Nyt klimamærke skal få forbrugerne til at spise efter kostrådene og skrue ned for kødet, men kød- og mejeriindustrien spænder ben. Det giver ikke mening af sammenligne belastningne af pærer og bananer, men derimod koteletter og kikærkter, skriver Kristine Clement i Altinget
Danmark skal have et klimamærke, der kan guide forbrugerne gennem junglen af fødevarer og træffe de bedste valg for klimaet.
Det lyder prisværdigt, når fødevareminister Rasmus Prehn nu vil hjælpe danskerne med at spise mere klimavenligt ved at lancere et statskontrolleret klimamærke. Det er både i tråd med Klimarådets anbefalinger og kan gøre en ende på private virksomheders egne forsøg på klimamærkning, som vi har set med Danish Crown og Arla. Mærker, som begge virksomheder har været nødt til at trække tilbage efter anklager om greenwashing.
Afgørende klimavalg handler ikke om pærer og bananer
Men desværre skygger diskussionen om transportafstande for vores fødevarer og at købe lokalt for det, som virkelig batter. Fødevareministeren bidrager selv til misforståelsen ved at posere på de sociale medier med en pære og en banan og spørgsmålet: “Hvilken frugt skal du vælge, hvis du vil spise klimavenligt?”
Svaret er enkelt: Du skal vælge både pæren og bananen. Hvis en klimamærkning skal være effektiv, er det altafgørende, at den motiverer til at spise efter kostrådene ved at skifte klimabelastende fødevarer som kød og mejeriprodukter ud med mere frugt, grønt og bælgfrugter.
Det havde derfor været langt mere retvisende, hvis fødevareministeren havde stået med en bøf eller kotelet i den ene hånd og en pose kikærter i den anden. Det valg gør nemlig en stor forskel for klimaet. Faktisk kan en gennemsnitlig dansker mindske klimaaftrykket fra sin kost med 31-45 procent ved at følge kostrådene.
At fremhæve transporten af fødevarer i forhold til klimamærkning er et vildspor. Transporten udgør mindre end 10 procent af de fleste fødevarers klimaaftryk. For den gennemsnitlige EU-borgers diæt kommer kun 6 procent af klimaaftrykket fra transport, mens 83 procent kommer fra produktionen af mælk, kød og æg.
Det primære mål med et klimamærke skal derfor være at nudge forbrugerne til i højere grad at skifte kød og mejeriprodukter ud med eksempelvis linser, bønner og havremælk. Det kan man gøre ret enkelt med et trafiklys-mærke, som foreslået af blandt andet Forbrugerrådet Tænk, hvor man tager udgangspunkt i gennemsnittet af produkternes drivhusgasudslip.
Kød- og mejeriindustrien spænder ben for meningsfyldt mærke
Derfor er det bekymrende, at interesseorganisationer for kød- og mejeriindustrien så massivt er med i arbejdsgruppen, der skal udvikle klimamærket. Deres økonomiske interesser risikerer at spænde ben for et effektivt og troværdigt klimamærke.
Det ser vi allerede ved, at de gør sig til bannerførere for, at et klimamærke skal kunne sammenligne samme type produkter – og så er vi tilbage ved pærerne og bananerne, eller det meget brugte eksempel med den danske og den spanske tomat.
“Det vil give virksomheder incitament til at konkurrere på bæredygtighed” lyder deres forførende argument. De glemmer bare at nævne, at en sådan sammenligning vil kræve usandsynlige mængder af utilgængelig data om udenlandske konkurrenters produkter.
Vi er nødt til at være realistiske om, at et klimamærke ikke kan løse alt. Fokus for klimamærket skal være at motivere forbrugerne til at spise efter kostrådene.
Hvis vi vil have klimamærket til at løse for mange problemer på én gang, risikerer vi at ende med en model, der ikke hjælper med at løse hovedproblemet: At nedbringe forbruget af kød og mælk. Det vil være i interesse for flere af erhvervsorganisationerne i arbejdsgruppen, så jeg håber, at fødevareministeren og Fødevarestyrelsen for bordenden holder hovedet koldt og øjnene på bolden.
Indlægget er bragt hos Altinget den 29. april 2022
