Greenpeace har netop afsløret regeringens klimapolitiske dobbeltspil: Mens den har forsikret os alle om, at det er slut med at opfordre til ny oliejagt, har Klimaministeriet samtidig holdt møder med olieindustrien og opfordret dem til ny og større produktion. EL og ALT har indkaldt Dan Jørgensen og Lars Aagaard i samråd, mens SF, RV og K har udtrykt stor bekymring over for ministrene og bedt om en redegørelse for forløbet og deres rolle i sagen.
Ministrenes egen reaktion er bemærkelsesværdig. Aagaard benægter simpelthen al kendskab til olie-møderne. Det må vi jo tro på. Det er i så fald yderst kritisabelt, at ministeren aldrig i hele forløbet — hvor ministeriet i november 2022 først modtager en ansøgning fra BlueNord om en ny licens, hvorefter ministeren igangsætter en mini-runde om rettighederne til feltet, hvilket fører til heftig debat og kritik, hvor Aagaard forsvarer, at han vil give licensen — orienteres om, at hans ministerium, få måneder inden de modtager ansøgningen, har opfordret præcis dette olieselskab til at søge om præcis denne licens? Var jeg minister, havde jeg været noget forbløffet.
Dan Jørgensen vil ikke svare. I stedet svarer hans ministerium besynderlige ting: De legitimerer møderne med, at de blot ville blive klogere på markedet i en tid, hvor der både “politisk og i pressen” var stor interesse i at sikre europæisk uafhængighed af russisk gas. Seriøst? “I pressen”?? Henter ministeriet virkelig mandat til at opfordre olieselskaber til at søge nye licenser og øge produktionen frem til 2050, fordi man “i pressen” talte om energisikkerhed? De brugte efter eget udsagn møderne til at “blive klogere på virksomhedernes syn på udviklingen i produktionen”. Der er virkelig forskel på at høre selskaberne, hvad de mon tænker fremadrettet og så aktivt at falbyde nye licenser, nye nabobloktilladelser, nye prospekter…
Vi har kritiseret regeringen for den diskrepans, der ligger mellem det globale og nationale på oliefronten. Dertil svarer ministeriet: “BOGA er fortaler for en gradvis, kontrolleret omstilling (..), og advokerer således ikke for et abrupt stop for olie- og gasproduktion her og nu.” INGEN har talt for et abrupt stop. BOGAs raison d’être er, at man skal forpligte sig på ikke at give nye licenser. Og det er præcis det noble mål, ministeriet forbryder sig mod, når de hemmeligt falbyder nye licenser. Det er så tamt, at de ikke forholder sig til kritikken: At de går så langt ud over deres mandat til “midlertidigt at øge gas” og tilbyder ny produktion frem til 2050, og så i stedet laver dette i klimadebatten klassiske stråmandsargument: “I vil lukke for hanerne i morgen”.
I må da have bedre svar, Aagaard og Jørgensen.
Dette indlæg er oprindeligt bragt i Klimamonitor
