Frihandelsaftalen mellem EU og de fire sydamerikanske Mercosur-lande modarbejder den grønne omstilling ved at øge handlen af nogle af de mest klima- og miljøskadelige varer som kød, soja, bioethanol, pesticider og fossile biler. Alligevel mener bl.a. Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod, at aftalen er god for både erhvervslivet og klimaet. Vi ser nærmere på de syv største myter om aftalen.

Protest mod frihandelsaftalen EU-Mercosur i Tyskland. På billedet: Gesche Juergens, kampagneleder for skov og biodiversitet i Tyskland. Foto: Anne Barth/Greenpeace, 2020.

Sidste år forhandlede EU og de fire sydamerikanske Mercosur-lande, Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay, EU’s største handelsaftale nogensinde på plads. Handelsaftalen gennemgår nu et juridisk eftertjek, hvorefter den skal vedtages i først EU’s ministerråd, og derefter Europa-Parlamentet og medlemslandenes nationale parlamenter.

Det er dermed op til EU-landenes handels- og udenrigsministre, herunder Danmarks udenrigsminister Jeppe Kofod, at afgøre aftalens skæbne. Nedlægger blot ét land veto i EU’s ministerråd, kan aftalen ikke ratificeres.

Hvis aftalen ratificeres, vil oksekød, sojaskrå og ethanol til biobrændstof fra Sydamerika i endnu højere grad og til en lavere pris kunne flyde ind på EU’s marked. Biler og kemikalier til landbruget vil flyde den anden vej. Aftalen er derfor også blevet kaldt en ’kvæg for biler’-aftale. Aftalen vil afskaffe told på varehandel mellem EU og Mercosur-landene og øge kvoterne for, hvor meget landene kan handle toldfrit med hinanden.

Er der noget, planetens katastroferamte klima ikke har brug for, er det billigere kød og biler og et deraf følgende højere forbrug. En uafhængig ekspertkommission nedsat af den franske regering vurderer, at aftalen kan føre til 25% øget skovrydning og øgede skovbrande årligt i de kommende seks år.

Alligevel florerer der en del myter om, at aftalen for eksempel faktisk vil være en fordel for klimaet, at den vil hjælpe med at bevare Sydamerikas skove, og at den er nødvendig for at lægge yderligere pres på Brasilien og Bolsonaro.

Her ser vi nærmere på syv af de mest udbredte myter.

  1. Flere europæiske ledere siger, at de ikke vil underskrive handelsaftalen i den nuværende form, og derfor kan “man tage det roligt”

Fra efteråret 2020 er EU-Mercosur-handelsaftalen lagt i hænderne på advokater og oversættere til såkaldt juridisk finpudsning af den endelige ordlyd i aftalens detaljer. De sidste forhandlinger sluttede dog officielt tilbage i juni 2019. Det betyder teknisk set, at aftalen, som EU’s medlemslande endelig kommer til at underskrive efter den juridiske finpudsning kommer til at være anderledes end den, der blev forhandlet på plads. Men det er ikke ensbetydende med, at den ændres for det bedre. 

Og hvor meget kan den ændre sig?  CETA-aftalen, som blev underskrevet mellem EU og Canada i 2016, fik ændret 19 % af sin tekst efter forhandlingerne officielt var afsluttet. Men den endelige aftale var lige så skadelig for klimaet, arbejdstagerrettigheder og folkesundheden som før finpudsningen.

Det er, fordi den juridiske finpudsning ikke har ret til at ændre betydningsfulde dele af handelsaftalen. De grundlæggende problemer i handelsaftalen kan altså kun imødekommes ved at afvise handelsaftalen i sin helhed og starte forfra med nogle helt andre præmisser.

Trods dette taler nogle europæiske ledere om “et forståelsespapir”, en form for tillægsdokument, som kan bruges til at fikse de aftalens skadelige effekter. Selv hvis EU og de fire sydamerikanske lande skulle blive enige om et sådant dokument, vil det imidlertid ikke ændre betingelserne i aftalen i tilstrækkelig grad ift., hvad beskyttelsen af klimaet, folkesundheden og beskyttelse af sociale forhold kræver. Det vil højest ændre forståelsen af aftalen og pakke en skadelig aftale pænt ind. Aftalen er designet til at øge handel på bekostning af klima-, skov-, og miljøbeskyttelse, folkesundhed og menneskerettigheder. Derfor er den eneste reelle mulighed for at fikse aftalen, at afvise den helt og starte forfra.

