Landbruget slipper billigt i regeringens klimaudspil, selv om netop landbruget er den mest lavthængende frugt at plukke for at nedbringe Danmarks udledning af klimagasser.

For nylig advarede FN’s klimapanel om, at verden hurtigt skal tage drastiske midler i brug inden for alle sektorer, hvis vi skal indfri Parisaftalens mål om en maksimal temperaturstigning på 1,5 grader.

Straks efter præsenterede regeringen sin plan for, hvordan de såkaldte ikkekvotebelagte sektorer (transport, bolig og landbrug) frem til 2030 skal bidrage til at nedbringe Danmarks udledning af klimagasser.

Når det gælder landbruget, springer planen desværre over, hvor gærdet er lavest. For regeringen lader verdens største producent af kød pr. indbygger – dansk landbrug – fortsætte sin kolossale produktion af kød og mejeriprodukter.

Danske svin og køer udleder ellers hele 19 procent af Danmarks samlede udledning af klimagasser. Størstedelen af de omkring 1,5 millioner kvæg og 12,8 millioner svin er gemt af vejen i industristaldene, og antallet af dyr er rent ud sagt abnormt for så lille et land.

Den lavesthængende klimafrugt at plukke er altså at reducere antallet af landbrugsdyr markant og for eksempel plante CO2-absorberende skov eller skabe mere natur på den jord, vi dermed får tilovers.

80 procent af vores landbrugsareal bruges nemlig til at dyrke dyrefoder. Dertil kommer, at der i Sydamerika er et areal på størrelse med Sjælland og Falster, hvor der dyrkes soja til primært danske svin.

Kødproduktion er ekstremt pladskrævende i forhold til dyrkning af plantebaseret mad. Fire kilo planteprotein, der omsættes gennem dyr, bliver til omtrent et kilo animalsk protein, så tre fjerdedele af planteproteinet går simpelthen tabt på sin vej gennem dyret.

Hvis man i stedet dyrker planter, der kan spises af mennesker, behøver man derfor kun cirka en fjerdedel så stort et areal for at føde samme antal munde som med kød.

En gylden mulighed

Når regeringen forsvarer, at Danmark skal fortsætte sin intensive produktion af kød- og mejeriprodukter, er hovedargumentet, at Danmark producerer kød med et lidt lavere klimaaftryk end mange andre lande. Derfor har vi af hensyn til det globale klima nærmest en forpligtelse til at fortsætte produktionen.

Den fejlagtige antagelse er her, at forbruget af kød vil stige, men det skal tværtimod falde, helt i tråd med tidsånden og den truende klimakrise. Et marginalt mindre dansk klimaaftryk er altså på ingen måde et gangbart argument for, at Danmark skal levere kød til hele verden.

Plantebaseret mad er derimod fremtiden, men regeringen afsætter i sin klimaplan ikke en eneste krone til udvikling og forskning inden for området, der ellers udgør en gylden mulighed for at vise vejen og høste eksportindtægter, sådan som vindindustrien i kraft af solid politisk vilje og støtte så dygtigt har formået.

På landbrugsområdet vælger regeringen i stedet at fortsætte med at lade skattekronerne flyde til kød- og mejeriindustrien og samtidig friholde sektoren for et reelt klimabidrag.

Falske klimatiltag

Der afsættes i klimaplanen 160 mio. kr. til at nedbringe ammoniakemissionen fra blandt andet stalde og gyllebeholdere, men ammoniak er ikke en klimagas og bidrager derfor ikke direkte til klimabelastningen.

Derimod er formålet at opfylde et mange år gammelt løfte til EU om, at Danmark senest i 2020 skal reducere sit høje ammoniakudslip med 24 procent i forhold til udslippet i 2005.

Danmark er på grund af det enorme antal landbrugsdyr langt fra at indfri dette løfte – men vupti – så bruger regeringen lige 160 mio. kr. på at tætne stalde og gylletanke og blander det sammen med ’klimatiltag’. Smart!

Regeringens klimaplan lykkes end ikke med at opnå den reduktion i klimagasudledninger i 2030, som EU ellers forlanger.

De ikkekvotebelagte sektorer skal nemlig i perioden 2021 til 2030 reducere udledningen med 32-37 mio. tons, men regeringen når med sin plan kun 26 mio. tons. Og op mod 80 procent af denne reduktion nås ved brug af varm luft og papirpenge i form af otte mio. tons CO2-kvoter og 12,9 mio. tons såkaldte LULUCF-kreditter.

Disse knap 21 mio. tons i regnskabet kræver altså ikke ændret adfærd og reelle reduktioner i landbruget. De er opnået ved skrivebordet uden at genere erhvervet ved at forlange en markant reduktion af antallet af landbrugsdyr og en begyndende omstilling af dansk landbrug fra fokus på kød/mejeri til fokus på fremtidens plantebaserede mad.

Klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) har forsvaret det manglende klimabidrag fra landbruget med, at den eneste løsning ville være at »skyde køerne«, hvilket regeringen ikke ønsker.

Et besynderligt udsagn om et erhverv, der hver eneste dag afliver hundredtusindvis af dyr, efter at de har henslæbt deres korte liv indespærret i båse og bure.

Vi er i Danmark nødt til at opdrætte markant færre dyr for at beskytte vores natur og miljø og for at yde vores rimelige bidrag til at modvirke klimaforandringer. Skriften på væggen har aldrig været tydeligere fra FN’s klimapanel, men regeringen giver landbruget fripas og forsømmer sit ansvar.

Indlægget er bragt i Information den 21. november, 2018 og kan læses her.