Vi har samlet lidt spørgsmål og svar fra vores eksperter omkring problemerne forbundet med jordskælvet.
Hvor mange atomkraftværker har Japan, og hvor mange af dem er påvirket af situationen?
Japan har 54 reaktorer på i alt 18 atomkraftværker med en samlet kapacitet på 47.000 MW. I 2010 producerede de 29 pct. af landets elektricitet.
Fire kraftværker – alle placeret på østkysten – er blevet påvirket af jordskælvet: Onagawa (3 reaktorer), Fukushima Dai-ichi (6 reaktorer), Fukushima Daini (4 reaktorer) og Tokai (1 reaktor).
Hvordan har jordskælvet påvirket disse reaktorer?
11 reaktorer på Fukushima, Tokai og Onagawa var i drift, da jordskælvet indtraf. Når der registreres et jordskælv, lukkes reaktorerne ned automatisk. Den efterfølgende skade fra tsunamien har derimod forårsaget yderligere skader på atomkraftværkerne og betydet, at nødgeneratorerne ikke fungerer.
Det mest alvorlige er, at der er reporteret problemer med nedkølingen af både Fukushima 1 og 2. En eksplosion har siden hen ramt Fukushima 1, så dele af reaktorbygningen er kollapset.
Hvorfor er det et problem, når nedkølingen ikke fungerer?
Selvom værkerne har lukket sig selv ned automatisk, så er der stadig brug for nedkøling af reaktorbrændslet i reaktorkernen lang tid frem. Modtager reaktorerne ikke den tilstrækkelige køling vil en nedsmeltning af reaktorbrændslet begynde, som kan ende i en såkaldt kernenedsmeltning.
Da jordskælvet indtraf, førte det til et strømsvigt. Nedkølingssystemet er afhængigt af elektricitet ude fra, så i tilfælde af et strømsvigt startes dieselgeneratorer, der skal forsyne kølesystemet med elektricitet. Tokyo Electric Power Company (Tepco) har oplyst, at nødgeneratorerne startede som forventet på Fukushima Daiichi værket, men ophørte med at fungere efter én time.
Nedkølingen af reaktorerne skal opretholdes i flere dage eller endda uger, efter at driften stoppes.
Hvordan er de enkelte reaktorer påvirket?
Fukushima 1 (Dai-ichi)
Er det atomkraftværk, der er hårdest ramt af de i alt fire værker. Der er problemer med nedkøling af alle værkets 6 reaktorkerner.
Reaktor 1:
Fredag (11. marts 2011) Tokio Electric Power (TEPCO) reporterer, at nødgeneratorerne på reaktorerne 1,2 og 3 ikke fungerer.
I reaktor 1 fortsætter man med at nedkøle den slemt skadede kerne, og man foretager løbende kontrollerede udslip for at begrænse trykket.
Torsdag (17. marts) meddeler TEPCO, at omkring 70 procent af brændselsstavene i Reaktor 1 er beskadigede.
Taget på reaktorbygningen er væk.
Reaktor 2:
Fredag (11. marts 2011) Tokio Electric Power (TEPCO) reporterer, at nødgeneratorerne på reaktorerne 1,2 og 3 ikke fungerer.
Søndag (13. marts 2011) forsøger arbejderne at pumpe havvand ind i reaktoren.
Tirsdag morgen (15. marts 2011) opstår en eksplosion i reaktor 2, og trykket i selve reaktorbeholderen falder fra 3 til 1 atmosfæres tryk. Den ydre betonskal, som skal beskytte den metalbeholder, der omslutter reaktorens uranstave, er brudt.
Nedsmeltning forventes at ske i et ukendt omfang, da eksplosionen betyder, at kølevandsniveauet er faldet til to meter og blotlægger to meter af det i alt fire meter lange brændselselement.
Torsdag (17. marts) meddeler TEPCO, at omkring 33 procent af de uranholdige stave i reaktor 2 er beskadigede.
