10 år er spildt i indsatsen med at stoppe landbrugets udledning af kvælstof, der har presset vandmiljøet helt i bund. Nu skal der ske drastiske kvælstofreduktioner.
Danmark har spildt næsten et årti i indsatsen mod den voldsomme udledning af kvælstof til vandmiljøet, og landbruget er hovedårsagen.
Det er den dystre og helt korte konklusion i et læk af den såkaldte second opinion-rapport fra internationale og danske forskere, som har ramt Politikens forside – en rapport, som også er blevet forleagt Greenpeace.
Forskerholdet bag rapporten har blandt andet haft til opgave at evaluere den nødvendige reduktion af kvælstof, som oprindeligt blev udregnet af Aarhus Universitet. Dette langvarige arbejde med at give de ellers veldokumenterede fakta og tal en second opinion blev sat igang efter stærkt pres fra Landbrug og Fødevarer, som såede tvivl om kendsgerninger. Og særligt landbrugets store ansvar for vandmiljøets krise.
Landbrugets kvælstof truer livet i havet
Det internationale forskerpanel konkluderer først og fremmest, at de oprindelige tal fra Aarhus Universitet “ikke blot egner sig til formålet, men er eksemplariske”, og at “der ikke er brug for yderligere forbedringer.
“Det er ufatteligt trist, at vi har ødelagt så meget af havmiljøet for os selv. At rette op på det bliver også en opgave for vores børn og børnebørn,” siger Sune Scheller, kampagneche hos Greenpeace til Politiken og fortsætter:
“Vi skal fortsat have landbrug, men vi står over for en brutal opgave, fordi vi har spildt så meget tid, mens vores havmiljø er kollapset omkring os.”
Her kan du læse om, hvordan landbrugets kvælstofforurening truer havets liv og fisk.
I ti år – fra 2012-21 – er udledningen af kvælstof fortsat med at fosse ud i samme omfang. Den politiske indsats med at lave frivillige aftaler med landbruget har ikke virket.
Nu er konsekvenserne i den grad til at få øje på. Danmarks engang så livfulde kystfarvande er presset i bund fra de mange års forurening fra kvælstof, der er vasket ud i vandmijøet fra landbrugets gylle og gødning.
Se Greenpeace-dokumentaren Ørken under vandet
Store områder af vores kystfarvande og fjorde er ramt af iltsvind, fiskedød og livløse tilstande på havbunden, der er omdannet til en ørken under vand.
Bliver klogere på det ved at se vores prisvindende minidokumentar Ørken under vandet, der følgere fiskere, der vender hjem uden fangst i net og på snører, ligesom vi møder forskere, der gør os klogere på problemet og – ikke mindst – løsningerne.
Greenpeace har også foretaget flere ekspeditioner, hvor vi har lavet bundprøver og dokumenteret iltsvind med undervandskamera i Det Sydfynske Øhav og i Isefjorden.
Den triste kendsgerning af de mange års spiltdid, som den den lækkede rapporten gør klart, er, at Danmark er håbløst langt bagud i forhold til at leve op til EU’s krav om at skabe et sund vandmiljø i 2027 – som vi er forpligtet til af det såkaldte vandrammedirektiv.
Kun 5 ud af Danmarks 109 kystvand er i “god økologisk tilstand”.
Vores kystfarvande og fjorde bliver kvalt af landbrugets kvælstofforurening. Gødning og gylle fosser ud i vandet, der er ramt af fiskedød og iltsvind.
Udtagning af landbrugsareal på 10.000 fodboldbaner – hver måned
Efter årtiers fejlslagen indsats med frivillige tiltag vurderer Greenpeace, at det eneste reelle virkemiddel er udtagelandbrugsjorde.
Det er simpelthen, der store politiske håndtag, der skal hives godt og grundigt i, hvis Danmark skal opfylde målsætningerne i landbrugsaftalen fra 2021 og vores internationale forpligtelser i EU’s vandrammedirektiv inden udgangen af 2027.
Greenpeace har beregnet, hvad der skal til for at Danmark når EU’s mål i 2027.
“Der er nu 51 måneder til udgangen af 2027, og vi skal udtage landbrugsareal svarende til mere end 10.000 fodboldbaner hver eneste måned, hvis vi skal komme kvælstofforureningen til livs. De sidste to år har vi udtaget areal svarende til 262 fodboldbaner. Det er en brutal opgave, der kalder på øjeblikkelig krisementalitet og særdeles slagkraftig politisk handling,” siger Sune Scheller.
“Det tragiske er, at vi hele tiden har kendt årsagerne til den omfattende kvælstofforurening, der slår vores kystfarvande ihjel. Men skiftende regeringer har uden mod og rygrad sagt ja og amen til Landbrug og Fødevarers giftige sabotage af den grønne omstilling. Danmarks enorme produktion af dyr har fyldt halvdelen af danmarkskortet med fodermarker, hvorfra kvælstof-tung gylle siver ud i vores vandmiljø. Nu skal vi i en vis fart tage store landbrugsarealer ud og stille om til mere plantebaseret produktion, der bliver fremtiden,” siger Sune Scheller.
FAKTA: Sådan har Greenpeace beregnet den nødvendige indsats for vandmiljø-mål
Stiig Markager, vandmiljøforsker og professor ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, har tidligere vurderet, at det er nødvendigt at udtage 15-30 procent af det nuværende landbrugsareal fra dyrkning for at begrænse udvaskningen af næringsstoffer tilstrækkeligt.
Det præcise tal afhænger af, hvor målrettet arealer med størst kvælstofudvaskning vælges til udtagning. I dette eksempel har vi regnet med, at der udtages 500.000 hektar landbrugsjord gradvist frem mod udgangen af 2027, hvilket svarer til 19 procent af landbrugsarealet i 2020.
Fra 1. oktober 2023 er der 51 måneder til udgangen af 2027. For at nå målsætningen skal der således udtages 9.804 hektar landbrugsjorde pr. måned frem mod 31. december 2027.
Benyttes et mere målrettet scenarie, hvor der kun udtages 400.000 hektar landbrugsjorde (et areal lidt større end landsdelen Fyn) frem mod udgangen af 2027, skal der i gennemsnit udtages 7.843 hektar hver måned.
Det svarer til et landbrugsareal svarende til et sted mellem 10.985 og 13.731 fodboldbaner om måneden.
I 2021 vedtog Folketinget en ny landbrugsaftale, der bl.a. har som målsætning, at 100.000 hektar lavbundsjorde skal udtages af drift inden 2030. I løbet af de to år, der er gået siden aftalen blev vedtaget, er der udtaget 187 hektar svarende til 262 fodboldbaner.
Kommentarer
Som nævnes - "En brutal" plan, som desværre også kommer til at virke urealistisk med de manglende tiltag og de uambitiøse politikere, der skal til at skride til handling snarest. For at komme det nærmere en realistisk plan, synes jeg, der mangler betragtninger omkring de måder at dyrke jorden, som faktisk bidrager positivt, både hvad angår kvælstof- og CO2reduktion. Skovlandbrug/regenerativt jordbrug og Holistisk afgræsning er alternativer, der bør overtage nuværende landbrugsformer, da de ikke kun opfylder ovennævnte, men i den grad har en forbedrende effekt på biodiversiteten.