Her til morgen gennemfører Greenpeace en fredelig protest ved Danmarks største slagtesvinestald, der får adresse ved den fynske landsby Heden. 

Svinestalden er stadig under opførelse og udråbes af Landbrugsavisen til Danmarks snart største med plads til 10.500 svin, der skal leve på 9.500 m2 (inkl. gang- og foderareal, personalerum m.m.). 

Vil udlede syv ton ammoniak i lokalområdet

Stalden ventes færdigbygget i februar 2020 og vil ifølge Faaborg-Midtfyn Kommunes miljøgodkendelse hvert år udlede over syv ton ammoniak til omgivelserne i et lokalområde, der i forvejen belastes af lugt, ammoniak og kemiske stoffer fra en minkfarm, en kvægfarm, en kyllingefarm samt et biogasanlæg. 

Kommunen oplyser, at 1.389 lastbiler hvert år ventes at transportere foder, gylle, svin og døde dyr til og fra fabrikken. Den nye svinefabrik ligger få hundrede meter vest for landsbyen Heden, så når vinden blæser fra vestlige retninger, vil stanken og de kemiske stoffer brede sig ind over landsbyen og de nærmeste naboer.

Greenpeace anbringer et 66-meter langt banner med teksten “Stop svinefabrikkerne” på vejen ved byggeriet, og lokale borgere vil deltage i protesten sammen med lugt-plagede naboer til svinefabrikker fra såvel Fyn som Sjælland.

Symbol på industriens vokseværk, der truer klima, miljø og sundhed

“Danmarks er verdens største producent af kød per indbygger, og de alt for mange landbrugsdyr skader klimaet, miljøet, biodiversiteten og naboerne, der fremover skal leve med stanken og den potentielle sundhedsrisiko fra store mængder ammoniak og kemiske stoffer,” siger landbrugspolitisk rådgiver hos Greenpeace, Kristian Sloth. 

“Vi protesterer mod byggeriet af den enorme svinefabrik sammen med lokale borgere og andre ligesindede fynboer, fordi den er symbol på industriens vokseværk. Set i lyset af regeringen og et stort flertals ambitiøse klimamål må der nu udvises politisk ansvar, så mængden af landbrugsdyr reduceres markant,” siger Kristian Sloth.

Der er også lokalpolitikere til stede denne torsdag morgen. De er utilfredse med, at kommunerne med Landbrugspakken fra 2015 og en efterfølgende ændring af Husdyrbrugloven mistede retten til – ud fra lokale forhold – at afslå etablering eller udvidelser af svinefabrikker. Hvis fabrikken opfylder de officielle – men utilstrækkelige – standardkrav til for eksempel afstand til naboer og forventet lugt- og ammoniakemission, så kan en kommune ikke længere sige nej til en ny svinefabrik eller til udvidelsen af en eksisterende. 

Mindre kød, mere skov og natur

Den kolossale svine- og kødproduktion udgør samtidig et stort problem for klimaet.

“Det danske klimaregnskab er belastet af landbruget, som må tage langt mere del i den nødvendige omstilling og levere til klimalovens 70%-målsætning. I stedet for at bygge flere svinefabrikker som her på Fyn og i resten af landet, skal der skæres ned i kødproduktionen til fordel for skov, natur og mere plantebaseret mad,” siger Kristian Sloth.

Nuværende prognoser viser, at antallet af svin i Danmark vil stige frem mod 2030. Danske svinefabrikker falder i antal men vokser i størrelse. I 2000 var der 198 fabrikker med mindst 5.000 svin. I 2018 var tallet – ifølge Danmarks Statistik – vokset til 940. Den nye stald, der opføres af firmaet Langerod ApS, reducerer ganske vist på papiret udledningerne af lugt og ammoniak per dyr, men den er samtidig et eksempel på den voksende svineindustri. 

Udsivning af lugt og kemiske stoffer kan ikke holdes ude fra 10.000 dyr

Det er endvidere ikke muligt at undgå udsivning af lugt og kemiske stoffer – herunder ammoniak – fra en bygning med 10.000 dyr. Det underbygges af, at naboer flere steder klager over stank – også fra de nye superstalde. Regeringen har netop bevilget yderligere 85 mio. kr. til moderniseringsstøtte til slagtesvinestalde, og dermed sponseres endnu engang bevarelsen af en industri, der i meget høj grad modarbejder regeringens egen miljø- og klimapolitik.  

Greenpeace udgav i oktober filmen “Nabo til en svinefabrik”, der beskriver de mange gener og potentielle sundhedsmæssige risici for tusindvis af danske familier, som er naboer til svinefabrikkerne. Filmen beskriver også kommunernes tab af retten til at sige nej til svinefabrikker som følge af Landbrugspakken.

Miljøminister Lea Wermelin (S) har på baggrund af filmen bedt Sundhedsstyrelsen vurdere, om ny forskning fra en række lande giver anledning til at revurdere sundhedsrisikoen ved at være nabo til en svinefabrik.