„Peace – Not Oil“ Protest in the Baltic Sea. © Axel Heimken / Greenpeace
Greenpeace-aktivister demonstrerer mod russisk olie, der er hjælper med at finansiere krigen i Ukraine, i Femern Bælt. Tankeren hedder “Stamos” og er på vej fra Rusland til Rotterdam. © Axel Heimken / Greenpeace

Et forbud mod korte flyruter, der kan nås i tog på under seks timer. En hastighedsgrænse på 100 kilometer i timen på de danske motorveje, mere samkørsel og flere hjemmearbejdsdage. Billigere offentlig transport. Bedre infrastruktur for cyklister og fodgængere. Transport af flere varer med godstog frem for lastbil. 

De fem tiltag bør Folketinget indføre hurtigst muligt. Tilsammen kan de på ganske kort tid sænke Danmarks forbrug af olie med seks procent og eliminere omkring en tredjedel af den olie, der før krigen kom fra Rusland. Det vil sikre, at vi yder et markant bidrag til den kæmpe opgave, EU står overfor, efter landene endelig er enedes om at lukke for hovedparten af importen af russisk olie. Det viser beregninger, vi netop har lavet i Greenpeace.

Selvom den delvise olieembargo kommer efter al for lang betænkningstid, er det afgørende vigtigt, at EU nu udtørrer sin største kilde til afhængighed af Rusland og sit største bidrag til bomberegnen i Ukraine. 

Greenpeace har siden Ruslands invasion af Ukraine krævet, at EU øjeblikkeligt forbød al import af fossile brændsler – og mens vi ventede på forbuddet, har Greenpeace-aktivister gang på gang taget sagen i egen hånd og forsøgt at blokere for tankskibe, toge og rørledninger med russisk olie, kul og gas.

Men det er ligeså afgørende vigtigt, at de europæiske lande ikke erstatter den russiske olie med olie fra andre tvivlsomme regimer. Det lyder ganske givet logisk i manges ører, at når vi ikke længere vil købe olie af Rusland, så må vi finde andre, der vil sælge os den olie, vi pludselig står og mangler. Men der er masser af argumenter for, at det vil være en forkert vej at vælge for Europa.

For det første, så finansierer olie ikke kun krigen i Ukraine, men krige og konflikter overalt i verden. De lande, vi kan tigge om mere olie hos, er stort set allesammen tvivlsomme regimer. Går EU den vej, vil vores olieafhængighed igen tvinge os til at medfinansiere krige og konflikter, vi er imod. Fredsbevarende energi er grøn, vedvarende energi, som vi selv producerer og kontrollerer.

For det andet, så er olieembargoen langt mere effektiv, hvis den globale olieefterspørgsel falder. Sker det ikke, vil andre lande ende med at skulle købe russisk olie – og selvom de sikkert kan få rabat, fordi Rusland mangler kunder i sin fossile butik, vil de på grund af de historisk høje oliepriser ende med at lægge enorme summer i Putins krigskiste. I krigens første måneder tjente Rusland på grund af priseksplosionen dobbelt så mange penge på at sælge fossile brændsler til EU som normalt, på trods af, at EU’s import af råolie faldt betydeligt som en reaktion på overgrebene i Ukraine.

For det tredje, så har Det Internationale Energiagentur for længst advaret om, at de rige lande bliver nødt til at lave tiltag nu og her for at reducere olieforbruget. Ellers vil det medføre store prisstigninger og gå ud over de mest udsatte både i Danmark og globalt.

Sidst, men helt centralt, står argumentet om, at selv hvis invasionen af Ukraine aldrig havde fundet sted, så er det nødvendigt med drastiske reduktionstiltag i vores forbrug af fossile brændstoffer, hvis målsætningerne i Paris-aftalen skal nås. De globale udledninger skal intet mindre end halveres inden 2030, så imens EU energieffektiviserer og udbygger den vedvarende energi så hurtigt som overhovedet muligt, må forbruget af fossile brændsler begrænses. 

Regeringen må sikre, at Danmark nu sparer markant på olien og dermed påtager sig sin del af ansvaret for, at EU’s olieembargo får størst mulig effekt. Vi har regnet os frem til, at politikerne kan finde store reduktioner ved straks at gennemføre de fem transport-tiltag, vi indledte indlægget med. 

Tiltagene vil samtidig reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 2,6 procent og accelerere den grønne omstilling af transportsektoren, der står for over en fjerdedel af Danmarks samlede udledninger.

På trods af oliens centrale rolle i krigen, har den danske regering stort set ignoreret Danmarks olieforbrug i sin krisehåndtering. Vi forventer, at EU’s importforbud endelig vil føre til en plan for, hvordan Danmarks bidrag til et EU uden russisk olie skal se ud. Vores nye beregninger viser, at hurtige reduktioner ligger lige for.

Artiklen er oprindeligt bragt som et debatindlæg i Politiken.