  1. “Handelsaftalen vil gøre det lettere for EU’s ledere at lægge pres på Brasilien og Bolsonaro”

Da udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sidste år blev spurgt i Folketinget, om Danmark vil stemme imod aftalen, svarede han, at Danmark i stedet bør udnytte “de håndtag, der vil ligge i handelsaftalen i forhold til at adressere skovrydning og Brasiliens forpligtelser i Paris-aftalen”. Det lyder umiddelbart fornuftigt, men vent et øjeblik. Selvom aftaleteksten nævner Paris-aftalen, er der reelt ingen muligheder for sanktioner, hvis Brasilien og de andre lande ikke overholder den.

Der er f.eks. ingen sanktionsmuligheder i forhold til skovrydning, og aftalen indeholder ingen mekanismer til at sikre sporbarhed af produkter med høj risiko for skovrydning og menneskerettighedskrænkelser.

Aftalen giver således ikke EU-landene nogen virkningsfulde “håndtag” til at adressere skovrydning og Brasiliens forpligtelser i Paris-aftalen. Og der er absolut ingen grund til at tro, at Bolsonaro, som, siden han blev præsident, systematisk har arbejdet for at svække skovbeskyttelsen, skulle blive grøn af at eksportere endnu flere skov- og klimaskadelige landbrugsprodukter til EU. Tværtimod.

Dertil kommer, at aftalen bliver indgået på det værst tænkelige tidspunkt, mens afskovningen for andet år i træk stiger i Brasilien. Den vil ligefrem kunne tolkes som en belønning for Brasiliens prioritering af landbruget over menneskerettigheder, skove og klimaet.

Selv hvis EU forsøgte at bruge handelsaftalen til at stoppe overtrædelser af bæredygtighedsforhold, ville ændringerne ikke ske hurtigt nok. Det illustrerer erfaringerne med EU-Sydkorea handelsaftalen – den første af den nye generation af EU frihandelsaftaler med et afsnit om bæredygtig udvikling.

Før aftalen overhovedet blev underskrevet i 2011 og trådte i kraft i 2013, undlod Sydkorea helt at anerkende de vigtigste af Den Internationale Arbejdsorganisation, ILO’s konventioner, hvilket Sydkorea ellers havde lovet som del af handelsaftalen. Alligevel tog det seks år, før EU-kommissionen overhovedet indledte en tvist om arbejdstagerrettigheder. Det viser, hvor lang tid, det vil tage at gøre noget ved overtrædelser, og det er stadig ikke afgjort om dette overhovedet vil forbedre forholdene for arbejdstagerne i Sydkorea.

  1. “Vi kan ikke lægge yderligere pres på Bolsonaro uden først at skabe bedre relationer med Brasilien.”

EU’s handelsrelationer med Brasilien er allerede så gode, som de kan blive. Her er det nødvendigt at påpege, at EU er Brasiliens næststørste handelspartner, den næststørste importør af brasiliansk soja og den tredjestørste importør at brasiliansk okse- og lammekød. EU er en strategisk og uerstattelig handelspartner for Brasilien – selv uden Mercosur-aftalen. Og selv med så god en relation har EU ikke haft held med at påvirke Bolosonaros ødelæggende politikker. 

Hvis EU oprigtigt ønsker at beskytte urørte skove, økosystemer og oprindelige folks rettigheder, må EU først sikre, at EU-landenes forbrug ikke er skyld i ødelæggelse af naturområder og overtrædelse af menneskerettigheder. Den bedste måde at sikre dette er ved en ny EU-lov, der stiller virksomheder til ansvar for, at deres varer ikke er skyld i skovrydning og ødelæggelse af oprindelig folks rettigheder, hvis de vil sælge dem i EU.

  1. “Hvis EU ikke ratificerer handelsaftalen, vil Mercosur-landene lave en aftale med Kina, hvilket vil være værre for klima og menneskerettigheder.”

Man behøver ikke handelsaftaler for at handle med varer – både EU og Kina handler allerede med Mercosur-landene. Mercosur-landene håber faktisk på at underskrive handelsaftalen med EU, fordi handlen med Kina er aftagende.

