I en verden, hvor tilstanden for vores miljø bliver mere og mere akut, og lidelserne blandt befolkningen øges, føler jeg et behov for at stoppe op og tænke over, hvilken verden jeg vil leve i. Og hvilken verden jeg vil forlade. Ramadanen er den helligste måned for verdens muslimer, inklusiv mig. Det er en måned dedikeret til selvrefleksion, kontemplation, spirituel vækst og fællesskab, og den kunne ikke komme mere rettidigt.
Alle muslimer har et miljøansvar
Jeg er født og opvokset i Sverige som ikke-troende. For omkring ti år siden begyndte jeg at interessere mig for islam, og for fem år siden konverterede jeg. Noget som de fleste nok ikke ved om islam er, at alle muslimer har et klart miljøansvar. Islam opfordrer muslimer til at se miljøet ikke blot som en ressource til udnyttelse, men som en tillid, der skal forvaltes ansvarligt. Ud over de traditionelle aspekter af at faste og bøn tilbyder ramadanen derfor en unik mulighed for at integrere miljøbevidsthed og bæredygtig praksis i hverdagen, og jeg er overbevist om, at denne hellige måned kan være en katalysator for positiv forandring i vores økologiske fodaftryk.
Ramadan indebærer en daglig faste fra daggry til solnedgang, hvor du blandt andet afholder dig fra mad og drikke. Denne handling af selvdisciplin tilskynder en lektion i opmærksomt forbrug. Efterhånden som vi bliver mere bevidste om vores daglige vaner, opfordres vi til at reflektere over, hvordan vores valg påvirker miljøet.
Faste gør værdien af mad tydelig. Vi sætter pris på den mad, vi er velsignet med, og hvor den kommer fra. Her er der mulighed for at minimere madspild ved omhyggeligt at planlægge måltider, dele overskudsmad med nødlidende og støtte lokale og bæredygtige fødevarekilder. Denne øgede opmærksomhed og bevidsthed påvirker meget mere end blot maden. Den omfatter alle aspekter af dagligdagen og inspirerer individer til at reducere spild, spare på ressourcer og træffe bæredygtige valg i deres forbrugsmønstre.
Klimaforandriger rammer skævt
Jeg har arbejdet i den humanitære sektor i 13 år og har set nogle af de mindre smukke sider af verden. Efterhånden som det globale samfund kæmper med konsekvenserne af miljøforringelsen, bliver det mere og mere klart, at påvirkningen ikke er ligeligt fordelt. De fattige og marginaliserede samfund bærer ofte hovedparten af miljøproblemer og oplever uforholdsmæssigt store problemer. Marginaliserede samfund, ofte sammensat af minoritetsgrupper, er ofte placeret i områder med begrænsede ressourcer og utilstrækkelig infrastruktur, hvilket gør dem mere sårbare over for de negative virkninger af miljøforringelse. Oversvømmelser, forurening, tørke og andre klimarelaterede katastrofer påvirker uforholdsmæssigt dem, der mangler midlerne til at tilpasse sig eller komme sig.
Ramadan og solidaritet
At hjælpe andre er en central del af ramadanen og betragtes som en af de mest betydningsfulde handlinger i denne hellige måned. Ramadanen lærer os muslimer at føle solidaritet med dem, der lider, og at udvise medfølelse over for de mindre heldige. Ved at engagere sig i velgørenhed i løbet af denne måned udvikler enkeltpersoner en dybere forståelse af andres behov og hjælper med at skabe en mere retfærdig og medfølende fællesskabsånd.
Ramadanen er således ikke kun en måned til faste og selvrefleksion, men en tid til øget bevidsthed om andres behov og en mulighed for aktivt at stræbe efter at gøre det gode. For os selv, for andre og for vores planet. Ramadanen tjener som en påmindelse om, at værdierne, tro og miljømæssig forvaltning kan arbejde hånd i hånd for at skabe en positiv effekt, der rækker langt ud over fastemåneden.
Vi lever i en tid, hvor mennesket er kommet på afveje. Penge og magt opvejer menneskelighed og miljøansvar. Jeg håber, at du ligesom jeg vil bruge denne ramadan til at være den forandring, vi ønsker at se. Læs vores grønne ramadanguide for enkle tips til, hvad du kan gøre.
Jeg ønsker dig, muslim eller ej – Ramadan Mubarak!