I Danmark udgør muslimer ca. 3,6% af Danmarks samlede befolkning. Hvert år fejres ramadan, måneden hvor muslimer faster fra solopgang til solnedgang i 29-30 dage. I 2024 forventes ramadan måneden at starte d. 10. marts og varer frem til den 9 april.
Ramadan
Ramadan er fastemåneden og en af islams fem søjler, hvilket betyder, at det er en religiøs pligt for alle muslimer. Under ramadan skal du holde dig fra mad og drikke fra daggry til solnedgang efter Maghrib-bønnen.
Den hellige måned Ramadan er en særlig tid for muslimer. Det er en tid til eftertanke, bønner, gode gerninger og fællesskab. Den fysiske faste symboliserer den indre renselse – at flytte fokus fra det materielle til det spirituelle. Planeten er et fælles ansvar, som vi mennesker er blevet givet, og muslimer har derfor ifølge islam en religiøs forpligtelse til at beskytte og bevare miljøet.
Hvorfor ændres datoen for ramadan år for år
Datoen for ramadan kan variere alt efter, hvor man befinder sig, og efter hvordan månen tolkes. Muslimer følger månekalenderen, som er baseret på månens faser, hvis 12 måneder er cirka 354 dage. Den er således 11 dage kortere end den gregorianske kalender, som er cirka 365 dage.
Og det kan have stor betydning for, hvordan man oplever ramadan. Når ramadan falder om vinteren, kan det føles mindre anstrengende at faste, idet dagene er kortere, hvilket betyder, at fasten ikke varer så længe. Når det er koldere, er det også nemmere at klare sig uden vand.
Ramadan kan være noget mere udfordrende i sommertiden. I mange muslimske lande, i Mellemøsten og Afrika kan temperaturen stige til ekstreme niveauer, og i mange nordeuropæiske lande, som her i Danmark, kan fasten vare i over 20 timer.
hvorfor skal man faste under ramadan?
At faste er en af de fem søjler i islam og er derfor en helt central del af muslimers tro. Alle, der helbredsmæssigt er i stand til det, skal ifølge islam faste. Børn og menstruerende kvinder er dog undtaget.
> tips til dig som gerne vil fejre en mere miljøvenlig ramadan i år
Meningen med Ramadan, velgørenhed og Eid al-Fitr
Ud over at faste er ramadan en spirituel højtid med refleksion og bønner – en tid centreret omkring generøsitet, medmenneskelighed og velgørenhed. Efter ramadan gør man et forsøg på at opretholde de gode vaner, man har tilegnet sig undervejs.
Måneden afsluttes med en fest, Eid al-Fitr, og den begynder altid dagen efter afslutningen af fastemåneden. Dagen tilbringes som regel i moskeen til fællesbøn og derefter med familien og venner med masser af god mad og samvær. Se også vores lækre opskrifter til Eid-festen.
I nogle lande varer Eid al-Fitr op til tre dage. Under Eid al-Fitr er det kutyme at forære gaver eller penge, særligt til børn. Mange deler også mad eller lignende ud til sine naboer. Før i tiden, og stadig i dag, slagtes dyr som for eksempel får eller lam, hvorefter indholdet uddeles til fattige, venner og familie. I dag donerer flere og flere dog blot penge til fattige. Faktisk er det obligatorisk for muslimer, der økonomisk er i stand til det, at give penge til velgørenhed.
Bidrag til en bedre verden under ramadan
Verden over fejres ramadan af millioner af mennesker, der er blevet hårdt ramt af klimakrisen. Mange lever under ringe vilkår med mad- og vandmangel. Og er drevet på flugt, har mistet deres hjem og ejendele, familiemedlemmer og levebrød som et direkte resultat af klimaforandringer.
Den seneste rapport fra FN’s klimapanel IPCC understøtter, at klimakrisen er her nu, og konsekvenserne af denne rammer os hurtigere og hårdere, end vi har troet indtil videre. Værst af alt, klimakrisen rammer skævt. Ekstreme vejrfænomener som orkaner, tørke, brande og hedebølger sker lige nu, og konsekvenserne er katastrofale. Og i fremtiden vil vi opleve flere brande, tørke, oversvømmelser og ekstreme vejrfænomener, hvis ikke vi griber ind.
De mennesker, der har bidraget mindst til klimaforandringer og den eskalerende krise, er dem der er hårdest ramt – verdens mest sårbare regioner eller med andre ord verdens fattigste. Blandt de ramte regioner finder du Afrika, Mellemøsten og Asien, og disse vil fortsætte med at være hårdest ramt.
En stor del af ramadanen handler om at give til mennesker i nød. Derfor er højtiden vigtig for udsatte mennesker verden over. En måde at bidrage til en bæredygtig og bedre fremtid for vores planet og alle, der bor her, er at engagere sig i arbejdet for klimaet og miljøet.
Hos Greenpeace arbejder vi for at bekæmpe klimakrisen og sætte vores planet og dens ressourcer, mennesker, natur og dyr før alt andet. Forurenende virksomheder og regeringer prioriterer penge og grådighed over planeten, mennesker og naturen. Men sammen kan vi ændre dette.
Verdens ledere, regeringer og rige lande skal som minimum økonomisk kompensere verdens fattigste og mest udsatte samfund. For alle mennesker har ret til et stabilt klima – til at leve et liv i sikkerhed og tryghed. Lad os sammen råbe op og kræve social lighed, retfærdighed og klimahandling nu.
Men vi har brug for din hjælp for at opnå en bedre og retfærdig verden. For forandring kommer sjældent uden modstand, og vores regeringer vil ikke handle for at stoppe klimakrisen, før vi borgere, højt og tydeligt, kræver det. Brug din stemme og vær med i kampen for en bedre planet for os, vores børn og vores børnebørn. Skriv under for klimaretfærdighed her.
Klimakrisen rammer skævt og det er især er verdens fattigste der lider store tab – dødeligheden er 15 gange højere i de mest klimasårbare regioner det seneste årti end i de mindst sårbare regioner.
Ramadan Mubarak fra alle os hos Greenpeace