Reaktor 3:
Fredag (11. marts 2011) Tokio Electric Power (TEPCO) reporterer, at nødgeneratorerne på reaktorerne 1,2 og 3 ikke fungerer.
Om morgnen søndag (13. marts 2011) er kølesystemet på reaktor 3 helt ude af funktion, og vandet synker til tre meter under normalen og blotter næsten brændselselementerne fuldstændigt. Dette har forårsaget overophedning og skader på brændselselementerne.
Særligt er meldingerne om kølingsproblemer på reaktorer 3 på Fukushima 1 Dai-ichi alarmerende, da denne reaktor benytter det såkaldte MOX-brændsel, der også indeholder plutonium oxid. I en situation med nedsmeltning eller beskadiget
MOX-brændsel i en reaktor vil større mængder gasser blive frigivet sammenlignet med normalt uran brændsel, som man benytter i reaktor 1. MOX-brændslet i reaktor 3 er en blanding af meget uran og plutonium, sidstnævnte har en halvveringstid på 24.000 år.
Tidligt mandag morgen dansk tid (14. marts 2011) indtræffer en ny eksplosion omkring reaktor 3. Både reaktor 3 og 4 nærmer sig kogepunktet.
I et forsøg på at nedkøle reaktor 3 og 4 blev to helikoptere onsdag (16. marts 2011) sat ind for at gennemføre i alt 40-50 drops på hver 7.5 tons vand over reaktorerne. Kun tre nedkastninger på reaktor 3 og et enkelt på reaktor 4 blev gennemført pga. for høj strålingsfare for personalet.
Mellem kl. 19.35 og ca. 20.00 lykkedes politiet at kaste vand på reaktor 3 og 4 ved hjælp af 11 special-køretøjer, der hver er udstyret med vandkanoner og tanke med 4 tons vand. Det har fået vandstanden til at stige i reaktorerne, men det er imidlertid langt fra nok til at forhindre overophedning og nedsmeltning.
Taget på reaktorbygningen er væk.
Reaktor 4:
Tirsdag (14. marts 2011) udbryder der brand i reaktor 4 i en beholder med brugt brændselsmateriale. Brugt brændsel indeholder flere langlivede radioaktive isotoper, altså isotoper med en halveringstid på mere end 30 år.
Det International Atom Agentur (IAEA) oplyser, at der frigives radioaktivitet direkte til atmosfæren, og at stråling er målt til 400 milisievert per time. Bent Lauritzen, programleder ved afdelingen for strålingsforskning ved DTU, vurderer, at det kan være dødeligt, hvis mennesker opholder sig i det i flere timer.
Onsdag (16. marts 2011) morgen lokal tid opstår en ny brand i reaktor 4. Der er et stort hul i reaktorbygningen. Senere bekræfter Nuclear Regulatory Commission i USA, US NRC, at reaktor 4 i en periode har været helt uden vand og dermed er truet af total nedsmeltning. Både reaktor 3 og 4 nærmer sig kogepunktet.
I et forsøg på at nedkøle reaktor 3 og 4 blev to helikoptere onsdag (16. marts 2011) sat ind for at gennemføre i alt 40-50 drops på hver 7.5 tons vand over reaktorerne. Kun tre nedkastninger på reaktor 3 og et enkelt på reaktor 4 blev gennemført pga. for høj strålingsfare for personalet.
Mellem kl. 19.35 og ca. 20.00 lykkedes politiet at kaste vand på reaktor 3 og 4 ved hjælp af 11 special-køretøjer, der hver er udstyret med vandkanoner og tanke med 4 tons vand. Det har fået vandstanden til at stige i reaktorerne, men det er imidlertid langt fra nok til at forhindre overophedning og nedsmeltning.
Fukushima 2 (Daini)
Reaktor 1, 2 og 4 har problemer med nedkøling, fortæller de seneste tilgængelige informationer.
Onagawa og Tokai
Værkernes reaktorer lukkede ned som følge af jordskælvet. Der er ikke yderligere oplysninger om problemer på værkerne.
