“Det skal være slut med den såkaldte matrikelfinte,” sagde Magnus Heunicke. Men nu vil køre miljøministeren køre et lovforslag igennem, der stadig gør det muligt for svineproducenter at finte sig uden om miljøkrav. © Jason White / Greenpeace

I sommer kom miljøminister Magnus Heunicke til kaffemøde hos de lokale borgere i landsbyen Rislev ved Næstved. Med sig havde han en god nyhed. 

Magnus Heunicke havde lyttet til de mange bekymringer og protester over, at en lokal svineproducent ville bruge et smuthul i lovgivningen, den såkaldte “matrikelfinte”,  til at udvide sin enorme svineproduktion med en ny stald til 20.000 ekstra slagtesvin om året. Tybjerggaard Breeding, som selskabet bag hedder, ønsker at udvide klos op ad den eksisterende industristald, der i forvejen har 120.000 smågrise i sin årsproduktion, og som vil betyde endnu mere forurening til naturen og lokalsamfundet.

Ministeren så os i øjnene, også Greenpeace, som havde kæmpet imod udvidelsen med de lokale, og til de fremmødte medier lød det, at nu ville han stoppe matrikelfinten.

“Det skal være slut med den såkaldte matrikelfinte, der gør det muligt for husdyrbrug at omgå miljøkrav. Det er et hul i loven, og det bliver nu lukket,” sagde Heunicke til dr.dk.

Det var en stor dag, og ministeren og borgerne var glade. 

Praktisk skulle matrikelfinten lukkes med et lovforslag, som Magnus Heunicke havde med i tasken. Ingen omkring bordet havde mulighed for at læse forslaget inden mødet. 

Natur og naboer kan stadig plages af kvælstof, lugt og støj

Men kort efter ramte virkeligheden. Ministerens løfte holdt ikke. Det viste sig senere, at lokalsamfund og vores pressede natur fortsat kan blive truet af, at svineproduktioner kan finte sig uden om miljøkravene med voldsom kvælstofforurening  og lugtgener til følge.

En nærlæsning af lovforslaget viste, at nu skulle to bedrifter  have en samlet miljøvurdering, hvis de var ”forurenings – OG teknisk ELLER driftsmæssigt forbundne”. Tidligere skulle alle tre kriterier være opfyldt, nu altså kun to.

Problemet er bare, at driftsmæssig forbundethed mest af alt er en præcisering af teknisk forbundenhed – de to kriterier er altså meget beslægtede. Summasumarum, lovforslaget kan i sin nuværende form ikke ændre ret meget ude i virkeligheden. Hvis Heunickes forslag går igennem, kan svineproducenter fortsat lave “finten” og omgå miljølovgivningen. 

Det betyder, at når en svineproducent møder lovgivningens grænser for udledningen af kvælstof og lugt, så kan man fortsat dele sin produktion op i to matrikler. På den måde kan man undgå, at  forureningen fra de to produktioner skal regnes sammen – hverken i forhold til forureningen med kvælstof eller lugtgener for naboerne. Men belastningen af natur og naboer er den samme, uanset om der er tale om en eller to matrikler.

Magnus Heunicke mødtes med lokale borgere i Rislev og Greenpeace efter protesterne over, at en svineproducent vil omgås miljølovgivningen og udvide med 20.000 ekstra slagtesvin om året. Tæt ved naboer og sårbar natur.

Miljøministeren kan stadig rette op og lukke matrikelfinten

Resultatet: naturen og lokalsamfundet vil tabe, og det samme vil landsbyboerne i Rislev, hvis producenten gennemfører udvidelsen. I lovforslaget kunne vi efter mødet nemlig også læse, at selvom loven kan vedtages i starten af 2024, så vil den ikke gælde for sagen i Rislev. Her vil den gamle lovgivning stadig gælde. 

Så meget ståhej for så lidt. Det var en billig omgang for ministeren, og i stedet for stærk kaffe, skulle han have haft serveret en meget tynd kop the den formiddag i Rislev. 

Nu skal lovforslaget snart andenbehandles. Enhedslisten har foreslået en ændring, der vil betyde, at to bedrifter netop bør vurderes samlet, udelukkende hvis de er forureningsmæssigt forbundne. Det er hele meningen med miljøbeskyttelsesloven, og meningen med en samlet vurdering er at beskytte borgere og natur mod forurening fra industrivirksomheder. 

Det er dybt skuffende, at miljøministeren nu er på vej til at løbe fra sit løfte om at lukke matrikelfinten. Tilbage er der kun at opfordre til at huske på, hvad han lovede borgerne i Rislev og handle derefter.

Debatindlægget er oprindelig bragt hos Sjællandske Nyheder 25. januar 2024