Ændringer i arealanvendelse udgør omkring halvdelen af en fødevares klimapåvirkning, men er ikke regnet med, når Danish Crown påstår at have mindsket klimaaftrykket for svinekød med 25 procent siden 2005.

“Rejsen er lang. Men vi er godt på vej, og vi skal videre. Kig efter mærket og vælg klimakontrolleret gris, når du handler.”

Ordene er fra Danish Crowns TV-reklame for klimakontrolleret gris, der blæses ud i vores stuer, mens en supplerende tekst forklarer, hvorfor virksomheden mener, at den er godt på vej: 

 “25 procent mindre klimaaftryk pr. kg. kød siden 2005.” 

“Man kan nærmest få det resultat, man vil have.”

Det er dog højest tvivlsomt, at Danish Crown har mindsket dansk svins klimaaftryk i det omfang af flere årsager. 

Dokumentationen for påstanden er en rapport, som er udarbejdet af forskere fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, og som er bestilt og betalt af Danish Crown. Rapporten er ikke offentligt tilgængelig, og den har ikke været udgivet i et tidsskrift og er ikke blevet fagfællebedømt, hvilket er en vigtig videnskabelig kvalitetskontrol.

Rapporten er en såkaldt livscyklusanalyse (LCA), som er en analyse af, hvor meget det forurener at producere et givent produkt. Rapporten sammenligner klimaaftrykket for et kg dansk svinekød i 2005 med 2016. Men en livscyklusanalyse kan skrues sammen på mange forskellige måder og dermed give forskellige resultater. 

Tænketanken Concito bemærker i rapporten Retvisende klimakommunikation om fødevarer, at resultaterne fra livscyklusanalyser ikke nødvendigvis giver et retvisende billede. 

“Der findes en lang række LCA-metoder, der på baggrund af meget forskellige forudsætninger kan give vidt forskellige resultater for fødevarernes klimaaftryk. Nogle udtrykker det således, at “man kan nærmest få det resultat man vil have”,” skriver tænketanken Concito.

Forskerne medregner ikke “det allervigtigste aspekt”

Et af de valg, som Aarhus Universitet har foretaget i rapporten for Danish Crown, og som har indflydelse på resultatet, er, at “der ikke er indregnet eventuelle effekter af ændringer i jordens kulstofindhold fra dyrkningen og anvendelsen af husdyrgødning, ligesom der ikke er indregnet effekten af ændringer i det globale areal til landbrugsproduktion,” skriver Aarhus Universitet i rapporten.  

Det strider mod Concitos anbefalinger, der opfordrer virksomheder til at afstå fra at bruge livscyklusanalyser til at påstå, de har reduceret et produkts klimaaftryk, hvis ikke påvirkningen af landarealer er medregnet. 

“Klimaaftrykket skal være beregnet med anerkendte standarder og inkludere klimapåvirkning fra arealanvendelse,” skriver Concito i rapporten Retvisende klimakommunikation om fødevarer.

Det strider muligvis også mod Forbrugerombudsmandens krav til livscyklusanalyser. 

“I en livscyklusvurdering kortlægger man (miljø)forholdene og vurderer de væsentlige (miljø)påvirkninger i hele produktets livscyklus,” skriver Forbrugerombudsmanden i vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande. 

Et af kritikpunkterne ved den skandaleramte oksekødsrapport fra Aarhus Universitet, som Dagbladet Information afdækkede i en serie artikler i 2019, var også, at rapporten ikke medregnede den indirekte arealanvendelse. Eller sagt med andre ord, ændringer i det globale areal til landbrugsproduktion, som heller ikke er med i den rapport, Danish Crown har fået lavet fra samme universitet. I Dagbladet Informations afdækning udtalte Jannick Schmidt, lektor ved Aalborg Universitet og ekspert i livscyklusanalyser:

»Det er ikke regnet med her, selv om det udgør omkring 50 procent af fødevarers miljøpåvirkning.« 

Ifølge en anden artikel i Information om oksekødsrapporten, har forskerne bag rapporten forsvaret sig med, at der er uenighed om metoderne til at beregne arealanvendelsens påvirkning.

Men dermed stillede forskerne sig i en “dum situation”, udtalte professor ved Syddansk Universitet og ekspert i livscyklusanalyser, Henrik Wenzel, i samme artikel:

»Regner man ikke det med, overser man det allervigtigste aspekt. Man bør selvfølgelig regne det med efter bedste evne. Og så uenig er man altså heller ikke om metoderne.” 

Vidt forskellige resultater for dansk svin

Det, at arealanvendelse ikke medregnes, betyder, at dansk svins klimaaftryk er sat lavt i rapporten fra Aarhus Universitet sammenlignet med andre livscyklusanalyser. 

Den amerikanske tænketank World Ressource Institute (WRI) udgav i 2020 en livscyklusanalyse om svineproduktions klimaaftryk i forskellige lande heriblandt Danmark. WRI medregner arealanvendelse i deres rapport i form af “carbon opportunity cost”, hvilket er det potentiale for lagring af C02, der mistes ved at bruge jorden til landbrug i forhold til, hvis der havde været skov eller anden oprindelig vegetation. Tænketanken kommer frem til, at klimaaftrykket for dansk svin er over 10 kg CO2-ækvivalenter pr. kg svinekød, hvilket er over 3 gange så meget som i rapporten fra Aarhus Universitet, hvor det i 2016 er beregnet til 2,8 kg CO2-ækvivalenter pr. kg svinekød. 

I et svar til Greenpeace henviser Danish Crown til WRI’s rapport som dokumentation for flere af de påstande, som virksomheden fremsætter i sin markedsføring af klimakontrolleret gris. Som dokumentation for, hvor meget dansk svin har reduceret sit klimaaftryk, henviser Danish Crown imidlertid til rapporten fra Aarhus Universitet, der bruger nogle helt andre forudsætninger i sin livscyklusanalyse.

Aarhus Universitets tal stemmer heller ikke overens med Concitos Klimadatabase fra 2020, der ifølge tænketanken er “det hidtil mest detaljerede, præcise og retvisende datagrundlag for klimaaftrykket af fødevarer på det danske marked”.

Her er klimaaftrykket for dansk svinekød 4,3 kg CO2-ækvivalenter pr. kg svinekød, hvilket er over 50 procent højere end i analysen fra Aarhus Universitet. 

Fakta om livscyklusanalyser

Aarhus Universitet bruger metoden PEF til at udregne klimaaftrykket for et kg svinekød. Det er den metode, som Klimapartnerskabet for fødevarer, ledet af Danish Crowns CEO Jais Valeur, også anbefaler. I sin baggrundsrapport for Den store klimadatabase gennemgår Concito fordele og ulemper ved PEF:

Fordele: 

  • Det er et fælles europæisk system, som gør det nemmere at kommunikere klimadata på tværs af landegrænser.

Ulemper: 

  • Standarderne tager udgangspunkt i en forhandlet snarere end en rent videnskabelig metode for opgørelse af klimaaftryk.
  • En af de store mangler er, at de ikke omfatter klimapåvirkningen fra indirekte arealanvendelse (ILUC). Dette er bl.a. understreget af professor fra Syddansk Universitet, Henrik Wenzel, som påpeger, at ILUC uanset model varierer fra at betyde rigtig meget for klimaaftrykket til at betyde endnu mere.
  • Der er endnu ikke udviklet PEF-standarder for alle fødevaretyper. Der vil sandsynligvis gå adskillige år, inden dette system for beregning og kommunikation af klimadata er tilstrækkeligt udviklet til at give retvisende data på et stort antal fødevaretyper