EU er hjem for næsten 450 millioner mennesker med masser af købekraft. Så lad os sammen sørge for, at EU’s ledere bruger den magt, der ligger i så stor en købekraft, til at skabe positive forandringer i verden. Til at arbejde for arbejderes rettigheder i andre dele af verden, når de producerer vores fødevarer, og til at sikre, at vores forbrug ikke fører til ødelæggelse af skov og natur, eller til krænkelser af menneskerettigheder.

  1. Handelsaftalen forpligter de involverede parter til at implementere Paris-aftalen, og dette vil hjælpe med at skubbe Brasilien og andre lande til at handle på klimaet.

Selv om aftaleteksten nævner Paris-aftalen, er der reelt ingen muligheder for sanktioner, hvis Brasilien og de andre lande ikke overholder den.

Kapitlet om bæredygtighed, hvor Paris-aftalen omtales, har ingen indbyggede mekanismer til at håndhæve overtrædelser og ingen sanktionsmuligheder til forskel for de dele af aftalen, der handler om handel, kvoter og toldsatser. 

  1. Handelsaftalen rummer bestemmelser for bæredygtig skovforvaltning og forpligtigelse til at bekæmpe ulovlig skovrydning herunder gennem inddragelse af lokale og oprindelige samfund

Beskyttelse af oprindelige befolkningers rettigheder og deres samfund bør være en prioritet i EU’s fremgangsmåde for at beskytte og genoprette verdens skove og økosystemer. Det er dog tydeligt, at frihandelsaftalen er alt andet end gavnligt for at opnå dette. Europa-Kommissionen gjorde intet for at inddrage disse grupper under forhandlingerne af aftalens indhold, og den ventede ikke på færdiggørelsen af sin egen bærtedygtighedsrapport, før aftalen blev forhandlet færdigt.

Aftalen beror på formodningen, at en “inklusion” af oprindelige folk i tværnationale “værdikæder for tømmer og andre skovprodukter” per definition er den mest passende måde at “forbedre deres tilværelse” og “promovere beskyttelsen og bæredygtig brug af skove”. Men djævlen ligger i detaljen, for kvæg og soja, de to primære drivkræfter bag skovrydning, betegnes ikke som “skov-”, men “landbrugsprodukter”.

Derudover tager aftalen ikke højde for, hvordan denne “inddragelse” faktisk ser ud nutildags. Drab af miljøforkæmpere og oprindelige folk er skyhøj i Amazonas, og ideen om at indgå en international, bindende aftale, der ikke adresserer dette problem, er skandaløs.

Frem for i stigende grad at fremme beskyttelsen af ​​oprindelige folk og deres lokalsamfund, ændrer bestemmelserne i Mercosur-aftalen ordlyden “frit, forudgående og informeret samtykke” (en ordlyd anerkendt af FN som en væsentlig garanti for oprindelige folks rettigheder over det land, de bor på) til “forudgående informeret samtykke”. Det at aftalen ikke engang vil bruge normen for menneskerettigheder er endnu et tegn på, at de oprindelige folks rettigheder ikke har været prioriteret højt i handelsaftalen.

I sine udmeldinger om at lave en “opstramning af EU’s indsats for at beskytte og gendanne verdens skove” anerkendte Europa-Kommissionen, at EU’s forbrug udgør en uforholdsmæssig stor del (10%) af den samlede andel af skovrydning. Det skyldes EU’s storforbrug af råvarer som palmeolie, oksekød, soja, kakao, majs, træ og gummi. Vi har brug for politikker og love, der stopper dette og ikke forværrer det.

  1. Corona-pandemien medfører store økonomiske tab. Vi har brug for aftalen til at styrke økonomien igen. 

Selv tilhængere af aftalen forventer kun, at aftalen vil udvide EU’s BNP med 0,1% indtil 2032, mens forbrugerpriserne i kontrast vil stige med 0,2%.Frihandelsaftaler har igen og igen vist sig kun at gavne store virksomheder, mens den gennemsnitlige arbejdstager og miljøet betaler prisen. Det offentlige er afgørende for at beskytte job og levere ydelser – især i hårde økonomiske tider. Reducerer vi told på handelsvarer, vil vi også fjerne en vigtig kilde til offentlige indtægter. Og der er ingen garanti for, at handelsvarerne i sidste ende bliver billigere for forbrugerne, da virksomheder bare kan vælge at beholde deres indtægter og fordele ved frihandel i stedet at dele dem forbrugerne.

Fordyb dig mere i frihandelsaftalen: