Den danske sommer er landet, og vi glæder os til strandture, fedtede isfingre og ikke mindst at hoppe i den blå balje. Men desværre er fænomenet fedtemøg kommet til de danske kyster og strande langt tidligere i år. Det kan mildt sagt spolere badeturen og naturoplevelsen.
Hvad er fedtemøg?
Fedtemøg er en betegnelse for masseforekomst af trådformede alger, som kan vokse sig dobbelt så store på blot en dag, hvis der bare er godt med og næringsstoffer. Fedtemøg er altså tang, alger og fx ålegræs, der eksploderer i vækst, når der kommer for meget kvælstof i vandet, og som driver op ligger i vandkanten og på stranden, hvor det ligger og rådner (se billedet forneden).
Selvom det ikke lige er den badeoplevelse, man ønsker sig, er den reelle konsekvens meget værre; fedtemøget lægger sig ovenpå de planter, som vi meget gerne vil have i havet som ålegræs og store tangarter, og kvæler livet i havet.
Badning frarådes efter massiv iltsvind og fiskedød
Den 20. juni blev der fundet ekstremt mange døde fisk i strand- og vandkanten ved Thisted Bredning. Området strækker sig fra syd for Thisted Camping og nordpå til Synodal. Det resulterede i, at kommunen frarådede badning i det ramte område efter en anbefaling fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Anbefalingen er ud fra et forsigtighedsprincip. Årsagen er endnu ukendt, men giftige alger eller iltsvind bliver nævnt som mulige årsager.
Fortæl miljøminister Magnus Heunicke, at han skal beskytte vores kystområder og fjorde og stoppe landbrugets kvælstofforurening.
Hvad skyldes iltsvind?
Iltsvind opstår, når havområder får tilført unaturligt store mængder næringsstoffer i form af kvælstof og fosfor, også kaldet eutrofiering. Hoveddelen af disse næringsstoffer kommer fra landbrugets gødning af markerne, særligt fra det konventionelle landbrug, som benytter kunstgødning med høje koncentrationer af fosfor og kvælstof – og i langt mindre grad fra spildevandet, som ellers er en udbredt misforståelse. Regnvejr er årsagen til at de store mængder næringsstoffer udvaskes fra markerne og ender i vores grundvand, vandløb, fjorde og kystområder via vandløb, hvor det medfører en voldsom vækst af hurtigt voksende alger.
Når algerne og planterne forrådner på havbunden, skaber det massivt iltsvind, som kvæler livet i vores vandmiljøer og resulterer i blandt andet fiskedød. Algerne har kort levetid, men når de dør, nedbrydes de hurtigt og frigiver dermed igen næringsstofferne, der skaber ny vækst af alger. Således kan næringsstofferne nå at danne en ny algeproduktion.
I år er iltsvindet startet tidligere end forventet, og det skyldes den store nedbør, vi havde i vinters, som nu skyller næringsstoffer ud i vores vandmiljøer; mere nedbør er derfor lig med mere iltsvind. Lige såvel som høje temperaturer resulterer i mere iltsvind. Det skyldes, at varme (varmt vand) indeholder mere ilt end kold vand og uden vind og blæst, som påvirker vandet, tilføres der altså ikke nyt, frisk, iltrigt vand.
Vejle Fjord og kampen for nyt liv i vandet
Du kan måske huske, da vi den 6. april lavede en symbolsk begravelse for Vejle Fjord i håbet om at råbe politikerne op inden de politiske forhandlinger om vores hav til efteråret. Nu er vi her igen. Den kommende tid vil vi igen fremhæve, hvor skidt det står til i vores have for at fastholde presset.
Hvis ikke du allerede har skrevet under på at beskytte vores gispende havmiljø, kan du nå det endnu. Hvis du har skrevet under, håber vi, at du har lyst til at dele og snakke med dine venner og familie om, hvordan vores kystvande og danske badestrande har det.
Vores kystfarvande og fjorde bliver kvalt af landbrugets kvælstofforurening. Gødning og gylle fosser ud i vandet, der er ramt af fiskedød og iltsvind.
Se også vores dokumentarfilm Ørken under vandet, hvor vi undersøger iltsvind og tilstanden under vandoverfladen.
