Det kan være svært at at gennemskue, om et produkt rent faktisk er så bæredygtigt og grønt, som de siger i reklamerne. Her får du en guide, der hjælper dig til at undgå virksomhedernes værste tricks, når de snyder sig grønnere, end de er.
Hvad er greenwashing?
Greenwashing er et begreb, der bruges til at beskrive vildledende og nogle gange direkte ulovlig markedsføring, hvor en virksomhed “vasker” det beskidte og ubæredygtige ved sit produkt væk ved kun at fortælle, hvad der gør produktet grønt og klimavenligt. Når en virksomhed gør sig skyldig i greenwashing, betyder det altså, at de i deres markedsføring giver kunderne indtryk af, at deres produkt er mere klimavenligt, end det i virkeligheden er.
De værste tilfælde af greenwashing er, når en virksomhed markedsfører et direkte klimaskadeligt produkt som bæredygtigt – og det er netop tilfældet med en række reklamekampagner, som Greenpeace har klaget over til Forbrugerombudsmanden. Vi har blandt andet klaget over en kampagne fra slagterigiganten Danish Crown og over kampagner fra bilproducenterne Mercedes og BMW.
Virksomheder kan bruge enormt mange penge på at hyre dygtige reklamefolk til deres markedsføring. Så der er ikke noget at sige til, at det nogle gange kan være svært at gennemskue, hvad der er rigtigt og forkert, når man gerne vil træffe de rigtige miljø- og klimabevidste valg som forbruger.
Træn din evne til at spotte greenwashing – dyk ned i disse eksempler
I Greenpeace har vi altid et vågent øje på nye reklamekampagner fra de store klimasyndere. Når vi spotter eksempler på greenwashing, skriver vi en klage til Forbrugerombudsmanden.
Her kan du dykke ned i nogle af de vildeste kampagner, som Greenpeace både har klaget over og sørget for at sætte fokus på i medierne.
BMW udråbte i en stor kampagne sig selv som ‘Verdens mest bæredygtige bilmærke’. Kampagnen havde tre danske “grønne” influencere som frontfigurer. Men dokumentationen var hullet som en si. Læs artiklen: Ny greenwashing-klage fra Greenpeace: BMW vildleder groft.
Danish Crown brugte mange penge på at markedsføre deres svinekød som klimakontrolleret. Du kan læse, hvordan de snød danskerne i artiklen Danish Crowns kampagne er omfattende greenwashing.
Mercedes købte helsides annoncer i Politiken og Jyllands-Posten, stilladsreklamer i de større byer, en helsides annonce i Jyllands-Posten og en stor annoncekampagne på sociale medier for at fortælle danskerne, at deres fabrikker “fra i år kører på 100% vedvarende energi”. Læs vores artikel om, hvad der fik os til at anmelde Mercedes til Forbrugerombudsmanden for greenwashing.
Hvis du har set eksempler på greenwashing, som du mener, Forbrugerombudsmanden bør kigge på, kan du bruge denne guide til, hvordan du klager.
Tjekliste: Sådan undgår du at blive snydt af greenwashing
Her er en række ting, du bør overveje, og som du kan holde øje med:
1. Kan produktet rent faktisk være bæredygtigt?
Det lyder måske som et svært spørgsmål, men det giver mening helt overordnet at overveje, da der er nogle produktkategorier, hvor advarselslampen bør lyse op fra start.
Benzin og kød er fx produkter, hvor klimabelastningen er så stor, at selv hvis en virksomhed har fundet en smart måde at gøre fx deres benzin eller kød lidt mindre skadeligt, kan man ikke kalde det bæredygtigt, grønt eller klimavenligt.
2. Reklamer med klare, smukke farver og idylliske billeder
Reklamer er oftest designet til at forføre dig som forbruger. De kan give dig et indtryk af, at et produkt er naturligt, rent og godt. Men det er ikke sikkert, at farverne er andet end et salgstrick og det er sandsynligvis ret stor forskel på, hvordan virkeligheden ser ud og de idylliske billeder i reklamerne.
3. Hvad bygger påstanden på?
Reklamer er ofte korte og fyldt med påstande, men hvis der mangler dokumentation eller henvisning til dokumentation for påstande om bæredygtighed, kan du ikke stole på det. Tjek, hvad virksomhederne bygger påstanden på, og spørg ind til det, hvis du ikke selv kan finde et svar, der giver mening.
4. Er dokumentationen ikke til at forstå?
Hvis du ikke umiddelbart forstår den dokumentation, der ligger til grund for påstande i en reklame, er det sandsynligvis ikke din egen skyld. En virksomhed bør altid kunne fremlægge dokumentationen på en måde, så det er til at forstå – også selvom du ikke er ekspert på området.
5. Det er ikke nok med nogle få hensyn til klima eller miljø
Det er ikke nok, hvis et produkt l markedsføres som bæredygtigt, med få hensyn til klima eller miljø. Det kan godt være, at indpakningen på din mad eller fibrene i dit tøj tager hensyn til klimaet, men det betyder ikke, at produktet som helhed er bæredygtigt.
6. Mærker er ikke en blåstempling
Når produkter er pyntet med mærker, særligt hvis det er virksomheden selv, der har lavet mærket, skal dine greenwashing-alarmklokker ringe. Mærker fra offentlige myndigheder og uafhængige organisationer er generelt mere troværdige, men alligevel ingen garanti. Der har desværre flere gange været problemer med “uafhængige” mærkningsordninger.
7. Læg mærke til grønne buzzwords
Særlige ord og vendinger som “bæredygtig’, ‘klimavenlig’, ‘klimaneutral’, ‘klimakontrolleret’ og ‘miljøvenlig’ kan ses som en greenwashing-indikator.
Det er selvfølgelig ikke altid tilfældet, men du bør se nærmere efter frem for bare at stole på disse luftige begreber og buzzwords.
Greenwashing eller grønvaskning er vildledende eller ulovlig markedsføring. Vær med til at sige fra over for greenwashing
