhandles i FN i august måned.
TAK!
Kommentarer
Perfekt, det er mig der takker for jeres store arbejde.
Fine billeder tak fordi Greenpeace gør en forskel for havene og havdyrene
Tak for jeres store vigtige arbejde, og tak for de smukke billeder. Det må vel også være en stor og spændende oplevelse. Held og lykke med jeres vigtige arbejde og alle gode hilsener.
Det er godt at I er der. Jeg er glad for at støtte jer i arbejdet.
Stor respekt for den formidable indsigt i transformerer til os. Flot arbejde og indsats.
Tak for den altid saglige information og de smukke billeder. Jeg er glad for at støtte Jeres ildsjæl, og det hjælper samtidig mit eget sind som bliver grønnere for hver dag... God vind fremover...
Tak for billederne, sikke en vidunderlig verden. Stor tak herfra, for jeres arbejde med at passe på vores jord, som vi desværre har så travlt med at ødelægge.
Godt arbejde. Jeg er glad for at vi kan deles om dette her. Det er vigtigt.
Bravo GP Good guys/gals. Keep your beautiful, many faceted spotlight on the deeply challenged ocean biodiversity!
Jeres arbejde er bare så vigtig. Håber at flere vil støtte op om jer!
Smukke billeder. Hvor er det skønt at se billeder af koralhav områder hvor det ser sundt og levende ud, fyldt med liv. Det er sjældent at se desværre.
´´TAK FOR DEJLIGE BILLEDER .oG TAK FOR JERES ARBEJDE ,pG TAK FOR JERES Mail.
jeg er stolt over at støtte jer og vores allesammens jord. TAK.