Greenpeace og 19 andre organisationer viser vejen til Parisaftalen med ny akutpakke for klimaet.

Mens klimakrisen accellerer, og vinduet for at handle bliver kortere, har vi en dansk regering, der – som alle – kan læse skriften på væggen, men ikke handler derefter. 

20 grønne organisationer har i anledning af, at regeringen nu har siddet 100 dage, fremlagt en akutpakke for klimaet, der kan sikre de nødvendige her-og-nu reduktioner, så vi kan nå vores klimamål på en ansvarlig måde. 

Læs her vores akutpakke for øjeblikkelig klimahandling.

Regeringen har haft 100 dages arbejdsro – nu skal der handles akut

Enhver ny regering har 100 dages arbejdsro. Ro til at sætte sin kurs og komme i gang med arbejdet – men ikke ro til at at slappe af eller holde pause, når verden kræver politiske beslutninger. Klimakrisens karakter fordrer, at vi hele tiden har et ansvar for at arbejde på nye klimatiltag, der kan skabe den nødvendige, akutte omstilling

Alligevel har regeringen ikke fremlagt noget politik, der kan sikre de reduktioner, vi har brug for. Derfor præsenterer Greenpeace og 19 andre organisationer forslag til en politisk akutpakke. Vi viser vejen for regeringen og Folketingets partier i dette virkemiddelkatalog med en række af politiske tiltag, der kan få Danmark til at leve op til 54 procent reduktion i 2025.

Målet er at reducere Danmarks CO2-udledninger med 50-54 procent i 2025, men vi er mere end fire millioner tons fra fra at nå 54 procent. Det er meget. Det svarer til de årlige udledninger fra næsten to millioner benzin- og dieselbiler. Der skal altså findes ganske store reduktioner, og det skal gå virkelig hurtigt, hvis ny klimapolitik både skal vedtages og få effekt inden 2025.

Vi skal sænke drivshusgasudslippet med 54 i 2025 – ellers misser vi Parisaftalen

Den første og meget presserende opgave for den nye klimaminister giver således sig selv: Der skal laves en akutpakke med nye klimaindsatser, der leverer reduktioner her og nu.

Beklageligvis mener alt for mange på Christiansborg, at man kan klare opgaven ved “blot” at nå 50 procents reduktion i 2025. 

Men reduktionerne har de sidste mange år har været alt for få eller ikke-eksisterende, og dermed er tiden løbet fra os. Kun ved at nå 54 procent reduktion i 2025 kan vi sige, at Danmark lever op til Parisaftalen og 1,5 gradersmålet.

Reduktionssummen af alle de foreslåede tiltag i dette virkemiddelkatalog ligger på 6,3 mio. tons. Mankoen for at opfylde 2025 målet om 54 procents reduktion er 4,4 mio. tons. Ideerne og løsningerne findes altså. Det eneste vi mangler er politiske beslutninger.

For at nå 2025-målet skal regeringen og Folketinget bl.a. indføre:

  • Et stop for salg af fossilbilleder fra næste år
  • 15 procents reduktion i antallet af dyr i landbruget i 2025
  • Yderligere omstilling af 50.000 fra olie og gas
  • Flere solceller på tage
  • Forhøjelse af den nuværende CO2-afgift og hurtigere indfasning af samme
  • En CO2-afgift for landbruget.