Trækker sojaskibet her et spor af afbrændt skov efter sig? Ja, sandsynligvis. For kødindustriens import af soja er blandt de største årsager til rydningen af tropisk skov. Men sporene ender blindt og i bedste fald slørede. Ny EU-skovlov kan og skal blive game changeren, der gør sojaen sporbar og giver skov og natur reel beskyttelse.
I skrivende stund er et 225 meter langt skib stævnet ud fra den brasilianske havneby Paranaguá med en abnorm fragt af soja til dyrefoder ombord.
Vi kan lige så godt komme på fornavn med dette skib, for vi kommer til at høre mere til det: Crimson Ace, lyder navnet.
Greenpeace holder lige nu skarpt øje med skibets fragt af 60 millioner kilo soja i lasten, svarende til vægten af 30.000 biler, på ruten mod Amsterdam.
Skibet er del af EU’s store import af soja til at fodre kødindustriens mange dyr, der gør os medskyldige i, at skove og naturområder ryddes for at blive erstattet af sojamarker – med alvorlige følger for den unikke natur, dyrelivet, oprindelige folk og klimaet.
For os som forbrugere betyder det, at vi ikke har en chance for at vide, om kød- og mejerivarer er blevet til med sojafoder fra ryddet skov, når vi handler i supermarkedet, og ej heller om kaffe, chokolade og palmeolie og mange andre varer har forbindelser til skovrydningen. Samme uvished gælder i tilfældet Crimson Ace: trækker dette sojaskib et spor af afbrændt skov og krænkelser af menneskerettigheder efter sig?
Svaret er: Ja, sandsynligvis. For kødindustriens forbrug af importeret soja er blandt de største årsager til rydningen af tropisk skov. Men sporene ender blindt og i bedste fald meget slørede.
I dag stilles der nemlig ikke krav om, at selskaber skal kunne garantere, hvor sojaen kommer fra, og om sojaen har kostet ryddet skov og natur. Det er én af kernerne i problemet – sojaens veje er uransagelige.
Samtidig har EU’s regeringer i mange år vendt det blinde øje til, at EU – og i høj grad også Danmark – medvirker til natur- og klimakrisen med et voldsomt forbrug af især soja til at fodre industriproduktionen af køer, svin og kyllinger
Ny EU-skovlov kan være med til at løse problemet
Derfor står Greenpeace Holland og Greenpeace-aktivister fra hele Europa klar til at gå i aktion imod Crimson Ace. For at protestere fredeligt imod den ødelæggelse af skovene og naturen, som EU’s import af soja er skyld i. Og for – ikke mindst – at lægge pres på for de politiske løsninger, der er så akut brug for.
Heldigvis er der håb forude!
Der er en ny EU-skovlov på vej. Skovloven kan gøre det lovpligtigt for virksomheder at vide præcis, hvor de varer kommer fra, som de importerer og sælger i EU. Samtidig skal virksomhederne kunne bevise, at deres produkter er fri for skovødelæggelse og krænkelse af menneskerettigheder.
Vi kræver, at den danske og de andre europæiske regeringer lukker hullerne med en ny EU-skovlov.
Du kan være med til at sikre at virksomhederne tager ansvar ved at skrive under for en stærk EU-skovlov HER.
Når du skriver under, er du med til at opfordre Danmarks miljøminister, Lea Wermelin, til at arbejde for en stærk skovlov, der kan stoppe Europas medvirken til at rydde verdens livsvigtige skove.
Ikke nok at sikre skovene – alle økosystemer skal beskyttes
Desværre ser vi, at lovforslaget er fyldt med huller. Store nok til at sojaskibe som Crimson Ace – trods sin kolossale størrelse – kan sejle lige igennem dem.