Har der været et radioaktivt udslip?
Der har været et udslip fra Fukushima. På grund af det stigende tryk i reaktoren har kraftværket været tvunget til at nedsætte trykket ved et bevidst radioaktivt udslip til atmosfæren.
Der er målt radioaktiv stråling, der er ni gange højere end normalt i en radius på 250 km fra selve værket. I Utsunomiya 140 km sydvest fra værket er der målt stråling 33 gange højere end normalt, I Sendai 100 km nord for værket anbefaler myndighederne at folk undgår at opholde sig i evt. regnvejr pga. faren for at regnen indeholder radioaktivitet.
Cæsium isotopen Cs-137 er blevet målt omkring Fukushima. Cæsium-137 udgør en alvorlig risiko for helbredet og for enhver, der udsættes for materialet. Cæsium-137 er en af de isotoper, der har haft de værste indvirkninger på helbredet fra Tjernobyl-katastrofen, fordi det kan forblive i miljøet og fødekæden i op til 300 år.
Tirsdag morgen meddelte de japanske myndigheder til Det Internationale Atomenergi Agentur, at en brand og eksplosion på Fukushima Daiichi reaktor fire er årsag til en radioaktiv stråling omkring værket på 400 milisievert per time, og Japans premierminister, Naoto Kan, har udtalt, at strålingsniveauet omkring Fukushima Daiichi udgør en trussel mod mennesker i nærheden.
Hvordan påvirker det befolkningen i området?
De Japanske myndigheder har gradvist udvidet en sikkerheds- og evakueringszone til Fukushima kraftværkerne. Fukushima 1 (Dai-ichi) har en sikkerhedszone på 30 km i radius, og på Fukushima 2 (Daini) er der oprettet en sikkerhedszone på 10 km.
Seneste oplysninger er, 340.000 mennesker er blevet evakueret, og at 140.000 indbyggere nu befinder sig i den udvidede zone på 30 km fra Fukishima 1.
To mio. mennesker er uden strøm, og 1,4 mio. uden rindende vand som følge af jordskælvet.
Hvad kan Greenpeace sige om udviklingen i Japan?
Vores tanker og medfølelse er hos det japanske folk. Ulykken viser, hvor sårbare atomkraftværker er, når der sker katastrofer, og atomkrisen har betydet, at det har været nødvendigt at bruge mange ressourcer på at evakuere folk fra området nær Fukushima Daiichi.
Set i lyset af ulykken i Japan kunne udfasningen af eksisterende atomkraftværker verden over passende begynde nu og først med de reaktorer, der af ubegribelige grunde er blevet placeret i jordskælvszoner, og med de ældste værker, som der faktisk er ret mange af, for de fleste eksisterende atomkraftværker er bygget i 1970-erne.
Hvordan anbefaler i, at folk skal beskytte sig imod strålingen?
Vi har hørt fra myndighederne, at folk i områderne nær Fukushima Daiichi skal blive inden døre, vaske sig grundigt hvis man har været udenfor og undgå at drikke mælk samt huske at vaske grøntsagerne grundigt. Det er desuden en mulighed at tage jod-piller.
Hvor slem er ulykken i forhold til Tjernobyl?
Tirsdag aften (16. marts 2011) lokal tid blev atomulykken i Japan opgraderet til kategori 6 på den såkaldte INES-skala, der går til 7. Denne skala angiver den sikkerhedsmæssige betydning af uheld med radioaktivt materiale. Opgraderingen kom efter meldinger om, at den ydre betonskal på reaktor 2 på Fukushima Daiichi, er brudt. Skallen skal beskytte den metalbeholder, der omslutter reaktorens uranstave.
På nuværende tidspunkt er der derfor tale om en atomkraft-ulykke, der ligger mellem ulykken på Tremileøen i USA i 1979 (niveau 5) og Tjernobyl-ulykken i Ukraine i 1986 (niveau 7).
Det er imidlertid for tidligt at sige, om situationen i Japan forværres yderligere.