Formanden for Landbrug & Fødevarer vil hellere fjerne klistermærker end bismagen af skovrydning fra dansk svinekød

Formanden for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, tilbyder nu at give en hånd til supermarkederne med at fjerne Greenpeace-klistermærkerne, der advarer forbrugerne om, at konventionelt dansk svinekød kan have “en bismag af brændt regnskov.” – Det ville være bedre, hvis du sørger for, at der ikke var grund til at sætte mærkerne på, skriver Greenpeace i direkte svar.

Aktivister og frivillige fra Greenpeace laver i denne uge forbrugeroplysning i supermarkeder i hele landet, hvor de mærker pakker med konventionelt svinekød med flammer og en advarsel om, at kødet kan have en bismag af brændt regnskov. Det gør de for at skabe opmærksomhed om, at danske svin fodres med sojaskrå, der kommer fra områder med høj risiko for skovrydning, og hvor skovene, bl.a. Amazonas-regnskoven, bevæger sig på grænsen mellem krise og katastrofe. Det er en sammenhæng, som mange forbrugere ikke kender til.

Vores forbrugeroplysningskampagne lader imidlertid til at have provokeret Danmarks største landbrugslobbyorganisation, Landbrug & Fødevarer, hvis formand Martin Merrild i morges gik til tasterne og via Facebook sendte et tilbud om hjælp til supermarkederne, der starter med ordene: 

“Hvis der er nogle supermarkeder, der skal have hjælp til at fjerne alle de klistermærker, Greenpeace sætter på danske fødevarer, så melder jeg mig gerne!” 

Vi har nu sendt dette svar til Martin Merrild:

Kære Martin Merrild

Det er pænt af dig at tilbyde supermarkederne hjælp med at fjerne klistermærker. Men det ville være endnu bedre, hvis det erhverv, som du repræsenterer, ville sørge for, at der ikke skulle være nogen grund til at sætte advarsels-mærkater om, at produktet har forbindelse til skovrydning, på dansk svinekød.

Vi anerkender bestemt værdien af Dansk Alliance for Ansvarlig Soja og også, at så mange danske virksomheder efterhånden har meldt sig ind i alliancen. Det viser jo tydeligt, at hele erhvervet anerkender, at der er et stort problem med det sojafoder, der importeres til dansk animalsk produktion. Vi har imidlertid desværre endnu til gode at se handlingsplaner fra erhvervet med et tilstrækkeligt ambitionsniveau. Vi har fornylig i dette indlæg i Altinget beskrevet, hvad vi mener, regeringen og fødevareminister MogensJ ensen bør gøre for at løse problemet: 

Ikke godt nok, at landbruget vil tillade skovrydningssoja i endnu 5 år

Du skriver, at Landbrug & Fødevarer har sat som mål, at “al den soja, der er indkøbt til Danmark, er ansvarligt produceret, tredjepartsverificeret og afskovningsfri. […] Senest i 2025 – og gerne før” 

Med et mål om først at blive afskovningsfri i 2025 tillader I reelt, at skovrydningssoja havner i danske svinetrug 5 år endnu. Samtidig lægger I op til, at bruge “massebalance-princippet” til at sikre “ansvarlig soja”. Dvs. at I ikke arbejder for at sikre sporbarhed tilbage til producenten på den soja, der importeres til Danmark, men i stedet vil indkøbe kreditter. 

Men kreditter sikrer IKKE, at den soja, der havner i Danmark er afskovningsfri, og der er derudover en række problemer ved de certificeringsordninger, I ønsker at benytte. Vi redegør for nogle af problemerne i vores indlæg i Altinget (linket ovenfor).

Vi skal ikke have flere dyr, end vi selv kan fodre

Vi er glade for, at Landbrug & Fødevarer har sat fokus på udvikling af dansk proteinfoder, for det er den vej, vi skal. Ambitionen bør være, at antallet af dyr i dansk landbrug ikke skal være større end til det antal, vi selv kan fodre. For så længe vi har flere dyr, end vi har landbrugsareal til at fodre i Danmark, er vi med til at lægge pres på landarealer og natur i andre lande. Vi ser derfor frem til, at I skærper jeres mål for erstatning af sojaskrå til at dække hele importen.

Det er korrekt, at sojaproduktion kun i begrænset omfang er direkte ansvarlig for skovrydning i Amazonas. Det skyldes det relativt succesfulde Amazon Soy Moratorium. Desværre er der opstået en anden dynamik, som du ikke nævner – nemlig at de ryddede arealer først bliver brugt til kvæggræsning i nogle år, hvorefter de omlægges til sojamarker, og nye arealer ryddes til kvægdrift. Sojaproduktion er dermed gået fra at være en stor direkte til at være en stor indirekte drivkraft bag skovrydningen.

Du skriver, at I samarbejder med “FEFAC om en stærk, fælles europæisk stemme”. Den Europæiske Foderproducent Organisation, FEFAC, garanterer imidlertid ikke nogen standard for den europæiske sojaimport, men kan blot komme med retningslinjer, som virksomheder så frivilligt kan vælge at følge. Samarbejde i FEFAC giver derfor ingen garanti for, at den europæiske sojaimport bliver afskovningsfri og bæredygtig.

Der skal andet til end business as usual

Du skriver også, at dansk landbrug “kun” aftager 0,5% af den samlede globale sojaproduktion. Det er faktisk rigtig meget ifht. Danmarks størrelse. Vi er det land i EU, der har den største sojafoderimport per indbygger, og den soja, vi importerer, beslaglægger landområder svarende til hele Sjælland, Falster og Langeland tilsammen udenfor Danmarks grænser. Så jo, Danmark kan gøre en forskel på det her område, men der skal andet til end business as usual krydret med den billigst mulige “løsningsmodel” – at købe nogle kreditter, som slet ikke løser det egentlige problem.

Mvh. Greenpeace

Kristine Clement er projektleder for landbrug og skov hos Greenpeace i Danmark

Stop dansk import af soja, som truer skovene

Dansk import af soja til dyrefoder truer verdens skove. Naturområder bliver ødelagt, for at give plads til enorme sojamarker. Læs mere her.

Vær med