Da Danmark i oktober vedtog, hvad politikerne selv udråbte til en »historisk« klimaaftale for landbruget, kunne og burde vi være blevet det første EU-land med et politisk mål om markant færre svin og køer. Det ville i sandhed have været historisk og et nødvendigt opgør med en udvikling af dansk landbrug, der længe har lignet en dødsspiral for naturen, miljøet og klimaet. I stedet besluttede et næsten samlet Folketing at forsøge at finde reduktionerne uden at røre ved Danmarks enorme svine- og mælkeproduktion.

Allerede nu begynder vi at stå alene med den strategi, hvis vi ser os om i Europa. Det bedste eksempel er Holland, hvor landets nye regering netop har konkluderet, at ekstremt intensiv mælke- og kødproduktion er uforeneligt med klima- og miljølovene.

Andre lande overhaler

Den hollandske regering har afsat 186 milliarder kroner til at halvere den naturødelæggende kvælstofforurening, der hovedsageligt stammer fra landbruget. I slutningen af februar vedtog Holland derfor at reducere antallet af landbrugsdyr med 30 procent inden for de næste ti år. Målet skal så vidt muligt nås ad frivillighedens vej, men regeringen udelukker ikke at bruge tvang, hvis landmænd tæt på beskyttede naturområder ikke vil samarbejde.

Holland har allerede i et par år haft et succesfuldt program, hvor staten betaler svineproducenter for frivilligt at lukke ned af hensyn til miljøet, biodiversiteten og klimaet.

Danmark har præcis de samme problemer som Holland. Vores landbrug fylder også meget i klimaregnskabet og belaster vores natur, der både på land og i fjorde og kystområder er ved at blive kvalt af kvælstofforurening. Det er en decideret naturkrise, som giver Danmark alvorlige problemer med at leve op til EU-krav om at sikre en god miljøtilstand.

Bare en uge efter nyheden fra Holland kom, tog Belgien en lignende beslutning. Delstaten Flandern, der udgør næsten halvdelen af landets areal, vil nu også komme kvælstofforurening fra landbruget til livs. I 2030 skal der derfor være 30 procent færre svin, og i den forbindelse skal 40 storforurenende svinefabrikker tvangslukkes, mens 120 andre enten kan vælge at lukke eller at indrette produktionen efter strenge miljøkrav.

Beslutningen kommer også kort efter, at Flanderns klimaråd anbefalede en reduktion i antallet af landbrugsdyr. I delstaten Wallonien, der udgør den anden halvdel af Belgien, har klimaministeren også anerkendt, at man bliver nødt til at nedbringe antallet af landbrugsdyr.

Også Tysklands nye regering har, med landbrugsministeren fra De Grønne i spidsen, bebudet færre landbrugsdyr, mere økologi, bedre dyrevelfærd og fokus på små landbrug.

I Irland vil et nyt klimamål om en 51-procentsreduktion af drivhusgasser i 2030 ifølge en rapport fra revisionsfirmaet KPMG medføre 20 procent færre køer, fordi landbruget står for 37 procent af landets udledninger.

Danmark må følge trop

Man hører ofte fortalere for svineproduktionen i Danmark sige, at hvis vi reducerer vores animalske produktion, så flytter den bare til andre lande. De udråber nærmest danske svinebaroner til klimahelte. Nu ligner Danmark i stedet mere og mere et land, der undergraver andre EU-landes indsats for mindre kødproduktion.

Og det lader til, at Det Miljøøkonomiske Råd får ret i, at lækagen vil være ganske beskeden, hvis Danmark skruer ned for svineproduktionen. Det vil den, fordi andre lande også er nødt til og allerede i fuld gang med at gøre præcis det samme for at leve op til deres klimamål. I mellemtiden risikerer Danmark at falde helt bagud i den nødvendige omstilling af landbruget.

Hvor længe vil regeringen og Folketinget lade den absurde udvikling fortsætte og Danmarks naturkrise eskalere?

Indlægget blev oprindeligt bragt i Information 4. april 2022.