Ét af hullerne i lovforslaget er, at det lige nu sigter mod kun at beskytte skove, og altså ikke naturområder og økosystemer – og de mennesker og dyr, der er afhængige af dem. De efterlades helt uden beskyttelse. Her skal Lea Wermelin have ros for at fremhæve, at økosystermene bør beskyttes. Nu må der sættes politisk handling bag de ord.
Dette er blandt andet kritisk for Cerradoen, Brasiliens skovsavanne. Her er oprindelige folk, små lokale landbrug og unikke dyrearter som jaguaren truet af en voldsom naturødelæggelse, der fortsat finder sted. Og Cerradoen er endda det område, hvorfra EU importerer størstedelen af sin soja fra.
Konsekvenserne af den ekspanderende sojadyrkning er til at føle på, da halvdelen af Cerradoens naturlige vegetation allerede er ødelagt og væk. Der er i alt ryddet et område større end Frankrig og Tyskland tilsammen for at skabe plads til især soja-marker og kvægfarme.
Menneskerettigheder er en by i…Brasilien
Og det bringer os til et andet alvorligt hul i lovforslaget – manglen på beskyttelse af menneskerettigheder.
Det nuværende forslag til EU-skovloven sikrer ikke tilstrækkelig beskyttelse af oprindelige folk og andre lokalsamfund. De lokale samfund står sårbare, når deres livsgrundlag, rettigheder og naturen omkring dem bogstaveligt talt ryddes til fordel for virksomhedernes profit.
Fremfor at kræve at virksomheder lever op til internationale konventioner, vil EU med sin skovlov lade det være op til nationale regeringer som Brasiliens præsident Bolsonaro at definere, hvad “beskyttelse af menneskerettighederne” betyder.
Hvis vi kan få lukket disse forfærdelige smuthuller, kan EU’s skovlov blive en ægte game changer, der sætter helt nye spilleregler for beskyttelsen af Jordens uerstattelige økosystemer og de mennesker, der lever der.
Virksomheder skal kunne garantere skovrydningsfri varer
Men den nye skovlov giver også mulighed at bringe skovbeskyttelsen syvmileskridt frem. Loven ventes nemlig at skride til handling i forhold til den manglende sporbarhed.
I dag er det stort set umuligt at spore sojaens oprindelse og veje fra første led i produktionen til sidste led hos os som forbrugere i supermarkeder – her ser lovforslaget faktisk lovende ud. EU-Kommissionen lægger nemlig op til, at virksomheder skal kunne dokumentere, at deres varer som soja og palmeolie ikke er forbundet med skovrydning. Sojaen skal kunne spores.
Det gælder ikke alene importen af soja til dyrefoder, men palmeolie, kaffe, kakao, oksekød, læder, tømmer og papirprodukter med forbindelse til skovrydning. Varer, som ender i vores hjem, og hvor vi som forbrugere i dag ikke har en jordisk chance for selv at gennemskue, om de har været med til at rydde skov. Derfor har vi brug for, at de virksomheder, der importerer og sælger varerne, forpligtes til at tage ansvar for at sikre, at de er skovrydningsfri.
Her er det positivt at høre de lovende udmeldinger fra miljøminister Lea Wermelin. Ordene skal nu veksles til handling, for desværre ser vi landbrugsindustrien – herhjemme og i EU – lobbyere med næb og klør for at udvande kravet om sporbarhed.
Indtil det sker, vil vi fortsætte med at kæmpe for en stærk EU-skovlov. Derfor følger vi i sporet på Crimson Ace, og der er en særlig grund til at protestere imod lasten på kursen mod Holland. Landet er nemlig – med havnene i Amsterdam og Rotterdam – centrale knudepunkter for EU’s sojaimport.
Herfra Holland vil sojaen videre blive skibet videre ud som foder til svin, køer og kyllinger via uigennemsigtige ruter ud til det europæiske landbrugsland. En del af sojaen vil højst sandsynlig også ende i fodertrug i danske kødfabrikker og i en køledisk i dit lokale supermarked. Måske med en bismag af afbrændt skov?
