Mange kød-brands bruger deres lands flag (bogstaveligt talt på emballagen eller i reklamer) for at forbinde kødspisning med national identitet. De fremstiller det at spise kød fra sit eget land som en måde at holde fast i en traditionel identitet på trods af multikulturalisme, og som en måde at beskytte samfundsøkonomien og fremme global indflydelse på.
I lande med en stærk regional struktur kan kød både adskille og forene:
“Kød giver en national identitet, som rækker ud over regional modstand. Kød symboliserer et Spanien, hvor der er plads til mange typer Spanien… Kød kan både symbolisere forskellighed og enhed, region og nation.” – Malex Salamanques, spansk semiotiker.
National identitet er et fremtrædende og eksplicit narrativ også i Polen, hvor en del konservative politikere, herunder den siddende regering, stiller vegetarisme op som modsætning til de “nationale” værdier. Dette er en del af en meget bredere europæisk kulturel diskurs om vegetarisme som samfundskritik, som protest mod kapitalisme, forbrugerisme og tanken om, at mennesker har en iboende “ret” til at dominere andre arter og naturen selv.
En trussel mod det rigtigt danske
I Danmark er kød f.eks. en politisk brik i kampen for at forsvare den traditionelle danske kultur over for multikulturalismen. Vi har f.eks. set, hvordan debat omkring vegetariske valg i danske institutioner er attraktiv kamplads for politikere fra Dansk Folkeparti, som har gjort en indsats for at få obligatorisk servering af svinekød skrevet ind i loven.
Hos flere danske kød-brands kommer myten om national identitet til udtryk ved vikinger og dannebrogsflag i logoet, ligesom “dansk kød” eller “100% dansk” ofte fremhæves på emballagen.
Ting, du skal holde øje med:
Flag, landespecifikke farver, typiske nationale landskaber, oprindelsesmærker: 100% dansk, 100% schweizisk og så videre. Oprindelsesmærker som Schweizer Fleisch eller Label Rouge er designet til at certificere national oprindelse. Markedsføringen viser lokale personer med integritet (rare og venlige landmænd), beundrede nationale ikoner (berømtheder, steder, hymner) og fælles kulturelle passioner (fodbold).
Reklamerne kan indeholde bekræftende nik og “indforståede jokes”, der ironisk spiller på nationale stereotyper, men med en fornemmelse af, at det kun er dem, der tilhører den nationale identitet, der har lov til at gøre grin med sig selv.
Vær med og støt vores kampagne for at begrænse reklamer for kød med en underskrift her.
Oplever du markedsføring, som indeholder denne kødmyte?
Kender du eksempler på reklamer for kød, hvor denne myte bliver brugt? Del meget gerne i kommentarsporet her under artiklen eller på sociale medier med #MeatTheLies – husk at tagge Greenpeace Danmark.
I artiklerne kan du dykke ned i hver enkelt af de 7 myter og læse om de virkemidler, der gøres brug af i reklamer for kød. Se også, hvad du skal holde øje med for at undgå selv at blive snydt.
Note: De nævnte studier og andre henvisninger kan findes i den fulde rapport “Skåret ind til benet – 7 myter i reklamer for kød”.
Begræns reklamer for kød for at nedbringe forbruget og beskytte klimaet, naturen og menneskers sundhed ved at skrive under her.