Hvis du som mange tusinder andre danskere tager KlimaUdfordringen – som bl.a. Greenpeace og VeganerUdfordringen står bag – vil du forhåbentlig opleve nye, rige og spændende madoplevelser.
Du vil måske også opleve nye spørgsmål og en ny interesse for plantebaseret kost i takt med dit skift i livsstil fra animalske fødevarer til grøn mad. Hvor kommer maden egentlig fra, og kan jeg stå inden for for at spise den i forhold til naturen, klimaet, dyrevelfærden og etikken.
Det er relevante spørgsmål, og den nye viden, du får ved at opsøge svarene, kan også blive én af dine gevinster ved at deltage i eksperimentet, som vi håber, du vil tage sammen med os – 22 dage på plantebaseret kost.
Mandlen – den sunde snack
Et godt madtip til at holde kroppen godt kørende og ikke mindst stille lysten til små, sunde snacks i løbet af dagen er bl.a. nødder og mandler.
Netop med mandlerne er det dog en god idé at spise med en ekstra grøn omtanke. De kan nemlig være produceret under problematiske forhold – særligt i den industrielle produktion af mandler i Californien, den amerikanske delstat hvorfra 80 procent af verdens mandler i dag kommer fra – som denne spændende reportageartikel fra Zetland beskriver godt.
Bidød og unaturlig bestøvning af mandeltræer
Her har et stort erhverv vokset sig frem, hvor erhvervsbiavlere rejser rundt med masser af bistader for at bestøve plantagerne af mandeltræer, hvor bierne ikke længere naturligt finder hen, fordi biodiversiteten og naturen simpelthen er blevet for ødelagt.
“Erhervsbiavlerbranchen er et godt billede på, hvor industrialiseret landbrug er blevet i den vestlige verden. Siden 1950’erne er produktiviteten i landbruget i USA vokset dobbelt så hurtigt som i resten af økonomien, primært ved at landmændene har specialiseret sig i få afgrøder og har mekaniseret processen. Dermed forsvandt biodiversiteten også i landbrugsområderne og gjorde det sværere for vilde bestøvere som bier, hvepse og sommerfugle at overleve,” lyder det i artiklen.
Find de økologiske alternativer
En stor bidød er en af konsekvenserne af monokulturen i landskaberne, der er vokset frem. Og biernes “rejseliv” på ladene af biavlernes lastvogne, der kører fra plantage til plantage, er en meget unaturlig måde at bestøve de store produktioner af mandeltræer. Ligesom brugen af pesticider desværre også er udbredt i branchen og skader de små lodne bestøvere.
Som Zetland-artiklen beskriver er det dog muligt at få stillet sin sult efter mandler uden at bidrage til den ødelæggende produktion – ved at købe de mandler, der er økologiske og produceret på en naturlig måde, med hensyn til naturen og bierne.
Vores bedste råd er også altid at købe mandler og andre nødder økologiske.
Mandelmælk kræver meget vand – drik med måde
En anden problemstilling, der også debatteres i slipstrømmen på den store, globale efterspørgsel på plantemælk, er, hvordan man bør forholde sig til mandelmælken.
Det kræver nemlig en del vand at producere de mange mandler, som tænketanken Concito forklarer her i sin anbefaling til forskellige typer mælk i forhold til belastningen af klimaet. Og så er det værd at huske – det animalske alternativ er værre, og mælk og andre mejeriprodukter fra koen er langt mere klimabelastende end de plantebaserede produkter.
Så vores anbefaling er at nyd mandelmælken, men også med måde. Og prøv også at kaste dig ud i de andre typer plantemælk fra havre, ris og soja.
Det er ikke altid en snorlig vej at spise bæredygtigt og plantebaseret. Men det smager godt, er spændende og giver mulighed for gode snakke om, hvordan vi kan producere og spise mad, der tager bedre hensyn til den verden, vi er del af. Det snak kan vi ikke få nok af, og snakken kan også begynde med en lille pose mandler.
Dansk import af soja til dyrefoder truer verdens skove. Naturområder bliver ødelagt, for at give plads til enorme sojamarker. Læs mere her.
